- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1069

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheffer, Karl Fredrik og Ulrik - Scheffer, Ary og Henri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Forøgelse af Regeringens Myndighed. 1764
var han sysselsat med Udarbejdelse af Forslag
til en ny Regeringsform, bestemt til at give
først og fremmest Raadet en selvstændig
Stilling lige over for Rigsdagen; 5. Aug. 1765
udtraadte han frivillig af Raadet. Efter
Hattepartiets Fald 1765 var S. stærkt stemt for
Udvidelse af Kongemagten og var den, som 1768
først gav Kongen Anvisning paa ved en
betinget Abdikation at fremtvinge Indkaldelse af
Rigsdagen. 1770—71 fulgte S. med Kronprinsen
paa dennes Udenlandsrejse; søgte 1771 at
forebygge Striden mellem Rigsdagspartierne ved en
Mægling fra Kongens Side. Ved
Forberedelserne til Revolutionen 1772 var S. virksom og
udarbejdede sammen med Gustaf III Forslag til
en ny Regeringsform, men deltog ikke aktivt i
Statskuppet. S. indtraadte ikke senere i Raadet,
men hans Indflydelse hos Gustaf III var meget
stor, og hans Indflydelse ved Gustaf’s
Reformarbejde har haft stor Bet. S. havde
efterhaanden udviklet sig til Tilhænger af det
fysiokratiske System og vilde gennemføre Reformer i
Retning af friere Næringsliv. S. var en ivrig
Ven af den fr. Kultur og dens bærende Ideer i
denne Tidsalder og nærede en levende
Interesse for Kunst og Videnskab. 1753 blev han
Medlem af Videnskabernes Akademi og 1786 af
det sv. Akademi, i hvilket han dog aldrig kom
til at tage Sæde. (Litt.: G. Carlquist, »C.
F. S. och Sveriges polit. förbindelser med
Danmark åren 1752—65« [1920]).

2) Ulrik S., sv. Statsmand, foreg.’s Broder
(1716—99), studerede i Upsala, blev 1736
Hofjunker og ansattes som Adjutant hos General
Lewenhaupt, Øverstbefalende i den finske Krig,
men kom ikke til at tage synderlig Del i
Krigen. 1744 deltog han i den fr. Hær — til sidst
som Oberst — i den østerr. Arvefølgekrig, 1750
fik S. det Hverv at føre Underhandlinger med
Preussen og Frankrig, hvilke dengang, skønt
Hovedøjemedet med dem ikke opnaaedes,
kraftig bidrog til at betrygge Sverige mod et
befrygtet russ. Angreb. S. blev herefter
Oberstløjtnant ved Jämtlands Regiment. Paa
Rigsdagen 1751—52 indtraadte S. for Alvor i
Rigsdagslivet og forfægtede ivrig Stændernes
ubegrænsede Magt og Allianceforbindelse med
Frankrig. 1752 blev S. sv. Minister i Paris.
1755—56 optraadte han paa Rigsdagen bl. Hoffets
heftigste Modstandere; ved Afstraffelsen efter
Revolutionsforsøget spillede han dog ikke
nogen ariere fremtrædende Rolle. Da han vendte
tilbage til Paris, havde han Instruktion om bl.
a. af lade forstaa, at Sverige ikke var
utilbøjelig til sammen med Frankrig at optræde mod
Preussen, og sandsynligvis har S. haft Del i
denne Instruktions Tilbliven. S.’s Depeche om
Belle-Isles fristende Tilbud 1757 havde stor Bet.
for Sveriges Inddragen i Krigen mod Frederik
den Store, ligesom hans Raad og Betænkninger
har bidraget til Vedtagelsen af denne Politik.
1764 kom S. tilbage til Frankrig. 1765—66
styrtedes Hattepartiet, og de sejrende Huer vilde
herøve S. den Værdighed som Ambassadør. han
havde beklædt siden 1761, og den dertil
svarende Løn samtidig med, at de vilde sende
ham tilbage til Paris. S. tog da sin Afsked fra
Gesandtposten og blev Chef for Västgöta-Dals
Regiment. Under Partistridighederne havde S.
udviklet sig fra at være en ivrig Partimand
til en klog, forsigtig, kold og indesluttet
Statsmand. Han var tillige fra Troen paa det
fortræffelige ved Frihedstidens Statsforfatning
gaaet over til den Opfattelse, at en stærk
Kongemagt var nødvendig i Sverige. Hvor stor en
Del han har taget i Underhandlingerne og
Intrigerne i 1760’ernes sidste Aar til Styrkelse af
Kongens ell. Regeringens Magt, er ikke klart.
1769 var han traadt i nærmere Forbindelse med
Kronprins Gustaf, og efter Huernes Fald i dette
Aar blev han Rigsraad. Efter Gustaf III’s
Tronbestigelse blev Forholdet mellem Kongen og
S. stedse inderligere, og efter Ekeblad’s Død
Oktbr 1771 blev S. Leder af Udenrigspolitikken.
S. A. blev han Greve. S. var nu den mest
ansete Mand i Hofpartiet, men blev af de nu
sejrende Huer afskediget af Raadet (Apr. 1772).
Han rettede nu en Opfordring til Kongen om
ved overordentlige Midler at redde Staten. I
selve Statskuppet deltog S. ikke — han var da
fraværende fra Sthlm —. men kaldtes straks
derefter atter ind i Raadet og blev
Kancellipræsident. Han afgav nu som
Udenrigspolitikkens Leder Beviser paa stor Fasthed, men
tillige paa Smidighed og havde stor Fortjeneste
af, at Sverige kom uskadt ud af den
ubehagelige Stilling til de over Revolutionen opirrede
og bekymrede Nabomagter, ikke mindst ved den
beroligende Indflydelse, han udøvede over for
Kongens krigerske Iver, som rettede sig mod
Danmark. Af særlig Bet. er S.’s 1773 til de
udenlandske Hoffer afsendte »Forsvarsskrift«.
S. fik i den paafølgende Tid betydelig
Indflydelse ogsaa paa den indre Politiks Omraade;
sammen med sin Broder K. S. og Liljencrantz
dannede han et »Triumvirat«, som tillige med
Gustaf III har Fortjenesten af det
Reformarbejde og den Opblomstring, som udmærkede
dette Aarti. Efter Evne søgte S. at modvirke
Kongens Tilbøjelighed for Glans og overdaadig
Pragt. For Tilvejebringelsen af den væbnede
Neutralitet af Aar 1780 har S. virket kraftig,
og han har Hovedfortjenesten derfor; paa en
vis Maade var det ham, der tog Initiativet. S.
nedlagde 1783 sine Embeder og trak sig tilbage
til Privatlivet. Siden 1776 var han Medlem af
Videnskabernes Akademi. (Litt.: Odhner,
»Minne af riksrådet Grefve Ulrik S.« [»Sv.
Akad.’s Handlingar för 1891«]).
(A. S.). G. C.

Scheffer [∫æ’fæ.r], 1) Ary, fr.-holl. Maler,
f. 10. Febr 1795 i Dordrecht, d. 15. Juni 1858
i Argenteuil ved Paris. S. var Elev af sin Fader
Maleren Joh. Baptist S. og af! P. Guérin i Paris
(hvorhen han rejste i sine ganske unge Aar).
Tidlig moden (udstillede allerede i 12 Aars
Alderen hist. Billeder), drømmende og
ubeslutsom udnyttede han ikke sine Læreaar: han blev
ikke (og blev det aldrig) Herre over Kunstens
Midler. Hans Farve er kraftløs; selv efter
Rejsen til Holland 1829, hvor han studerede
Rembrandt og fornyede sin Kolorit med dennes
Clairobscur, er Farvevirkningen svag, ofte
uheldig, og Formgivningen er gerne løs. Det er
det indre Sjæleliv, Enkeltskikkelsernes
subjektive Følelse, det elegiske, det indadvendte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free