- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
978

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarauw, Christian Frederik Conrad - Sarauw, Christian Preben Emil - Saravak - Saravli - Sarbiewski, Maciej Kazimierz - Sarca - Sarcey, Francisque - Sarcina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Love, blev under en Rejse i Tyskland
arresteret og dømt til 12 Aars Tugthusstraf for
Landsforræderi. 1887 blev han benaadet og
flyttede tilbage til Kbhvn, hvor han snart genoptog
sin journalistiske Virksomhed. Han blev som milit.
Medarbejder fast knyttet til Bladet »Politiken«,
forfægtede dettes milit. Anskuelser og udg.
talrige Skr mod Kbhvn’s Befæstning.
(P. Nw.). E. C.

Sarauw [sa.ra^u], Christian Preben
Emil
, dansk Sprogforsker, f. paa Petersværft
19. Septbr 1865, d. i Kbhvn 22. Novbr 1925,
Student 1883, cand. mag. 1889, Dr. phil 1900
(»Irske Studier«). S. blev 1908 Docent i tysk
Sprog og Litteratur ved Univ., 1916 Prof.
Allerede 1914 var han blevet Medlem af
Videnskabernes Selskab. Han udfoldede en betydelig
videnskabelig Virksomhed, skrev talrige Afh.
fra den homeriske Tekstkritiks og den keltiske,
slaviske og semitiske Sprogforsknings Omraade
i danske og fremmede Tidsskrifter, men
navnlig har hans to i Videnskabernes Selskabs Skr
offentliggjorte Afh.: »Die Entstehungsgeschichte
des Goethischen Faust« (1918) og »Goethes
Augen« (1919), samt »Goethe’s Faust i Aarene
1788—89« (1919) vundet alm. Anerkendelse ogsaa
i Tyskland som selvstændige, paa dybtgaaende
Studier grundede Bidrag til Goetheforskningen.
Bl. S.’s øvrige Arbejder maa nævnes
»Niederdeutsche Forschungen« (1921—24) og »Das
niederdeutsche Spiel von Theophilus« (1923).
C. B-s.

Saravak (Seravak), britisk Vasalstat paa
Nordkysten af Borneo, 108000 km2 med c. 600000
Indb., Malajer, Dajaker, Kayaner o. a.
indfødte Stammer samt Kolonister og
Plantagearbejdere, hvoraf de fleste er Kinesere.
Befolkningen er i rask Tilvækst p. Gr. a. kin.
Indvandring. Kysten er lav og sandet, i det Indre
er Landet bjergfuldt. Flere Floder, fremfor alle
Redjang, er sejlbare for mindre Skibe. Klimaet
er tropisk, men temmelig sundt. Landet
producerer Ris, Sago, Sukker, Kokosnødder,
Kautsjuk, Gutta-Jelutong, Catechu, Peber, Rotang
o. s. v. Af Metaller forekommer Guld,
Antimon, Kvægsølv, Sølv, Bly og Jern, desuden
Kul, Petroleum og Diamanter. Af særlig
Vigtigbed er de rige Petroleumskilder, som
producerer Petroleum, Benzin og Kerosen.
Indførslen havde 1922 en Værdi af 1,5 Mill. £,
Udførslen 2,6 Mill. £, hvoraf Benzin for 1 Mill. £.
Statens Indtægter var s. A. 309531 £, Udgifterne
319001 £. De vigtigste Indtægter er Skat paa
Opium og Hasardspil, paa Produktion af Arrak
og Betelskraa. Der findes 5 Stationer for
traadløs Telegrafering. Hovedstad er Kutjing
(Kuching). Siden 1888 er S. anerkendt som en
uafhængig Stat under britisk Protektorat.
(Litt.: Brooke, Ten years in S. [London
1866]; Roth, The natives of S. and North
Borneo
[London 1896]; Baring Gould,
History of S. [London 1909]).
M. V.

Saravli, se Korykiske Grotte.

Sarbiewski [sar’bjæfski], Maciej
Kazimierz
(lat. Sarbievius), polsk-latinsk Digter
(1595—1640). S. indtraadte som ganske ung i
Jesuiterordenen og blev Lærer ved
Jesuitterkollegiet i Wilna; senere blev han sendt til
Rom, hvor hans poetiske Talent kom til fuld
Udvikling, og hvor han snart vandt Ry som
Digter; af Pave Urban VIII belønnedes han med
Guldmedaille og Laurbærkrans. Efter
Tilbagekomsten til Polen blev han Kong Wladyslaw
IV’s Hofprædikant. S. er den største af Polens
paa Latin digtende Poeter; næsten mere kendt
uden for sit Hjemland, fejredes han af sin
Samtid som en kristen Horats. Hans Digtning
omfatter først og fremmest en Række Oder og
Dityramber, dels af religiøst, dels af politisk
Indhold, særlig kendt er hans poetiske Appeller
mod Tyrkerfaren. Interessantere er hans
»Romerne« og hans Indtryk fra den litauiske
Natur (Silviladia); adskilligt af hans Produktion
er gaaet tabt. S.’s Værker udkom samlede i
Antwerpen 1632, senere (med tysk Oversættelse)
i Biblioteca poetarum latinorum (Leipzig 1840).
Til Polsk er S.’s mest fremragende Digte overs.
af Kondratowicz (Syrokomla 1855).
A. K.

Sarca, se Mincio.

Sarcey [sar’sæ], Francisque, fr.
Kritiker, f. 8. Oktbr 1827 i Dourdan, d. 16. Maj
1899 i Paris. Efter at have gennemgaaet École
normale
1848—51 virkede han i nogle Aar som
Lærer ved den højere Skole; da hans
Overordnede sporede fritænkerske Anskuelser hos
ham, maatte han føle deres Mishag. 1858 tog S.
sin Afsked og helligede sig fra nu af ganske
til Journalistikken. Om end han har skrevet i
mangfoldige Blade og Tidsskrifter, har han dog
fornemmelig været knyttet til Temps som
Teateranmelder (fra 1867 til sin Død). Men tillige
havde han en næsten enestaaende Position som
Conférencier: naar den korpulente, livlige Mand
tog Ordet for at fremsætte sine Ideer om Litt.
og Kunst, lyttede hans parisiske Samtidige til
ham som til et Orakel, — ja ikke blot de, men
ogsaa Folk ude i Provinserne, hvor han drog
paa Tourné med sine Conférences; i Udlandet
holdt han ogsaa ofte Foredrag. Baade som
politisk Fort og Foredragsholder udmærkede S.
sig ved megen Aandrighed og en overordentlig
Viden ang. Dramaets Teknik, men hans
Synsmaade er gerne noget borgerlig nøgtern.
Boger af ham er: Le siège de Paris (1871),
Comédiens et comédiennes (1878—84), Souvenirs
de jeunesse
(1884), Souvenirs d’âge mûr (1892,
ny Udg. 1897 med Titlen Conférences et
conférenciers
), Quarante ans de théâtre (1900 ff.).
E. G.

Sarcina (Pakkebakterien), en Slægt
af Bakterierne, opr. opstillet af Goodsir 1842
paa en af ham i Maveindhold funden Art, som
han kaldte S. ventriculi, men som ikke
anerkendes af talle nutildags. Cellerne er i fri
Tilstand kugleformede og deler sig efter alle 3.
Rummets Retninger. Bevægelsesorganer
mangler næsten altid, og Sporedannelse er kun
iagttaget hos enkelte Arter. Da Cellerne ofte
bliver hængende sammen i længere Tid, danner
de hos fl. Arter, f. Eks. den ovenn. S.
ventriculi
, karakteristiske, »varepakke«-formede
Aggregater, hvorved Slægtsnavnet er dannet. Om
end en Del af Arterne er fundne i syge
Organer (saasom ved Mave-, Tarm- og
Lungesygdomme), er der dog næppe nogen, hvis
patogene Natur kan siges at være paavist; derimod
udmærker fl. (f. Eks. S. lutea Schröter, S. flava
de Bary, S. aurescens (Henrici) Gruber, S.
aurea Macé
, S. aurantiaca Flügge, S. rubra Menge,
S. rosacea [Lindner] Mig.) sig ved Koloniernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free