Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samsø - Samsø Bælt - Samsøe, Ole Johan - Samsøgrus - Samter - Samtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Dommer i Kalundborg, men Bitingsted paa
Øen (Tranebjerg) og til 10. Politikreds (samme
Omraade) med Politimester i Kalundborg, men
Kontorafdeling i Tranebjerg; endvidere udgør
den Amtets 4. Lægekreds og hører til dets 4.
Folketings-Opstillingskreds, til 2.
Landstingskreds, Nykøbing Skattekreds, S. Skyldkreds og
4. Udskrivningskreds.
Historie. Øen har iflg. ældgamle Sagn
været Skuepladsen for Kampen mellem
Angantyr og hans Brødre mod Hjalmar og Ørvarod,
og senere Sagn har paavist fl. St., hvor
Kampen skal have fundet Sted. Sikkert er det i alt
Fald, at Øen har været beboet langt tilbage i
Oldtiden, da der er fundet Skaldynger og
lignende fra Stenalderen, dog kun paa
Sønderlandet. At den ogsaa i Oldtiden og langt op i
Tiden har haft store Skove, vidner Moserne og
mange Stednavne om. I Middelalderen, da Øen
hørte til Aabosyssel og udgjorde to Herreder
(Nørre og Sønder Herred), var den under
Kronen, indtil Kong Christoffer I 1253 overdrog
den (med Endelave) til Albrecht af
Braunschweig som Pant for Kongens Løfte paa Als;
men da dette Løfte vistnok aldrig blev indfriet,
blev S. sikkert hos Albrecht og hans
Efterkommere, indtil disse skal have solgt den til Grev
Gert af Holsten. I Beg. af 14. Aarh. var Øen
dog atter under Kronen, da Erik Menved 1307
gav den (med Kalundborg) til sin Broder
Christoffer, der senere som Konge overdrog den til
Knud Porse. Under Valdemar Atterdag tilhørte
den atter Kronen, men er snart igen blevet
skilt fra den, thi Dronning Margrete indløste
den 1407 fra Aarhus-Bispen, og fra den Tid
omtr. blev den lagt ind under Kalundborg Len.
Fra 1660 hørte den under Kalundborg Amt,
indtil den 1793 indlemmedes i det da oprettede
Holbæk Amt (i gejstlig Henseende har den
altid hørt til Aarhus Stift). 1661 blev S. tilskødet
Rigshovmester Joachim Gersdorf, hvis Arvinger
1674 solgte den til Griffenfeld. Efter dennes
Fald skænkede Christian V Øen til Sofie Amalie
Moth og oprettede den til Grevskabet
Samsøe, der gik over til hendes
Efterkommere, Familien Danneskjold-Samsøe.
Grevskabet omfattede indtil Midten af 19. Aarh. næsten
hele Øen, men nu er en stor Del overgaaet til
Arvefæste. Hvad Befolkningen angaar, lægger
man Mærke til, at der er Forskel paa
Samsingerne paa Sønderlandet og paa Nordlandet (de
to Dele har vistnok i sin Tid været adskilte
ved et Sund) baade i Udseende og Dialekt, som
er en Blanding af Sjællandsk, Fynsk og Jysk,
det sidste som Hovedbestanddel. (Litt.: Th.
Kingo, »S. korte Beskr.« [Kbhvn 1675]; J. P.
Resen, Descriptio et illustratio Samsoæ
[Kbhvn 1675]; L. Thura, »Omstændelig og
tilforladelig Beskr. af Øen S.« [Kbhvn 1755];
E. C. Werlauff og R. Nyerup,
»Historiskantqv. Beskr. over Øen S. indtil Aaret 1675«, i
»Antqv. Ann.«, I (Kbhvn 1832]; P.
Michelsen, »Beskr. over Øen S.« [Kbhvn 1851] med et
Anhang [Aarhus 1882]; G. N. L. Hansteen,
»Om den Samsøiske Øgruppes geogr. Forhold,
i Forhandl. ved de skandin. Naturforskeres 5.
Møde« [Kbhvn 1849]; G. Schleisner, »S.
og dens Befolkning« [Kbhvn 1891]; F.
Poulsen, »Hist. og kulturhist. Oplysninger om S.«
[Tranebjerg 1903]; Trap, »Danmark«, 4. Udg.,
II [Kbhvn 1920]).
M. S.
Samsø Bælt kaldes undertiden den Del af
Kattegat, som begrænses mod V. af Samsø og
de Ø. f. denne liggende Smaaholme og Grunde,
og mod Ø. af en Linie mellem Sjællands Odde
og Revsnæs. Gennem Bæltet fører en smal dyb
Rende med fra 30—60 m Vand, der gaar
mellem den tørre Sandbanke Hatter Rev, paa
hvilken der er en Baake, og Grunden Hatter Barn,
der paa Sydspidsen er afmærket med en
Lystønde. I det bredere, mindre dybe Farvand Ø.
om Hatter Barn ligger fl. Puller med 7—9 m
Vand, hvorfor det fordrer Agtpaagivenhed ved
Besejling med store Skibe.
G. F. H.
Samsøe, Ole Johan, dansk Forf., f. i
Næstved 21. Marts 1759, d. i Kbhvn 24. Jan.
1796. Efter Skolegang dels paa Herlufsholm,
dels i Kolding blev S. 1776 Student og tog tre
Aar efter den filologiske Eksamen. I den
nærmest flg. Tid skrev han tre saakaldte
»nordiske« Fortællinger: »Fridthjof«, »Hildur«,
»Halvdans Sønner«. De har imidlertid ikke stort
andet »nordisk« ved sig end Titlen —
Betragtningen af Nordens Oldtid er den samme som
Suhms. Den Udenlandsrejse, S. foretog
1782—84 sammen med Rahbek, er af denne udførlig
skildret i 2. Bd af hans »Erindringer«. S.’s
korte Livsbane blev efter Hjemkomsten
Pædagogens. En Tid var han Informator for de kgl.
Pager, senere Lærer ved Frue- og
Borgerdydskolen. Aaret før sin Død skrev han det hist.
Sørgespil »Dyveke«, der har reddet hans Navn
fra Glemsel; thi endskønt Stykket i det hele
falder sammen med 18. Aarh.’s øvrige danske
dram. Digtning og bæres af samme
Livsopfattelse, var det ved sine formelle Fortrin dog
afgjort det betydeligste Arbejde af denne Art,
der endnu var skrevet i Danmark.
Førsteopførelsen fandt Sted faa Dage efter S.’s Død
Endnu 1856 spilledes det. Rahbek udgav
Vennens »Efterladte digteriske Arbejder« (2 Bd,
1796).
J. Cl.
Samsøgrus kaldes noget meget groft
Strandgrus, der oppumpes ved Samsø for at bruges
til Beton. Det maa blandes med middelfint Sand
for at blive egnet til denne Brug, da kun c. 13
Vægtprocent af Kornene er mindre end 2 mm
i Diameter.
E. Su.
Samter [’samtær], By i polsk Vojvodi
Poznan, ligger 34 km NV. f. Poznan ved Banen fra
Stargard til Posen, (1910) 6878 Indb. S. har en
Landbrugsskole og driver Tilvirkning af Sukker
og Jernvarer.
N. H. J.
Samtiden, norsk populært Tidsskrift af
blandet Indhold, begyndte at udkomme i
Bergen 1890 under Redaktion af J. Brunchorst
og Gerhard Gran; sidstnævnte ledede
Tidsskriftet alene fra 1892 til sin Død (1925).
Fra 1900 har det været udgivet i Oslo. S. har.
ofte under vanskelige Forhold, formaaet at
holde sig gennem et for norske Tidsskrifter af
denne Art usædvanlig langt Tidsrum og har
modtaget Bidrag af saa godt som alle betydelige
norske Forfattere og en hel Del danske og
svenske. Fra 1904 er Tidsskriftet udvidet, idet bl. a.
ogsaa den aktuelle Politik er optaget paa dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
