Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saltning - Salto - Salt og Brød (i Oldtiden) - Salt og Brød 8se Saltebrød) - Saltomortale - Salto orientale - Saltpapir - Saltplanter - Saltram House
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Struben udskæres og borttages. Silden nedlægges
derefter i Tønder af Fyrretræ med Salt mellem
hvert Lag Sild.
Den hollandske Sildesaltning foregaar
om Bord i Fiskefartøjerne, hvormed Silden
fanges i Drivgarn. Silden gælles kort efter at
være taget ud af Garnene, hvorved al Indmaden
undtagen Blindtarmen udtages. Derefter
sorteres Silden i 5 forsk. Klasser, og hver af disse
pakkes for sig i Egetønder efter bestemte
Regler saavel m. H. t. det Kvantum som den Art
Salt, der bruges, og den Maade, hvorpaa Silden
nedlægges (pakkes) i Tønderne. Silden
ompakkes atter i Land.
Den skotske Sildesaltning foregaar i
Modsætning til den hollandske i Land. Silden
bliver sprængt med Salt om Bord og bringes fra
Fartøjerne i Land i Salterierne, hvor den
gælles, saaledes at Gæller og Mave borttages,
medens Tarmene bliver tilbage. Silden bliver
derefter besprængt med Salt og pakkes i Tønder
efter bestemte Regler. Saltning af Sild paa
Island foregaar nærmest efter norsk Metode.
I Danmark gives Silden, naar den forsendes
til Udlandet i Kasser, en let S. Den nedlægges
i Kassen fersk og ugællet og uden Pakning.
S. af Makrel. Makrelen flækkes i Ryggen,
saa at de to Halvdele af Fisken hænger
sammen i Bugen. Indvoldene udtages, men
Rygbenet bliver siddende i Fisken, der derefter
nedsaltes i Tønder som de norske Sildetønder.
Saltede amer. Laks er efterhaanden blevet en
vigtig Handelsvare i Europa. Ved S. anvendes
en Letsaltning, den saakaldte »mildcuring«, der
er saa let, at Fisken i hvert Fald i
Sommertiden ikke kan opbevares uden for Kjølehus og
paa Jernbanen og i Skibe maa transporteres
i Kjølevogne og i Kjølerum. Ved den lette
Saltning opnaas, at Laksen efter Udvanding
kan bruges til Røgning og give et mere
velsmagende Produkt end hvis sædvanlig haard
Fiskesaltning anvendes.
F. D.
Salto [’saltå], Dept i Uruguay, 12603 km2
med (1920) 80639 Indb. Hovedstaden S. ligger
ved Rio Uruguay over for den argentinske By
Concordia neden for nogle Strømhvirvler, der
bærer det pralende Navn Salto Grande, men
dog er af Bet., idet de danner Grænsen for
Skibsfarten. Udførsel af Landbrugsprodukter.
(1922) 30000 Indb.
M. V.
Salt og Brød anvendtes i Oldtiden hos
forskellige Folkeslag, saaledes hos Semitterne,
Grækerne og Romerne, ved Ofringer, idet
netop Brødet, krydret med Salt, er det
uundværligste Næringsmiddel. Dernæst blev
Overrækkelsen af S. o. B. til en Gæst en symbolsk
Handling for at betegne Gæstfrihed, og denne Skik
findes endnu bevaret i Orienten og i Rusland.
Tillige kan Handlingen betegne, at der knyttes
et vist Forbund mellem de paagældende
Personer. Den gr.-kat. Kirke har stedse lagt megen
Vægt paa, at der i Nadverbrødet skal være
Salt.
A. Th. J.
Salt og Brød, se Saltebrød.
Saltomortale (ital., egl. Dødsspring), en
Kolbøtte i Luften efter et kraftigt Opspring fra
Gulvet ell. fra et Redskab, f. Eks. Ræk.
Salto orientale [’saltå-åriæn’talæ], se Salto.
Saltpapir, lysfølsomt fotografisk Papir,
anvendtes allerede 1802 af Wedgwood og Davy.
S. fremstilles ved, at Raapapiret behandles med
en Opløsning af Klornatrium (Køkkensalt),
Klorammonium ell. andre Klorsalte tilsat
Citronsyre, og tørres. Det tørrede Papir lader
man svømme paa en Opløsning af Sølvnitrat,
hvorved der dannes lysfølsomt Klorsølv; det
tørres i Mørke. Efter Kopiering fikseres i et
Bad af Svovlundersyrligt Natron, og Billedet
kan derefter tones i Guldbad, Platinbad eller
andre Bade. De saakaldte Tryllefotografier
fremstilles paa S. ved kort Kopiering,
Fiksering, Udvaskning og Udblegning i
Suplimatopløsning. Billedet forsvinder tilsyneladende helt
i dette Bad. Naar Papiret senere lægges mellem
Filtrerpapir, der er fugtet med Fikserbad,
viser Billedet sig atter i en brun Tone.
C. E. A.
Saltplanter (Halofytter) kaldes
Plantearter ell. -varieteter, der er tilpassede til at
leve paa en mere ell. mindre saltholdig
Jordbund, medens Saltvand i øvrigt har en meget
skadelig Indflydelse paa al anden Plantevækst
end den halofytiske og den, der lever i selve
Havvandet; denne regnes i Alm. ikke med til S. (se
derimod Havflora). S. er dels et overvejende
Antal Arter inden for Salturtfamilien og
Hindebægerfamilien, dels findes der mange inden for
Portulakfamilien, Aizoaceæ, Tamariskfamilien og
Rhizophoraceæ; enkelte Arter ell. Varieteter
hører til andre Familier. S. forekommer overalt
paa en af Salt (Kogsalt, Gips) gennemtrukken
Bund, hvad enten denne ligger ved Havenes
Kyster ell. inde i Landet (gl. Havbund), og hvad
enten den i øvrigt er overvejende Sandbund ell.
overvejende Lerbund; ogsaa paa Grusbund ell.
Klippegrund kan S. leve. Vistnok alle S. kan dog
leve paa saltfattig ell. saltfri Bund. — I Norden
træffes S. som Regel kun ved Havets Kyster,
dels knyttede til Lerbund (se herom Marsk),
dels til mere ell. mindre stenet Sandbund; disse
Sandstrandens Planter danner tilsammen et
Samfund af yderst spredt staaende Individer og
er enten enaarige (Strandræddike, Sodaurt o.
a.) ell. fleraarige (Strandarve, Strandkaal,
Sivbladet Kvik, Marehalm o. a.). I andre Landes
Kystegne træffes en lignende Vegetation, men
desuden andre Samfund af S., saaledes den
ejendommelige Mangrovevegetation (se
Mangrove) og de indenfor liggende Strandskove.
I Landenes Indre optræder S. især paa de
saltholdige Stepper, Saltstepper (se Steppe) og i
Saltørkener (se Ørken). — S. har i Ydre og
Indre meget tilfælles. De har gerne tykke,
kødfulde Stængler og Blade; de er Saftplanter
(se Sukkulenter). Bladene er helrandede
og meget hyppig smalle; ofte indskrænkes
Bladfladens Størrelse meget stærkt; nogle mangler
helt Blade. Farven er p. Gr. a. Voksovertræk
mørkegrøn ell. mat blaalig. Haarklædning
mangler oftest. Der er i den anat. Bygning visse
Forhold, som nærmer S. til Tørhedsplanter, hvilket
lidet synes at stemme med, at Flertallet af S.
vokser paa en fugtig Bund. Endnu har man
ikke naaet at give nogen udtømmende
Forklaring af Sammenhængen i denne Sag.
A. M.
Saltram House [’så’£rəm-’hous], Herresæde i
det sydlige England, Devonshire, 6 km NØ. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
