Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saks - Saksaul - Sakse - Sakskjøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benævnes Udhuggemaskine, anvendes
mangfoldige Former for Patricen — og altsaa
tilsvarende for Matricen — og snart er det den
udklippede Plade, snart de udklippede
Smaastykker, som skal forarbejdes videre, medens
den anden Del er Affald (se Presse, S. 524).
Det saakaldte Strækmetal fremkommer
ved i en Jern- ell. Staalplade at klippe to
Systemer retlinede og afbrudte Snit, saaledes
at det ene System er forsat for det andet, og
derefter trække Pladen ud efter Længden.
(F. W.). D. H. B.
Saksaul, se Haloxylon.
Sakse, nordisk Mandsnavn, se Saxo.
Sakskjøbing, Købstad paa Laaland, Musse
Herred, ligger under 54° 48,0′ n. Br. og 0° 56,4′
v. L. f. Kbhvn (regnet for Kirken) ved S. Fjord
og den lille S.- ell. Hardenberg Aa, hvor den
falder ud i Fjorden, paa et lavtliggende, jævnt
Terrain; det højeste Punkt, ved Raadhuset, er
c. 7 m o. H. Den ligger c. 9 km ØNØ. f. Maribo
og 15 km VNV. f. Nykjøbing. Byens Areal
(Købstadsgrunden med
tilhørende Markjorder) er 173
ha, og 1. Februar 1921
fandtes her 321 Gaarde og
Huse med 1798
Indbyggere. (1911: 1743, 1901:
1560, 1850: 917, 1801: 549);
hertil kommer som
Forstad Rørbæk, By i
Landsognet med 358 beboede
Steder og 1369 Indbyggere.
S. har i alt 20 Gader
og Stræder samt 2
Torve; Vestergade er Hovedgaden, men angaaende
Byens Form og Udstrækning, Gadenet og
Beliggenheden af de vigtigste Lokaliteter henvises
i øvrigt til Kortskitsen. Husene er for en stor
Del 1-etages, men gennemgaaende velbyggede,
og Byen som Helhed gør et venligt og tiltalende
Indtryk. Af offentlige og andre Bygninger samt
Institutioner skal nævnes Kirken, hvis ældste
Del vistnok er fra 13. Aarh.; det anselige Taarn,
fra 15. Aarh., fik 1852 et ottekantet Spir (i alt
36 m); Kirken blev 1863—64 restaureret
(Arkitekter: V. Dahlerup og O. Petersen).
Missionshuset, opført 1896 af Indre Missions Samfund
for S. og Omegn. Skoler. Kommuneskolen,
opført 1847 og senere udvidet, sidst 1912, har
c. 160 Elever; den private Mellem- og Realskole
(c. 170 Elever): Teknisk Skole, opført 1901—02
(Arkitekt: H. Glahn), har c. 80 Elever og huser
tillige Folkebogsamlingen; Handelsskolen,
oprettet 1910, har Lokale i Kommuneskolen.
Raad-, Ting- og Arresthuset, opført i gotisk Stil
1887—88 (Arkitekt: Vilh. Petersen) og
restaureret indvendig 1913—15; det ejes af Amt og
By i Fællesskab og indeholder Dommerkontor,
Retslokaler, Byraadssal, Festsal m. m.;
Politibygningen, opført af Staten 1919 (Arkitekt: C.
Andersen) med Bolig og Kontor for Politimesteren
samt Politistation; Dommerboligen, opført 1899,
fra 1907 Statens; Sygehuset med 12 Afdelinger
(for alm. og for epidemiske Sygdomme) har i
alt 22 Senge; Maribo Amts Tvangsarbejds-,
Arbejds- og Plejeanstalt NV. f. Byen, et stort
Bygningskompleks med Rotunda og 4 derfra
straaleformigt udgaaende Bygninger, opført 1866
(Arkitekt: O. Petersen). Anstalten, der ejes af
Maribo Amt og dettes Bykommuner i
Fællesskab, har Plads til 120 Pleje-, 15 Arbejds- og
40 Tvangslemmer. Fattighuset med 4
Lejligheder er sammenbygget med »Juniors Legats
Hospital« (oprettet 1802), som har 16 Lejligheder
til Fribolig for 12 Fattige; Industriforeningens
Stiftelse, Bygningen opført 1881 med 6
Lejligheder til Fribolig for Medlemmer, ejer desuden
en Understøttelsesfond.
Andre offentlige Bygninger.
Gasværket, anlagt 1865, Vandværket (1909),
Elektricitetsværket (1911), Kødkontrolstationen (1909),
Banegaarden (1874), Post- og Telegrafbygningen
(1921), Toldkamret (1859); Good Templar Logen,
opført 1906 (Arkitekt: H. Glahn).
Af de faa gamle Huse i Byen kan
bemærkes »Wichmann’s Gaard« (Hj. af Brogade og
Brostræde), en Bindingsværksbygning fra 18.
Aarh. (ogsaa — men med Urette — kaldt »Kong
Christoffer’s Gaard«) samt den gamle
Accisebod, nu Kommunens.
Erhverv. Af den samlede Befolkning lever
c. 37 % af Haandværk og Industri, c. 25 % af
Handel o. l.; herefter kommer de mindre
Erhvervsgrupper med flg. omtrentlige Procenttal:
Trafikvirksomhed 4, immateriel Virksomhed 6,
Tyende 8 og offentlig Understøttelse 10, medens
Resten lever af egne Midler, Landbrug,
Mejeridrift m. m.
Fabrikker o. a. industrielle
Virksomheder: Fabrik for Mejeri- og
Landbrugsartikler, Dampsavværk, Garveri, Farveri,
Kalkbrænderi, Mejeri, Ostefabrik,
Mineralvandsfabrik, Skibsværft (for Træskibe), Baadbyggeri.
Ø. f. Byen i Landsognet ligger den store S.
Sukkerfabrik (tilhørende »De danske
Sukkerfabrikker«), anlagt 1909—10.
Pengeinstitutter: Filialer af Landmandsbankens
Nakskovkontor, Laaland-Falsters Industri- og
Landbrugsbank samt af Falsters Landbostands
Sparekasse.
Havn og Skibsfart. Først i den seneste
Tid er Forholdene for Sejladsen til S. blevet
tilfredsstillende. Efter de store Arbejder 1910 og
1913—15 har saavel Sejlløbet gennem den
sydlige Del af Fjorden som Havnen faaet en Dybde
af 4,4 m, og 1918 anlagdes der et Havnespor;
Bolværkslængden er nu 350 m.
1920 indgik fra danske Havne 368 Skibe med
9633 t Ladning, deraf 21 Dampskibe med 1320
t Ladning, og fra fremmede Havne 62 med
6594 t Ladning, deraf 11 Dampskibe med 1752 t
Ladning; s. A. udgik til danske Havne 378 Skibe
med 12038 t Ladning, deraf 23 Dampskibe med
2513 t Ladning, og til fremmede Havne 52 med
1662 t Ladning, deraf 10 Dampskibe med 190
t Ladning. Den hjemmehørende Handelsflaade
bestod s. A. af 10 Skibe med tilsammen 393
Reg.-T., nemlig: 4 Sejl-, 5 Motor- og 1
Dampskib med henh. 191, 192 og 10 Reg.-T.; desuden
42 Baade under 4 Reg.-T.
Andre Forhold. Kommunens Indtægter
var i Finansaaret 1921—22 250000 og Udgifterne
316000 Kr; dens Formue og Gæld ved Aarets
Udgang henh. 6,6 og 7,9 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld i S. 1920 var hele
 |
| Sakskjøbing Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
