Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samwer, Karl - Samzelius, Johan Axel Hugo - San - Sân - San (Biflod) - Sanâ - San Ambrosio - San Andres - San Andres de Palomar - San Angel - San Antonio - San Antonio de los Banos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Civiladjutant for Prinsen af Augustenborg
ved Bov. Han var med at udarbejde Udkastet
til den ny Grundlov, blev Medlem af
Landsforsamlingen og i Oktbr Bureauchef i det
slesvigholstenske Udenrigsministerium, men brugtes
fortrinsvis i diplomatiske Sendelser til London
og senere til Berlin, hvor han var Tillidsmand
ved Fredsunderhandlingerne 1849—50. Sammen
med Droysen skrev han 1850 den stærkt
farvede Fremstilling »Die Herzogthümer
Schleswig-Holstein und das Königreich Dänemark
seit 1806«, hvori han forsvarede
Augustenborgernes Færd og kastede al Skyld for Oprøret
paa den danske Regering. Novbr 1849 var han
blevet Prof., men afsattes Apr. 1852 og blev
derefter Bibliotekar hos Hertug Ernst II af
Sachsen-Koburg; fik 1859 Sæde i Ministeriet. Decbr
1863 fulgte han med Prætendenten Hertug
Friedrich VIII til Kiel og var hans diplomatiske
Raadgiver indtil Juni 1866; raadede ham tidlig
indtrængende til at underkaste sig Preussens
Krav. Han vendte derefter tilbage til sin
Stilling i Gotha og blev endelig 1881 Geheimeraad
og ansvarlig Finansminister. 1856—81 udgav
han Fortsættelsen af Martens’ store Recueil des
traités, i alt 14 Bd.
E. E.
Samzelius [-’se.-], Johan Axel Hugo,
sv. Forf., f. 3. Jan. 1867 i Nyköping. S. ansattes
i Statens Skovvæsen og foretog for Nordiska
Museet forsk. etnografiske Studierejser i
Lapland o. fl. St. Han redigerede »Jägaren«
(1895—1907) og »Svenska kennelklubbens tidskrift« fra
1911, og hans øvrige Forfatterproduktion bærer
i høj Grad Mærke af de to Interesser og hans
etnografiske Viden: »Skogs- och jägarliv« (1894),
»Fänriksår. Svenska bilder« (1899), »Paterson
& Co.« (1902), »Gränsmark. ströverier och
äventyr« (1915), »Bland harar och brushanor«
(1919). Men ved Siden af denne novellistiske
Produktion har han udfoldet en stor
Virksomhed som Personalhistoriker, ikke blot ved sine
»Anteckningar om släkten Samzelius« (1901 og
1915), men ved de to betydelige Arbejder
»Skogs- och jägeristaten 1539—1900«
(1899—1902) og »Jägeristaten« (1915—1919).
O. Th.
San [sa.n] (Santo, femin. Santa, ital. og
spansk), ɔ: sankt, hellig, hyppigt forekommende
i Forbindelse med Helgen- og Bynavne.
Sân, se Buskmænd.
San, Biflod til Weichsel i det sydlige Polen,
udspringer i Nærheden af Halicz i de til
Karpatherne hørende østlige Beskider, strømmer i
nordvestlig, østlig og atter i nordvestlig
Retning, bliver sejlbar ved Przemysl, forlader ved
Jaroslav Bjergene, flyder gennem
Sumpstrækninger, Skove og Sandflader og udmunder
neden for Sandomierz. Længde 470 km. Bifloder
til venstre Bred Oslawa og Wislok, til højre
Bred Lubaczowka og Tanew. Under
Verdenskrigen spillede S.-Linien en meget betydelig Rolle
1915. Efter Slaget ved Gorlice søgte Russerne at
forsvare den befæstede Stilling ved nedre S.
10. Maj gik Østerrigerne over Floden ved
Dvornik, og 14.—16. Maj erobrede Tyskerne og
Østerrigerne Jaroslav og tiltvang sig derved
Overgang. 28. Juni maatte Russerne rømme
hele S.-Stillingen.
N. H. J.
Sanâ, By i det sydvestlige Arabien,
Hovedstad i det uafhængige Imamat Jemen. (1921)
c. 20000 Indb. S. ligger inde i Landet 320 km
N. f. Aden i en bred Dal ved Foden af Bjerget
Nokum; den bestaar af 3 Dele: 1) Medina,
Araberkvarteret med de vigtigste Moskeer,
Citadellet el Kasr og Mutawakkil med de tidligere
Imamers Paladser og Haver, 2) Bir Azab,
væsentligst beboet af Tyrkere, og 3) Ka’el Jahud ell.
Jødekvarteret. Hele Byen er omgivet af en stor
Mur af soltørrede Sten, og Jødekvarteret er
atter adskilt fra de to andre Kvarterer ved en
lgn. Mur. I øvrigt har Byen snævre, brolagte
Gader med massive, fladtagede Huse og mange
store Bygninger, navnlig Moskeer (c. 40),
Serairer og Bade. Imamernes gamle Palads,
Mutawakkil, blev delvis ødelagt under Anarkiet i
Aarene før den tyrk. Okkupation, og dets Plads
er nu optaget af et stort Militærhospital. Den
driver en Del Handel med Kaffe og
Tilvirkning af Bomulds- og Silketøjer. — S. var opr.
Hovedstad i et selvstændigt Rige, der først blev
erobret af Tyrkerne 1872. Den har lidt meget
ved mislykkede Opstande 1893 og 1905, men
fra 1913 har Tyrkernes Herredømme faktisk
været forbi. — Den første Europæer, der har
besøgt S., er Danskeren Carsten Niebuhr, 1762.
C. A.
San Ambrosio [-am’bråsiå], se San
Felizøerne.
San Andres [-an’dræs], Andrews Island, Ø
i det caraibiske Hav Ø. f. Nicaraguas Kyst,
hører sammen med Providencia (Old
Providence Island), Courtown Cays og Cayos de
Albuquerque til Republikken Panama. Der er alle
smaa, lave Klippeøer, hvor en faatallig
Negerbefolkning lever af Agerbrug og Fiskeri.
M. V.
San Andres de Palomar
[-an’dræs-ðæ-palå-’mar], før By i det nordøstlige Spanien, Prov.
Barcelona, er nu inkorporeret i Barcelona, og
danner et vigtigt Pabrikskvarter.
C. A.
San Angel [-’aŋkæl], By i Forbundsdistriktet,
Mexiko, 11000 Indb., betydelig Frugtavl.
M. V.
San Antonio [sän-än’tounjou], By i U. S. A.,
Texas, ligger 122 km, SV. f. Austin nær S. A.
River, der efter et Løb paa 325 km
udmunder i den mexikanske Bugt. (1920) 161379 Indb.,
hvoriblandt mange Mexikanere, Tyskere og
Negre. S. A. er den største By i Texas. Ved
Alamo Plaza iigger det gamle Kapel Alamo
fra Midten af 18. Aarh. Paa Main Plaza ligger
San Fernando-Katedralen. S. A. er
Handelscentrum for det sydvestlige Texas og har en
betydelig Handel med Mexiko. Oplandet leverer
Hvede, Bomuld, Majs, Uld, Huder og levende
Kvæg. P. Gr. a. sit milde Klima har S. A. hver
Vinter over 20000 Kurgæster; her findes
varme, svovlholdige Mineralkilder. S. A.
grundlagdes som sp. Militær- og Missionsstation 1718.
Republikken Texas’ Hær erobrede den 1835,
men Aaret efter blev den tilbageerobret af en
mexikansk Hær under Santa Ana, som
nedhuggede hele Garnisonen.
G. Ht.
San Antonio de los Banos
[-an’tåniå-ðæ-lås-’wanjås], By paa den vestindiske Ø Cuba,
har Mineralkilde med stærkt besøgte Bade,
Dyrkning af Kaffe i Omegnen, livlig Handel og
(1919) 10645 Indb.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
