Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygh, Oluf - Rygh, Peder Strand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa tidlig (Afh.’s Hovedindhold fremlagdes 1868
paa Naturforskermødet i Oslo) kunde give en
omfattende oversigtlig Behandling for det hele
Land, er et Eksempel paa det flittige
fundstatistiske Arbejde, som R. fra Beg. udførte og siden
stadig fortsatte, ligesom et Bevis paa hans sikre
og hurtige kritiske Blik. En tilsvarende
Oversigt over den yngre Jernalder udgav R. i
samme Tidsskrift 1877. Af særlig Bet. er ogsaa hans
Behandling (i Congrès intern. d’anthropologie et
d’archéologie . . . . 1874 [Sthlm 1876]) af de i det
nordlige Norge hyppige Skifersager, som han
først bestemte og forklarede som tilhørende en
»arktisk« Stenaldersgruppe, der tilskreves
Lapperne. En Del Fund, indeholdende Mønter fra
karolingisk Tid, udskilte han og paaviste, at de
tilhørte en tidlig Del af Vikingetiden. Han har
ligeledes i særlige Afh. belyst Norges
Helleristninger, Fund af rom. Mønter, Bygdeborgene og
fl. a. Mindesmærker, Fund. og Fundgrupper.
Efter R.’s Død har Tromsø Museum udg. hans
efterladte Arbejder »Faste Fornlevninger i
Tromsø Stift« (»Tromsø Mus. Aarshefter«, 1901).
Hans fleste arkæol. Afh. er udgivne i den
norske Fortidsforenings Aarsberetninger og i Kria
Videnskabsselskabs Forhandlinger. R.’s største
arkæol. Arbejde er dog hans »Norske Oldsager«,
et stort og smukt udstyret Plancheværk, som
udkom 1880—85. Norges Oldtid illustreres her af
732 typiske Oldsagsformer i fortrinlige Træsnit
og udvalgte med omhyggelig Nøjagtighed af det
i Museerne opbevarede Materiale, først og
fremmest selvfølgelig af det, som findes i Kria
Univ.’s Oldsagssamling. Desuden gives der korte,
orienterende Indledninger til Forstaaelse af de
forsk. forhistoriske Perioder samt et Hæfte
Oplysninger om de Fund, som de afbildede
Oldsager tilhører. Med dette Værk er der for første
Gang gjort Rede for de Oldsagstyper, som er
karakteristiske for Norges forhistoriske Tid, og
bragt Orden i hele det Materiale, den norske
Arkæologi har at bygge paa. Om der ogsaa i de
senere Aar er fremkommet mange ny
Oldsagsformer, samtidig med at Videnskaben har gjort
betydelige Fremskridt, beholder dog R.’s Atlas sin
Værdi uafkortet. R. var en forsigtig Mand, en
stærkt kritisk Natur, der ikke gav andet end
det, han selv nøjagtig havde prøvet og fundet
at være sikkert. Hans »Norske Oldsager« vil i
lang Tid vedblive at være Hovedværket i norsk
Arkæologi, samtidig som Værket har stor Bet.
for Nabolandenes og det nordlige Europas
Fortid. — R.’s første Arbejde var en rent hist. Afh.
om Slaget paa Bergens Vaag 1665. Han udgav
i 1860’erne sin Lærer Keyser’s »Efterladte
Skrifter« og »Samlede Afhandlinger« samt fortsatte
hans Norges Historie frem til Kalmar-Unionen.
Samtidig udgav og fuldførte han Munch’s
paabegyndte Oversættelse af »Norges Kongesagaer fra
1177«; allerede tidligere havde han i fortrinlige
Oversættelser udg. to gl Sagaer. Men hermed
maatte ogsaa, bortset fra nogle mindre Afh.,
hans Arbejde i hist. og sproglig Retning vige
for det arkæol., indtil han i Slutn. af 1870’erne
atter blev bragt ind paa en hertil hørende
Opgave af betydeligt Omfang. Foranlediget af et
offic. Opdrag til sammen med to Sprogforskere
at gennemgaa alle Landets Gaard- og
Sognenavne samt at normere disses Skrivemaade til
Brug for Landets officielle Matrikul, foretog R.
sig det kolossale Arbejde at følge alle disse
Navnes historiske Udvikling fra de ældste
tilgængelige Kilder ned igennem Tiderne.
Frugterne af dette Arbejde, 17 Foliobind
»Oplysninger til norske Gaardnavne«, blev af Forf.
overdragne til Rigsarkivet til Brug for kommende
Forskere. Heldigvis blev Stortingets Interesse
vakt for dette Kæmpeværk, de nødvendige
Midler bevilgedes, og tre Bd blev af R. selv udgivne.
Med sine rige hist. og ved Udgivelsen
tilkommende sproglige Oplysninger samt grundige
Forklaringer vil dette Værk til alle Tider være en
Guldgrube for den norske topografiske og
kulturhistoriske Forskning. Af særlig Bet. er
Indledningsbindet, hvor Forfatteren i knap Form,
men med en Rigdom paa Oplysninger, giver en
Oversigt over Tilblivelsen af de norske
Stedsnavne, saaledes som vel næppe nogen anden
kunde gøre det. Noget tilsvarende til denne R.’s
Samling af Navne findes næppe i noget andet
Land. Allerede under Arbejdets Gang meddelte
R. i særlige Afh. en Del af sine
Forskningsresultater: »Minder om Guderne og deres Dyrkelse i
norske Stedsnavne« (1880), »Oplysninger til
Throndhjemske Gaardnavne«, I—II
(»Trondhjemske Videnskabsselskabs Skrifter« 1882, 1891),
en Række Artikler, »Norske Stedsnavne«, i
»Landsbladet« (1893—96). Efter hans Død er
Udgivelsen fortsat og afsluttet af andre, ligesom
der er udgivet et efterladt Arbejde »Norske
Elvenavne«. Den af R. saaledes grundlagte
norske Stedsnavneforskning har vist sig at være en
Videnskabsgren af overordentlig Frugtbarhed,
ogsaa for Nabolandene; den har ogsaa ført til
rige Resultater for beslægtede Videnskaber som
Historie, Arkæologi og Filologi. — Den
righoldige litterære Virksomhed, det tidsslugende
Arbejde med Oldsagssamlingen og dens stadig
tiltagende Aarstilvækst, som paahvilede ham uden
nævneværdig Arbejdshjælp, hindrede ikke R. i
at være Virksom ogsaa i andre Retninger. I
Univ.’s Administration, i Kria Videnskabsselskab,
Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring, det norske Oldskriftselskab, den norske
hist. Forening, Selskabet for Folkeoplysningens
Fremme, Selskabet for Kria Bys Vel og i flere
andre Institutioner og Foreninger deltog han i
Arbejdet, i adskillige af dem paa en fremskudt
Plads. (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.« IV og der
citerede Kilder; »Folkebladet« [1899];
»Folkevennen« [1900]; »Aarsberetning fra Foreningen til
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring« [1900]).
(G. Gustafson). Edv. B.
Rygh, Peder (Per) Strand, norsk Jurist,
f. 30. Aug. 1874 i Oslo, Søn af ovenn. E. R. Han
blev cand. jur. 1896 og var i de flg. 2 Aar
Advokatfuldmægtig, hvorefter han 1898—99 studerede
i Frankrig og England. 1899—1907 arbejdede
han i Advokatfirmaet Seip & Lundh, fra 1. Jan.
1906 som dets Kompagnon. Vaaren 1907
indtraadte han i Direktionerne for de store
Aktieselskaber »Norsk Kraftaktieselskab« og »De
norske Salpeterværker«, fra Septbr 1910 som disse
Direktioners Formand. Fratraadte disse
Selskaber 1911 og optoges igen som Medlem af sit gl
Advokatfirma. 1909 blev R. opnævnt som
Advokat for den norske Stat i Voldgiftssagen mellem
Norge og Sverige angaaende Renbeite. R. har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
