Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rysensteen, Henrik Ruse - Ryslinge - Ryssel - Rysselberghe, Theo van - Rysstad, Gunnar Torgeirson - Rystebevægelser - Rystagræs - Ryswyck - Ryswyck, Jan Baptist van og Jan Theodor - Rütgers Træimprægnering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold under Krigen. R. blev Decbr 1677
afskediget i Naade med Ventepenge og med
Forpligtelse til at vende tilbage til Danmark, naar
Kongen kaldte. R. forlod Danmark og begav
sig til sine Godser i sit Fødeland. Hans eneste
Datter blev ved sit 2. Ægteskab — med Oberst
Christian Juel — Stammoder til Slægten
Juel-R.
Sch. P.
Ryslinge, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
sydlige Fyn (Gudme Herred, Svendborg Amt).
Byen, som ligger 18 km SV. f. Nyborg og 19
km SSØ. f. Odense, havde 1. Febr 1921 81
Gaarde og Huse med 593 Indb. (1916: 553,
1906: 396). Der er Kirke, Valgmenighedskirke
(»Nazarethkirken«), opført 1866 som den første
Valgmenighedskirke i Landet, Præstegaard,
Boliger for Valgmenighedernes Præster, Skole,
Friskole, Folkehøjskole (oprettet 1866),
Højskolehjem, Andelsmejeri, Elektricitetsværk,
Telegrafstation, Postekspedition m. m. samt Station paa
Nyborg—Ringe-Banen og Bitingsted for 33.
Retskreds. I R. er der rejst Mindesmærker for
den første Valgmenighedspræst, Vilh. Birkedal
og den senere, Karl Poulsen. I øvrigt er Sognet
mest kendt for dets kirkelige Forhold, der førte
til Oprettelse af Valgmenigheden, hvoraf igen
en Del 1921 har udskilt sig og dannet en ny
Valgmenighed med egen Præst, og yderligere
er der nu rejst et nyt religiøst Spørgsmaal.
(H. W.). M. S.
Ryssel, se Lille.
Rysselberghe [’ræ^isə£bærgə], Theo van,
belgisk Maler, Raderer og Litograf, f. 23. Novbr
1862 i Gent. Som Maler har R. nærmest sluttet
sig til de fr. Impressionister, særlig
Pointillister’s Fløj. Han har naaet betydelige
maleriske Resultater i Arbejder som Portrætterne
af Signac og Verhaeren (Mus. i Gent) o. m. a.,
endvidere skønne Landskaber med Solsitren
over Vand, »Kanal i Flandern«, »Sur la plage«
(1904, Mus. i Bryssel) o. m. a., »Dansende
Piger« (1896) etc. Ogsaa Raderinger og
Litografier. Endelig har R. vist sig som en højst
moderne og ejendommelig Kunstner paa det
ornamentalt-dekorative Omraade (saaledes i
Privathuse i Bryssel og Neuilly). Paa den fr.
Kunstudstilling i Kbhvn 1918 saas et
Blomsterbillede af R.
A. Hk.
Rysstad, Gunnar Torgeirson, norsk
Landsmaalsdigter, f. 27. Maj 1867 i Hylestad
Sogn i Setesdalen, hvor han fra 1896 har drevet
sin Ættegaard. Han gennemgik Amtsskole og
Vonheim Folkehøjskole og blev stærkt grebet
af nationale og politiske Frihedsideer. Han
kom med i det frisindede Ungdomsarbejde og i
Bygdepolitikken og blev regnet som en vordende
radikal politisk Fører for Setesdalen. Men ved
Stortingsvalget i 1903 sluttede han sig uventet
til det konservative Parti og var Stortingsmand
1903—06 fra Nedenes Amt (Aust—Agder Fylke).
Han stod saa i mange Aar udenfor det politiske
Liv; men i de senere Aar har han været
interesseret for at rejse et politisk Bondeparti og
har været en af dets ivrigste og dygtigste
Talsmænd og Forkæmpere i Kommunepolitikken.
Han har et utvivlsomt lyrisk talent om end lidt
spædt og uudviklet. Den ejendommelige
setesdalske Stevdigtning med sit drømmende Vemod
drog ham tidlig ind i sin Tryllering, og helt fra
Gutteaarene har han selv digtet Stev, i alt
mange Hundrede, hvoraf en stor Del er gledne ind
i den navnløse Folkedigtning. Samtidig blev han
stærkt paavirket af A. O. Vinje’s Digtning med
dens mandige Følelsesstyrke uden dog at eje
hans billedskabende Evne. Hans udgivne
Digtsamlinger »Sukk og song« (1888), »Femti dikt«
(1890) og »Hugsjaa« (1896), indeholder i stor
Udstrækning, ved Siden af de bløde setesdalske
Toner, kampmodige Opsange for Frihed og
Fremskridt. Derimod er hans »Vaarnot. Ei
forteljing i song« (1904) mindre vellykket med sine
løst sammenknyttede Digte. Ligesaa et Forsøg
paa et hist. Skuespil »Vigleik« (1912). Hans
sidste Digtsamling »Orren spelar« (1915),
indeholder væsentlig gl. Digte, og de nye vidner
ikke om nogen digterisk Udvikling. Han var
med at grundlægge Landsmaalsbladet
»Sæbyggjen« (1890), og har ell. skrevet en Del i »Den
17de Mai«, »Agder Tidend«, »Ung-Norig« og
»Syn og Segn«.
(Halvdan Koht). Olav Midttun.
Rystebevægelser er de uvilkaarlige
Bevægelser af Lemmerne, der hidrører dels fra
Aandedræt og Hjerteslag, dels fra
ufuldstændig Koordination af de vilkaarlige Musklers
Bevægelser. R. forekommer hos alle
Mennesker, men har meget forsk. Omfang. Hos unge,
kraftige og udhvilede Individer er de næppe
til at mærke uden Hjælp af følsomme
Registrerapparater, men blot en ringe Grad af
Muskeltræthed forøger deres Styrke betydelig.
Holder man en Arm vandret udstrakt i nogle
Minutter, kan man let se Haanden dirre; efter
større legemlige Anstrengelser, lange Marcher
e. l., kan man føle Benene ryste under sig.
Under Sindsbevægelser, Sygdomme og
Alderdomssvækkelse bliver R. ofte meget
fremtrædende. — I videre Forstand kan til R. ogsaa
henregnes de ideomotoriske Bevægelser (s. d.).
(Alfr. L.).
Rystagræs, d. s. s. Hjertegræs (se
Briza).
Ryswyck [’ræ^isvæ^ik], d. s. s. Rijswijk.
Ryswyck [’ræ^isvæ^ik], 1) Jan Baptist van,
flamsk Forf., navnlig politisk Skribent
(1818—69), var en flittig Medarbejder ved forsk. Blade,
udgav ogsaa en Tid sit eget Dagblad: »De
grondwet«. Han udmærkede sig ved en kraftig og
ejendommelig journalistisk Stil. Skrev ogsaa
en, Del politiske Digte og Lejlighedsdigte.
2) Jan Theodor, flamsk Digter, foreg.’s
Broder (1811—49), tilhører en Slægt, der har
været meget virksom for flamsk Litteratur og
Kunst. Hans Fader var ikke ukendt som
Lejlighedsdigter og to af hans Brødre og en Søn
af ham litterært virksomme. Selv førte han et
eventyrligt og meget omflakkende Liv, deltog
i Befrielseskrigen 1830. Senere blev han
Genstand for politisk Forfølgelse og døde som
Sindssyg. Hans Digte skyldtes som oftest
Lejligheden. Han skrev ogsaa Folkefortællinger
med hist. Sujet. Hans samlede Værker er
optrykte 4 Gange.
(A. I.). V. K.
Rütgers Træimprægnering [’røtgərs-]. Ved
Olieimprægnering af Træ har man søgt at erstatte
en Del af den dyre Tjæreolie med de billigere
Metalsalte. Ved R.’s T. er Imprægneringsvædsken
en Zinkkloridopløsning, blandet med lidt
Tjæreolie. Denne sidste trænger kun ind i Veddets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
