- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1055

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schantz, Johan Filip von - Schanz, Georg von - Schapbachit - Schaper, Fritz - Schara - Scharf, George - Scharff, Anton - Scharff, Edwin - Scharff, Harald Anton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter maatte bukke under for sine
anstrengende Kunstrejser. Af hans Kompositioner er det
navnlig hans Romancer og Sange, som vil
bevare hans Minde. For øvrigt mærkes hans
Musik til det finske Skuespil »Ainamo«, fremdeles
en Sørgemarch over Univ.’s Kansler, Storfyrst
Nicolaus, samt Kantaten »Ynglingens drömmar«
til Tekst af Z. Topelius.
A. H.

Schanz [∫ants], Georg von, tysk
Statistiker, Finansteoretiker og Socialhistoriker, f. 12.
Apr. 1853, blev 1880 efter et længere
Studieophold i England Prof. i Erlangen og har siden
1882 været knyttet til Univ. i Würzburg. Af
hans økonomisk-historiske Arbejder kan
nævnes: »Zur Gesch. d. Gesellenverbände« (1877),
»Die Handelsbeziehungen zwischen England u.
den Niederlanden 1485—1547« (1879) og
»Englische Handelspolitik gegen Ende des
Mittelalters« (2 Bd, 1881). Fra Middelalderens og
Renaissancens Socialhistorie kaster han sig over
Finans- og Beskatningsvæsen og offentliggør
Specialværket »Die Steuern der Schweiz in
ihrer Entwickelung seit Beginn des 19.
Jahrhunderts« (5 Bd, 1890). Megen Diskussion er
foranlediget ved hans Forslag til en Løsning af
Spørgsmaalet om Forsikring mod
Arbejdsledighed, fremsat og begrundet med en omfangsrig
Dokumentation i »Zur Frage d.
Arbeitslosenversicherung« (1895), »Neue Beiträge zur F. d.
A.« (1897) og »Dritter Beitrag zur F. d. A.«
(1901). S. er Redaktør af det af ham 1884
grundlagte »Finansarchiv: Zeitschrift für das gesamte
Finanzwesen«, hvori der findes talrige Bidrag i
fra hans Baand.
(K. V. H.). Sv. N.

Schapbachit [sjapba’kit], et Mineral af
Sammensætning PbAg2Bi2S5, der forekommer
som smaa, naaleformede Krystaller ved
Schapbach i Baden.
O. B. B.

Schaper [’∫a.pər], Fritz (Hugo Wilhelm
Friedrich), tysk Billedhugger, f. 31. Juli 1841
i Alsleben a. d. Saale, d. Novbr 1919 i Berlin.
S. er udgaaet fra Berlin-Akademiet, studerede
1860—67 under A. Wolff og var Lærer ved
Akademiet 1875—90. S.’s Kunst fortsætter de
Rauch’ske Traditioner. I Portrætfaget er han dog i
mere udpræget Grad Realisten. S.’s maaske
betydeligste Værk, Goethe-Monumentet (Berlin)
med 3 »allegoriske Skikkelser paa Fodstykket,
falder allerede tidlig i S.’s Produktion (Udkast
1872, Afsløring 1879). Her mødes harmonisk
de to Sider af S.’s Kunstnerfysiognomi:
Portrætøren og Lyrikeren. Denne sidste er i øvrigt
især kommet til Orde i Mellemstunderne mellem
de mange store Monumentalopgaver, der er
faldne i hans Lod: Bronzestatuerne af Bismarck
og Moltke for Köln (1879, 1881),
Mindesmærkerne for Lessing (1882, Hamburg; siddende
Skikkelse), Gaus (Braunschweig), A. Krupp (Essen),
Luther (1889, Erfurt), Liebig (Giessen) og
Blücher (1893), Kejserinde Augusta (1895), den
store Kurfyrste (1901, Siegesallé, Berlin),
Ludvig IV (Darmstadt), Loewe (Kiel), Wilhelm I
(Aachen). Af Idealplastik kan nævnes:
»Victoria« til Berlins Zeughaus (kolossal
Marmorfigur) og »Hebe og Amor giver Venus’ Duer at
drikke« (1886, Marmor).
A. Hk.

Schara [’∫t∫ara], Schtschara, Biflod til
venstre Bred af Njemen, i polsk Vojevodi
Nowcgrodek; Længden er 269 km. S. er sejlbar og
indgaar som Led i det Oginskij’ske
Kanalsystem, der forbinder Pripet og Dnjepr ved
Njemen.
N. H. J.

Scharf [∫a.əf], George, Sir, eng. Maler,
Illustrator og Kunstforfatter, f. 16. Decbr 1820
i London, d. 19. Apr. 1895 smst. S., Søn af
Maleren og Litografen George S. den Ældre
(1788—1860), studerede fra 1838 paa Roy.
Academy
. Tidlig begyndte han med
Raderingssuiten Scenic effects (efter Shakespeare) sin
Illustratorvirksomhed; han har saaledes i
Tidens Løb illustreret Layard’s Niniveh, Keats’
Poems, Macaulay’s Værker o. a. Et Resultat
af Rejsen 1840 til Lilleasien var et stort Antal
Skitser af lykisk Natur og Skulptur (Brit.
Museum) og Andel (sammen med Sir Fellows) i
Værket Lycia, Caria, Lydia, illustr. a. described
(1847). Medens hans Virksomhed som Kunstner
(i Oliemaleri) i øvrigt ikke synes fremtrædende,
har han vundet Navn som Forf. og som
kunstadministrativ Kraft. Han var saaledes Direktør
for National Portr. Gallery i London og
forfattede videnskabelige Kataloger over dette o. a.
Galerier. Endelig skrev han History of the
characteristics of Greek art
(som Indledning til
Wordsworth’s Greece) og On the principal
portraits of Shakespeare
(1864).
A. Hk.

Scharff [∫arf] (Scharf), Anton, østerr.
Billedhugger, f. 10. Juni 1845 i Wien, d. 6. Juli
1903. S. studerede paa Wiens Akademi,
1862—65 under Boehm. Han var en fremragende
Medaillør, Grundlæggeren af den moderne østerr.
Medaillestil, og virkede fra 1881 som Direktør
for Gravørakademiet ved Wiens Mønt. (Litt.:
Domanig, »S.« [1805]).
A. Hk.

Scharff [∫arf], Edwin, tysk Billedhugger,
f. 1837 i Neu-Ulm. S. skolede sig ved kubistiske
og geometriske Formøvelser, tog Lære af
Rodin’sk Kunst (saa lidet beslægtet den end er
med S.’s) og ikke mindst Maillol’s og viste sig
snart som en af det ny Tysklands evnerigeste
Billedhuggere. Han har udført en Del
betydelige, fast formede og sikkert karakteriserende
Buster: Kunstnerens Moder (1919),
Skuespillerinden H. Ritscher og Fru Dr. L. (begge 1919),
Heinrich Mann (1920), Freundlich (1922),
malerisk levende Relieffer (»To Kvinder« [1913],
»Kærlighedspar« (1920], »Ryttere« [1920]),
Gruppen »Kærlighedspar« (1923) med dens rige
Liniers kraftige Sammenspil, m. v.
A. Hk.

Scharff [sjarf], Harald Anton, dansk
Balletdanser, f. i Kbhvn 20. Febr 1836, d. 3.
Jan. 1912, kom som Barn ind paa Balletskolen,
og debuterede 1856 som Hans Mortensen i
»Aprilsnarrene«; men ved Udførelsen af James
i Balletten »Sylfiden« viste det sig, at Dansen
maatte blive hans egl. Fag. 1861 blev han
Solodanser og var nu i nogle Aar Ballettens faste
Elsker, men at hans dram. Evner rakte videre,
viste hans livfulde og karakteristiske Udførelse
af Loke i »Thrymskviden« (1868). Imidlertid
afbrødes hans Virksomhed ved Dansen faa Aar
efter, idet han 9. Novbr 1871 under et
Dansedivertissement i Troubadouren sprængte sin ene
Knæskal. Man forsøgte nu at gaa over til
Skuespillet, udførte 1872 bl. a. Einar Tambeskælver
i »Hakon Jarl«, men forlod det kgl. Teater med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free