- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1059

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scharling, Hans William - Scharnhorst, Gerhard Johann David - Schar Planina - Schartau, Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Punkter. Dernæst fik han Tid til mange
Afhandlinger i Tidsskriftlitteraturen og i den
periodiske Presse om aktuelle Emner, ligesom
han ogsaa indlagde sig megen Fortjeneste ved
at udbrede Kendskabet til danske Forhold i
Udlandets Fagpresse.

S. var derhos politisk interesseret og indtog
en fremstaaende Plads i Højrepartiet og
repræsenterede det baade i
Borgerrepræsentationen (1873—81) og som Folketingsmand i Kbhvn’s
4. Kreds; (1876—98). I Tinget spillede S. en
betydelig Rolle som Højres Ordfører i vigtige,
navnlig finansielle Sager, og han blev ogsaa
1895 Formand i Højres Repræsentantskab.
Efterhaanden følte han sig dog træt af det
politiske Liv, afslog Genopstilling og Indtræden i
det Hørring’ske Kabinet, men overtog i det
Sehested’ske Ministerium Finansministeriet, der
under Skattelovsforhandlingerne var af særlig
Bet., og hvor S. ogsaa mødte med Forslag til
en ny Skattereform, i hvilken bl. a.
Ejendomsskylden første Gang fremkom, og som i øvrigt
indeholdt en Formue- og Indkomstbeskatning
efter Kildesystemet. Ogsaa i det praktiske
Forretningsliv fandt S.’s administrative Evner og
store Erfaring i høj Grad Anvendelse i forsk.
Bestyrelser, ligesom han var Medlem af fl.
betydningsfulde Kommissioner (Mønt- og
Arbejdsforhold) og Medstifter af »Nationaløkonomisk
Forening«. Overalt var S. velset p. Gr. af sin
Kultur, Takt og store Kundskabsfylde, som han
i sit lange Liv forstod at gøre gældende paa
mangfoldige Omraader til Gavn for sit Land.
M. K.

Scharnhorst [’∫arnhårst], Gerhard
Johann David
, preuss. General, f. 12. Novbr
1756 i Hannover, d. 28. Juni 1813 i Prag. Efter
at have tjent fra 1778 i den hannoveranske Hær,
traadte han
efter Opfordring
1804 i preuss.
Tjeneste som
Oberstløjtnant i
Artilleriet, men
blev kort efter
Chef for
Officersskolen for
Infanteri- og
Kavaleriofficerer. I denne
Stilling gjorde
han sig ganske
særlig
bemærket og fik
gennem sine
Forelæsninger en
betydelig
Indflydelse paa
Aanden i det preussiske Officerskorps. 1804
forsattes han til Generalstaben som Oberst og
ophøjedes i Adelsstanden. Som
Generalstabschef, dels hos Hertugen af Braunschweig og
dels hos Blücher, deltog han med Dygtighed i
Felttoget 1806 og udmærkede sig 1807 ganske
særlig ved Eylau. Efter Freden i Tilsit
udnævntes han til Generalmajor, blev kort efter
Generaladjutant hos Kongen samt Formand i
den militære Reorganisationskommission og
ledede nu indtil 1810 den hele militære
Administration. Hans fremragende Dygtighed paa dette
Omraade blev af den allerhøjeste Betydning for
Preussen. Han gennemførte Forbedringer paa
ethvert Omraade, sørgede for tilstrækkelige
Forsyninger af enhver Art, forbedrede
Officersuddannelsen og indførte ny Reglementer, der
stod paa Højde af Datidens Taktik, og øgede
Hærens Størrelse ved i den Periode, da
Preussen kun maatte have en ringe Styrke under
Vaaben, stadig at ombytte denne efter kort
Tjenestetid, hvorved der skabtes en betydelig
Reserve. 1810 maatte S. efter Napoleon’s
Forlangende træde tilbage fra den ledende Plads, men
forblev i Virksomhed som Chef for
Generalstaben og Ingeniørkorpset, hvorved han i
Virkeligheden vedblev at være den egl. Leder.
Saavel 1809 som 1811 opfordrede han til Rejsning
mod Frankrig. Han deltog ikke i Felttoget
1812, men virkede under dette energisk for
Udviklingen af Hærens Kampdygtighed. I Februar
1813 sluttede han paa Kongens Vegne
Forbundet med Rusland, og det lykkedes ham at føre
sin tidligere Tanke om Landeværnets
Organisation ud i Livet, ligesom Indførelse af alm.
Værnepligt i Preussen hovedsagelig skyldtes S.
Ved Krigens Udbrud ansattes han som
Stabschef hos Blücher, saaredes 2. Maj ved
Gross-Görschen og døde som Følge af sit Saar. S.
har udfoldet en betydelig Virksomhed som
Forfatter; af hans Skr skal særlig fremhæves:
»Handbuch für Offiziere in den angewandten
Teilen der Kriegswissenschaften« (Hannover
1781—90], »Militär Taschenbuch zum Gebrauch
im Feide« (Hannover 1793); »Neues militär.
Journal« og dens Fortsættelse i »Militär.
Denkwürdigkeiten«, »Die Wirkung d. Feuergewehrs«
(Berlin 1813). (Litt.: Lehmann, »S.«
[Leipzig 1886—87]; H. v. Boyen, »Beiträge zur
Kenntniss des Generals von S. und seiner
amtlichen Thätigkeit in den Jahren 1808—13«
[Berlin 1833]; v. Liegnitz, »S.« i 5. Bd af
Samlingen »Erzieher des preuss. Heeres« [Berlin
1906]).
(B. P. B.). E. C.

G. J. D. Scharnhorst.
G. J. D. Scharnhorst.


Schar Planina [∫ar-], Bjergdrag i den sydl. Del
af Jugoslavien, ligger med Retning fra SV. til
NØ. paa Grænsen mellem Dept Kosovo og
Skoplje og er c. 100 km lang.
Gennemsnitshøjden er 1900 m, og Kulminationspunktet er
Ljubotin, der er 2510 m højt. Mellem
Skoplje og Prisren fører Passet Kalkandele over
S. P. Dens vestlige og østlige Skraaning
afvandes henh. af Drin og Vardar. S. P. hed i
Oldtiden Skardos.
(H. P. S.). N. H. J.

Schartau [’∫arta^u], Henrik, sv. Præst, f.
27. Septbr 1757 i Malmø, d. 3. Febr 1825 i Lund,
skabte en stor kirkelig Vækkelse i Sydsverige.
Han blev 1785 Præst i Lund og senere Provst
smst. S. var opr. paavirket af Herrnhutismen,
men senere blev han strengt ortodoks i Lære
og Forkyndelse og tog Afstand fra
Herrnhutterne. Navnlig bekæmpede han dog
Rationalismen, som dengang raadede, og om der end kan
findes Spor af Rationalisme hos ham selv i hans
Maade at lære paa, blev han dog en af Troens
og den kirkelige Bekendelses Fornyere i
Sverige i nyere Tid. Hans Kristendomssyn havde
et stærkt objektivt Grundlag, Guds naadige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free