- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1067

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheele, Ludvig Nicolaus von - Scheele's Grønt - Scheelit - Scheel-Plessen - Scheemda - Scheer, Reinhold - Scheerer, Karl Johann August Theodor - Schéfer, Charles Henri Auguste - Schefer, Leopold - Scheffel, Johan Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark blev disse Begivenheder Aarsagen til det
endelige Brud mellem S. og hans Kolleger, om
end den ydre Anledning var en anden. April
1857 indgav alle Ministrene med Undtagelse af
S. deres Demission, og først da S., ved hvem
Kongen stadig holdt fast, forgæves havde søgt
at danne et nyt Kabinet, maatte han vige
Pladsen, hvorefter Ministeriet rekonstrueredes
under Hall’s Forsæde. S. traadte derefter tilbage
til sit Embede som Landdrost i Pinneberg og
blev 1861 desuden Overpræsident i Altona, men
hans politiske Rolle var udspillet. Decbr 1863
forjoges han af de tyske Forbundskommissærer
og levede derefter til sin Død som Privatmand
i Kbhvn.
N. N.

Scheele’s Grønt [’∫e.ləs-], se
Kupriarsenit.

Scheelit [∫e’lit] (Tungsten), et farveløst
ell. lyst farvet Mineral, som danner tetragonale
(pyramidal-hemiedriske) Krystaller og bestaar
af volframsur Kalk CaWO4. Den findes, hyppig
sammen med Tinsten, paa mange St. bl. a. i
Erzgebirge, ved Traversella i Piemont, i
Dalarne, ved Pitkäranta i Finland; i Connecticut
brydes den og anvendes til Fremstilling af
Volframsyre.
(N. V. U.) O. B. B.

Scheel-Plessen [’∫e’l-’plæsən], se Plessen.

Scheemda [’ske.mda], By i den holl. Prov.
Groningen, 25 km Ø. f. denne By. (1920) 6556
Indb.
G. G.

Scheer [∫e.r], Reinhold, tysk Søofficer, f.
1863; indtraadte i den tyske Flaade 1879,
udnævntes til Løjtnant 1882 og avancerede
gennem de forsk. Grader til Kontreadmiral 1910 og
Viceadmiral 1915 og endelig til Admiral efter
Skagerrakslaget 1916; afgik fra Flaaden efter
Revolutionen 1918. S. modtog en meget alsidig
Uddannelse i alle Tjenestens Grene baade om Bord
og i Administrationen i Land samt i
Kolonialkrigene. Ved Verdenskrigens Udbrud 1914 var
han Chef for »Højsøflaaden«’s 2. Eskadre, og ved
Admiral v. Pohls Sygdom og Død blev han i Beg.
af 1916 »Højsøflaaden«’s Øverstkommanderende.
Som saadan førte han den tyske Flaade i
Skagerrakslaget og ved sin takt. Dygtighed, Energi
og Mod bistaaet af heldige Omstændigheder
reddede han denne fra ødelæggelse af den
betydeligt stærkere eng. Flaade. I Aug. 1918 blev S.
udnævnt til Chef for den tyske Admiralstab og
saaledes Leder af hele det tyske Søforsvar. S.
har i Bogen »Deutschlands Hochseeflotte im
Weltkrieg« skildret den tyske Flaades Indsats i
Verdenskrigen.
C. B-h.

Scheerer [’∫e.rər], Karl Johann
August Theodor
, tysk Mineralog og Kemiker,
f. i Berlin 28. Aug. 1813, død i Dresden 19. Juli
1875. Efter at have studeret Bjergvidenskab i
Freiberg fik han 1833 Ansættelse som
Hyttemester ved Modum Blaafarveværk. Under dette
sit Ophold i Norge tiltrak han sig
Opmærksomhed ved miner. og geol. Afh., saa han 1841 blev
kaldet til Prof. Esmark’s Eftermand som
Lektor ved Oslo Univ. Han foretog her en Række
udmærkede Studier over kem., metallurg.,
miner. og geol. Emner, hvis Resultater foreligger
trykt i forsk. norske og tyske Tidsskr, ligesom
han ved sine analytiske Metoder havde stor
Indflydelse paa den geol. Forskning i Norge.
Samtidig begyndte han Udgivelsen af sin udmærkede
og tidsmæssige »Lehrbuch der Metallurgie« (2
Bd., 1846—53). 1848 blev han Prof. ved
Bjergakademiet i Freiberg, hvor han virkede lige til
et Par Aar før sin Død.
(A. G.) O. B. B.

Schéfer [∫e’fæ.r], Charles Henri
Auguste, fr. Orientalist, f. 1820, d. 1898. Hans
Fader, der stammede fra Nassau, havde været
fr. Embedsmand under Napoleon I. Uddannet
ved École des langues orientales vivantes
traadte S. ind i Diplomatiet, blev Dragoman i forsk.
Byer i Orienten, sluttelig første Dragoman i
Konstantinopel (1853), hvor han spillede en
Rolle ved de diplomatiske Forhandlinger, der
førte til Krim-Krigens Afslutning. 1857 blev han
Quatremère’s Efterfølger som Prof. i Persisk
ved École des langues orientales vivantes, 1867
Skolens Direktør, 1878 Medlem af Académie des
inscriptions et belles-lettres
. S. har besørget en
persisk Chrestomati i 2 Bd og udg. en Række
vigtige, mest hist., pers. Tekster, bl. a.
Nasir-i Khusraus Rejsebog, Nizâm-el-mulks Bog om
Regeringskunsten og Nershakhi’s
Bukhara-Historie. Hans store Samling orientalske
Haandskrifter erhvervedes efter hans Død af det fr.
Nationalbibliotek.
A. C.

Schefer [’∫e.fər], Leopold, tysk Digter, f.
i Muskau i Lausitz 30. Juli 1784, d. smst. 16.
Febr 1862. Han besøgte Gymnasiet i Bautzen,
studerede senere Filosofi, Matematik, klassiske
og orient. Sprog. Efter at han havde lært Fyrst
v. Pückler-Muskau at kende, udgav denne
anonymt hans første Digte i Berlin 1811. Da
Fyrsten havde overtaget Stamgodset, udnævntes
han 1813 S. til Generalforvalter. S. foretog i
de flg. Aar længere Rejser til Østerrig, Italien,
England og Lilleasien og vendte 1820 tilbage til
sin Stilling i Muskau, hvor han tilbragte hele
Resten af sit Liv. Som Lyriker i didaktisk Stil
er han stærkt paavirket af orientalsk Poesi.
Hans Digtning er pantheistisk farvet,
sværmerisk i al sin Formfuldhed. Nævnes kan »Kleine
lyrische Werke« (1828), »Laienbrevier«
(1834—35. 12. Oplag med Biografi (af W. v.
Lüdemann
1859, 19. Opl. 1898), »Vigilien« (1842).
Ogsaa videnskabelige Studier over orientalske
Sprog dyrkede han nu i sin landlige Tilværelse,
samt udviklede sig til en underholdende, dog
ikke særlig udpræget Novellist, hvis jambiske
Stil nu virker forældet. Hans Noveller udkom
i 5 Bd (1825—29), senere fulgte »Neue
Novellen«, Novellen »Lavabecher« og »Kleine
Romane« (6 Bd, 1836—37), »Ausgew. Werke«
(12 Bd, 1845), »Für Haus und Herz«, »Aus der
Nachlass«, udg. ved R. Gottschall (1867). (Litt.:
H. Marggraff, »Bücher und Menschen«
[Breslau 1837]; E. Brenning, »L. S.« [1884];
L. Geiger, »L. S. und Karl Werder« i
»Dichter und Frauen« [1896]).
C. B-s.

Scheffel [’∫æfəl], Johan Henrik,
Portrætmaler, f. i Wismar 1690, d. i Västerås 1781.
Efter sin Virksomhed tilhører han sv. Kunst.
Han kom 1723 til Sthlm, blev Elev af David v.
Krafft. 1735 blev han Medlem af
Ritare-Akademiet, 1763 Direktør. Som Portrætmaler var
han overordentlig søgt. Penselføringen var
ypperlig skolet, Farven fin, Modeleringen sikker,
medens det efter Sigende skorter noget med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free