- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1018

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savannah (Flod i U. S. A.) - Savanne - Savaria - Savart, Félix - Savart's Tandhjul - Savary, Aimé Jean Marie René

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Savannah [sä’väna], Flod i U. S. A., danner
Grænsen mellem Staterne Georgia og South
Carolina og strømmer til Atlanterhavet. Den
opstaar paa Østsiden af Alleghany Mountains
ved Sammenløbet af Tugaloo og Keowee og
munder 18 km neden for Byen S. efter et Løb
paa 720 km. S. er sejlbar indtil Byen Augusta
370 km fra Oceanet.
G. Ht.

Savanne, et Plantesamfund, dannet af
fleraarige Græsser og Urter med spredte Buske
og Træer, er den sædvanlige Vegetation paa
udyrket Land i tropiske Egne med udpræget
Tørtid. Græsserne, bl. hvilke Paniceer og
Andrepogoneer oftest indtager en fremragende
Plads, kan snart være lave, snart over
Mandshøjde, saa at man kun med Vanskelighed kan
færdes uden for de banede Stier. Træerne er
i Reglen smaa med knudrede Stammer. Under
gunstigere Forhold optræder dog ogsaa store
Træer, f. Eks. i Afrika den kæmpemæssige
Baobab. Paa fugtigere Steder træder Træerne
sammen og danner Krat og Kratskove, hvis
Bund dog er rigelig bevokset med Græs
(Savannekrat og Savanneskov); ligeledes
kantes Vandløbene paa begge Sider af
Skovstriber (Galleriskov), der p. Gr. a.
Jordbundens Fugtighed ofte nærmer sig til
Regnskovens Type. Om Vinteren er S. tør og gul.
Træerne og Buskene staar uden Blade, kun
Galleriskovene er ofte stedsegrønne. I Løbet af
Foraaret stiger Heden til det uudholdelige, og
de Indfødte plejer da at antænde Græsset, for
at det ved Regntidens Beg. kan spire bedre.
Enkelte Træer begynder allerede at blomstre
og udfolde de ny Blade, saa kommer de første
Byger, og nu begynder Regntiden. I utrolig
Fart grønnes Landskabet. Græsset vokser,
Urterne spirer og blomstrer, Buskene og
Træerne dækkes af Blade og Blomster. Floderne
svømmer over deres Bredder, og fladt Land
sættes milevidt under Vand. Slangerne kommer
frem af deres Huller, Myggene sværmer, og
Feberens Tid er inde. Endnu en Maaned efter
Regntidens Ophør er Luften mættet med
Vanddamp, men snart tørrer alt ind, Bladene falder
af Træerne, og af det før saa grønne Græs er
kun det gule Halm tilbage. I Egne med meget
ringe Regnmængde ell. paa tør Kalk- og
Sandbund er Græsserne oftest tilbagetrædende.
Plantevæksten bestaar der mest af tornede,
løvfældende, stærkt xerofile Buske og Træer
næsten uden Bundvegetation. Ogsaa bladløse,
succulente Buske er hyppige. Disse
Torneskove og Tornekrat gaar paa de uheldigst
stillede Egne over til Busksteppe og Ørken.
Savannevegetationen har i Reglen et tiltalende
Udseende med dens Veksel af Græsland, Træer
og Smaaskove. S. er velskikkede til Kvægavl og
i Regntiden til Agerbrug. Ved kunstig Vanding
kan tages fl. Afgrøder i Løbet af Aaret. I
forskellige Lande bruges forsk. Navne for denne
Vegetationstype. I Forindien betegnes saavel
den egl. S. som Krat og Kratskove med Navnet
Jungle. Venezuelas Llanos er typiske S.,
medens Tornekrat i det sp. Amerika i Reglen
kaldes Chaparral. I Brasilien kaldes S. Campos
serrados
, Savannekrat Carrascos, Torneskove
Catingas. Brasiliens Campos er Type paa den
tropiske Højlands-S. Vinteren er ikke
saa hed som i Lavlandet, og Træerne taber
først Løvet i Slutn. af Tørtiden. I subtropiske
Lande, med Sommerregn, men med ringe
Regnmængde, optræder den subtropiske S.,
der ofte afviger fra den tropiske S. derved, at
Træer og Buske er stedsegrønne. Som
subtropiske Savannelande kan fremhæves Natal,
Østaustralien (Eucalyptus-S.), Texas (Prosopis-S.,
Mesquitekrat). (Litt.: Foruden de alm.
Haandbøger i Plantegeografi: Warming, »Lagoa
Santa« [Kbhvn 1892]; Pechuel-Lösche,
»Die Loango Expedition« [Leipz. 1882]; Sachs,
»Aus den Llanos« [Leipz. 1879]).
M. V.

Savaria, By i Pannonien i Oldtiden; nu
Szombat-hély (Steinamanger) i Ungarn.
H. H. R.

Savart [sa’va.r], Félix, fr. Fysiker, f. 30.
Juni 1791, d. 16. Marts 1841. S. var først Læge;
men efter at have bosat sig i Paris slog han
sig helt paa Studiet af Fysikken. Han udførte
sammen med Biot magnetiske Undersøgelser og
fandt 1820 Grundloven for Elektromagnetismen
(se Biot-Savart’s Lov). Endvidere
undersøgte han Membraners Svingninger (S.’s
Tandhjul) og konstruerede et Polariskop til
Undersøgelse af polariseret Lys. 1827 blev han
Fresnel’s Efterfølger som Medlem af Akademiet,
og 1836 Ampère’s som Prof. i Fysik ved Collège
de France
. Hans Arbejder findes især i
Annales de chimie et de physique og i Akademiets
Comptes rendus.
(K. S. K.). A. W. M.

Savart’s Tandhjul [sa’va.rs-], et Tandhjul,
der kan sættes i jævn Omdrejning, medens et
Kortblad ell. lgn. holdes mod Hjulets Tænder.
Bladet gør en Svingning for hver Tand, der
træffer det, og ved passende
Omdrejningshastigheder hører man derfor en Tone; et Tælleværk
tillader Aflæsning af Hjulets Omløbstal i en vis
Tid, og man faar herved Midler til at bestemme
det Antal Svingninger pr Sek., der svarer til
den Tonhøjde, Bladet giver. S.’s T. bruges nu
kun som Demonstrationsforsøg ved
Undervisning i Lydlære.
A. W. M.

Savary [sava’ri], Aimé Jean Marie
René
, Hertug af Rovigo, fr. General og
Politiker, f. i Marcq (Ardennerne) 26. Apr. 1774,
d. i Paris 2. Juni 1833, traadte 16 Aar gl ind i
et Rytterregiment for her hurtig under Custine
at avancere til Kaptajn. Senere udmærkede
han sig under Pichegru, Moreau og Desaix,
hvilken sidste tog ham til Adjutant og havde
stor Nytte af ham under Felttogene ved
Rhinen, i Ægypten og i Italien. Efter Desaix’ Død
ved Marengo kom S. som Adjutant under
Bonaparte, der hurtig opdagede S.’s Dygtighed og
Snedighed under diplomatiske Sendelser. 1800
fik S. foruden sin militære Stilling Ledelsen af
et hemmeligt Politibureau. 1802 udnævntes han
til Brigadegeneral og præsiderede kort efter i
Standretten over Hertugen af Enghien. Herefter
og efter Pichegru’s hemmelighedsfulde Død
steg S. yderligere i Bonaparte’s Gunst og
anvendtes nu nærmest som et blindt Redskab i
dennes Haand. Han fulgte Kejseren under
Felttogene 1805—06 og virkede særlig i den
diplomatiske Tjeneste. Efter Freden i Tilsit
drog han som Gesandt til Petrograd, men kort
Tid efter kaldtes han tilbage og modtog Titel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free