- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
533

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runkelroe - Runologi - Runö - Ruokokoski, Jalmari - Ruotsalainen, Paavo - Ruotsinsaimi - Ruoutevare - Rupee - Rupel - Rupelmonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Æggehvidestoffer0,42%
Sukker7,43«
Raacellestof1,00«
Andre organiske Stoffer2,74«
Askebestanddele1,01«
I alt12,60%


En Afgrøde paa 500 Dobbeltcentner Roer og
150 Dobbeltcentner Blade pr. ha optager af de
vigtigste Plantenæringsstoffer omtr. følgende
Mængder i kg:
KvælstofFosforsyreKali
Roerne11050290
Bladene451570
I alt15565360


Ved Forædlingsarbejdet gaar Bestræbelserne
hovedsagelig ud paa at tilvejebringe Stammer,
der giver den størst mulige Mængde Tørstof pr.
Arealenhed. Dette naaes dels ved en Forøgelse
af Roernes Størrelse, dels ved at højne
Tørstofprocenten.
K. H-n.

Runologi, Videnskaben om Runer.

Runö, estnisk Ruhnu, Ø i Riga-Bugten,
hører til Estland og ligger 36 km ØNØ. f.
Domesnes samt 68 km fra Øsel. Arealet er 11 km2,
og Folketallet er c. 400, der taler Svensk og
lever af Fiskeri, Sæljagt, Kvægavl samt Dyrkning
af Rug og Kartofler. Svenskerne maa have
bosat sig paa R. før 1341, og de har endnu1
bevaret mange Ejendommeligheder i Sæder og
Skikke. (Litt.: F. J. Ekman, »Beskrifning
om R. i Liffland« [Tawastehus 1847]; E.
Heramendorff
, »R.« [Ymer 1909]).
(H. P. S.). N. H. J.

Ruokokoski, Jalmari, finsk Maler, f.
1886, maler bredt og djærvt Portrætter,
Nature-morte’r etc., ret naturalistisk, men med kendelig
Indflydelse fra Cézanne, Munch o. a. Paa
Jubilæumsudstillingen i Göteborg 1923 saas bl. m. a.
et frisk Brystbillede af Maleren Sallinen (1916)
og Selvportræt (1916) — begge disse Arbejder
ogsaa fremme paa den finske Udstilling i Kbhvn
1919 —; de to ligeledes i Göteborg udstillede
»Kunstnerportræt« (1921, 1922) tilhører
Kunstmus. i Helsingfors.
A. Hk.

Ruotsalainen, Paavo, finsk Bonde, f. 19.
Juni 1777, d. 27. Jan. 1852, Pietismens
betydeligste læge Leder. R. var velbegavet og
beskæftigede sig allerede som ung med flittige Studier
i den hellige Skrift. Han sluttede sig til de
»vakte«, og fra 1809 begyndte han at anses for
Leder af Pietismen i det nordlige Savolaks, hvor
han hørte hjemme. Ved et haardt Liv paa en
for Frost udsat Gaard modnedes han yderligere
som han selv plejede at sige i »Barkfabrikkens
Skole« til alt dybere og selvstændigere
Forstaaelse af aandelige Ting. Da Bevægelsen efter
1816 udbredte sig til Karelen, blev R. kaldt
derover som Vejleder. Dette gav Anledning til hans
mange, hele Landet omfattende Rejser, som
førte ham sammen med andre pietistiske Ledere
saavel bl. Præster som Lægfolk, alt mens hans
Indflydelse blev ved med at vokse. R. holdt i
Modsætning til mange andre
Vækkelsesprædikanter ene og alene paa den indre Omvendelse,
idet han forkastede al Udvorteshed; Hykleri
kunde bringe ham til grovkornet Spøg, som gav
Anledning til en fuldkommen uberettiget
Beskyldning for Raahed fra Modstandernes Side.
Han prøvede forsigtig paa at lede Bevægelsen
ind paa en sund og rolig Bane. Efter at være
blevet saa gl, at han ikke mere kunde farte
rundt, besøgtes »Gubben Paavo« i sit Hjem af
en Mængde Mennesker i alle mulige
Livsstillinger fra fjern og nær, som kom for at faa Raad
og nyde godt af hans Erfaringer. Mærkelig og
ganske enestaaende var den Anseelse, som
endog mange af Kirkens mest fremragende Mænd
ydede denne ulærde Bonde, der ikke engang
kunde skrive, en Anseelse, som havde sin Grund
i personlige Egenskaber. Som en sjælden skarp
Sjælekender kunde han tilpasse sine om dyb
Erfaring vidnende Ord efter det Menneskes
Trang, som talte med ham. Han kunde for
Alvor, som han gjorde for Spøg, kalde sig for
Biskop over to Stifter. Man kan forstaa, at ingen
Mand fra det brede Lag nogen Sinde i Finland
har haft en saa gennemgribende Betydning for
sit Folk som han, en Betydning, hvis
Eftervirkninger endnu føles, og som, naar der skal tales
om det finske Folks moralske kulturelle
Hævning i det sidste Aarhundrede, maa nævnes som
en af Hovedfaktorerne.
Eva M.

Ruotsinsaimi, Svensksund, Red i
Skærgaarden uden for den finske By Kotka ved
Udløbet af Kymmene-Elven i den finske Bugt. R.
er bekendt fra to Søslag, der fandt Sted 1789
og 1790, af hvilke Russerne sejrede i det første
og Svenskerne i det andet.
G. G.

Ruoutevare (Ruotevare eller
Routevare), Bjerg i det nordlige Sverige, 15
km VNV. f. Kvikkjokk, Norrbottens Län. R.
bestaar af Gabbro med en betydelig
Jernmængde, 47 %, men uheldigvis ogsaa med stort
Titanindhold (indtil 11 % Titansyre), der gør
Udvinding af Jernet vanskelig. Trods Malmlejets
Størrelse, 1,5 km lang og 200 m bred, har det
endnu kun ringe Bet., saa meget mere som der
i Nærheden findes Lejer, der er rigere og
lettere at udnytte.
G. G.

Rupee [ru’pi.] (Sanskrit: rûpya, Sølv),
Møntenhed i britisk Ostindien samt i tysk og britisk
Østafrika. Sølvmønten prægedes først 1542 af
Scher Shah af Vægt 176 Troygrains,
eftergjordes derefter mangfoldigt og med mange
Afvigelser. Et Dekret af 1818 satte 1 Madras-R. til 16
Annas, 11,664 g 11/12 fint Sølv. Denne R. antoges
af Præsidentskabet Bombay og blev 1835 som
Companys R. alm. Foruden Inddelingen i 16
Annas à 12 Pies findes ogsaa andre Inddelinger,
f. Eks. paa Ceylon i 100 Cents. I Septbr 1897
fik R. Værdien 1 sh. 4 Pence brit. Sterling =
1 Kr 21 Øre, hvilken Værdi beholdtes til Krigen
1914, hvorunder Værdien efterhaanden steg til
2 sh 10 d. i Febr 1920. Siden faldt den noget:
1 sh. 3 d. i Maj 1921, efter hvilken Tid den har
svinget mellem 1 sh. 4 d. og 1 sh. 5 1/2 d. indtil
August 1924. Den noteredes midt i Novbr 1924
til c. 1 sh. 6 d.
(N. J. B.). Th. O.

Rupel [’ry.pə£], Biflod, sejlbar 12 km, løber fra
Ø. 12 km S. f. Antwerpen ud i Schelde, hvis
vigtigste Tilløb den er, idet 3 Vandveje, fra
Bryssel, Louvain og Malines udmunder i R.
G. G.

Rupelmonde [’ry.pə£mondə], By i Belgien,
Prov. Østflandern, har faaet Navn af sin
Beliggenhed ved Schelde lige over for Floden
Rupels Udmunding i denne 12 km SV. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free