- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
8

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schjelderup, Harald Krabbe - Schjelderup, Kristian Vilhelm - Schjelderup, Wilhelm Melchior - Schjellerup, Hans Carl Frederik Christian - Schjerfbeck, Helena Sofia - Schjerning, Otto von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Studentersamfundets Folkeskrifter, 1924),
»Filosofiens historie fra renaissancen til nutiden« (1924)
og »Det underbevisste. Fra sjælslivets
grænseomraader« (1925). Formand i det norske
Studentersamfund 1922.
Wt. K.

Schjelderup ftælderup], Kristian
Vilhelm
, norsk Teolog, foreg.’s Broder, f. i
Dyvåg 18. Jan. 1894, Student 1912, cand. theol.
1918, Universitetsstipendiat i systematisk
Teologi 1921, 1924—25 tillige Sekretær i den
norske Forening »Norden«. Blev 1923 Dr. theol. med
Afh. »Religionens sandhet i lys av den
relativitetsteoretiske virkelighetsopfatning« (udkommet
1921), og har for øvrigt udg. »Der mennesker
blir guder. Fra mystikernes lande, I. Det
fjerne østen« (1923) samt »Hvem Jesus var — og
hvad kirken har gjort ham til« (1924). S.
indtager et, endog i Forhold til den liberale
Teologi, overordentlig frisindet teol. Standpunkt.
Han har deltaget meget i Studenterlivet, var
1919 Formand i Det norske Studentersamfund
og valgtes 1923 til Formand for Norske
Studenters kristelige Forbund; hans Genvalg til
Formandsstillingen 1924 ledede til, at
Forbundets ortodokse Medlemmer traadte ud og
organiserede sig i Norges kristelige Studentlag.
1925 tog han i Studentersamfundet til Orde for
en Ophævelse af det teol. Fakultet ved Univ.
Da han under J. Ording’s Sygdomsforfald s. A.
blev konstitueret som Prof. i Dogmatik, vakte
dette stærk Røre i teol. og kirkelige Kredse.
Wt. K.

Schjelderup [’∫tældərup], Wilhelm
Melchior
, norsk Publicist, f. i Bergen 14. Aug.
1857; Student 1876, cand. jur. 1882, fra 1886
Overretssagfører i Bergen. Her har han
udfoldet et frugtbart Initiativ til Fremme af hist.
og topografiske Studier, saaledes fik han 22.
Septbr 1894 stiftet »Bergens historiske
Forening«, 1898 var han Sekretær for »Bergens
historiske Udstilling« og redigerede
»Udstillingstidenden«. Foruden talrige Bidrag til
Dagspressen har han forfattet Mindeskrifterne
»Bergens Assuranceforening 1850—1900« (1900),
»Bergens offentlige Søndagsskole 1802—1902«
(1902), »Selskabet for de norske Fiskeriers
Fremme 1879—1904« (1905), »Bergens Børs og
dens Mænd« (1913), »Bergens Skipperforening
1867—1914« (1914), »Bergens
Brandforsikringsselskab i 50 Aar« (1916) og »Bergens
Skipperforening i 50 Aar« (1917).
(K. V. H.). Wt. K.

Schjellerup [’sjæl’ərop], Hans Carl
Frederik Christian
, dansk Astronom, f. 8.
Febr 1827 i Odense, d. 13. Novbr 1887 i Kbhvn,
gennemgik den polytekniske Læreanstalt og
ansattes 1851 ved Observatoriet i Kbhvn. Fra 1854
var han tillige Lærer i Matematik ved
Søofficersskolen og fra 1851 i Tegning ved den
polytekniske Læreanstalt. I S.’s første astron. Tid
var Observatoriet paa Taget af Rundetaarn, og
der var derfor liden Anledning til at anstille
Observationer. S. benyttede da sin Tid
fornemmelig til Regnearbejde og udgav: »Tycho
Brahe’s Originalobservationer benyttede til
Bancbestemmelse af Kometen 1580« (1856). Men
da Observatoriet var flyttet derhen, hvor det
nu staar, gik S. straks i Gang med et
større Observationsarbejde med Meridiancirklen:
»Stjernefortegnelse indeholdende 10000
Positioner af teleskopiske Fiksstjerner mellem — 15°
og + 15° Deklination« (1864). S. kastede sig
nu over Studiet af i østerlandske Sprog og
udgav paa Grundlag af to Manuskripter fundne
i Petrograd og Kbhvn Al-Sûfi’s Uranometri:
Description des Étoiles Fixes, composées au
milieu du dixième siècle de notre ère par
l’Astronøme Persan Abd-al-Rahman al-Sûfi
(1874). Ved Siden heraf nævnes hans
Recherches sur l’Astronomie des Anciens i
Tidsskriftet Copernicus (1881). Af S.’s øvrige astron.
Publikationer gav hans »Catalog der rothen
isolirten Sterne« (1866, Leipzig 1874) Secchi
Materialer til dennes fjerde Spektraltype. Han
udgav »Genäherte Oerter (für 1855) der
Fixsterne, von welchen Beobachtungen in Bd
1—66 der Astronomischen Nachrichten enthalten
sind« (Leipzig 1867) og udarbejdede 1870 for
det store nordiske Telegrafselskab et kinesisk
Haandleksikon. S. skrev »Populær Astronomi«
(1855), redigerede Almanakken 1858—88,
grundede 1859 sammen med Tychsen »Mathematisk
Tidsskrift« og deltog 1865 i
Længdebestemmelsen Oslo—Sthlm—Kbhvn. Ved sin Død efterlod
han sig Forarbejder til et persisk og kinesisk
Leksikon. 1873 blev S. Medlem af
Videnskabernes Selskab i Kbhvn, 1879 af Royal astronomical
Society
i London.
J. Fr. S.

Schjerfbeck [’∫ærvbæk], Helena Sofia,
finsk Malerinde, f. 10. Juli 1862 i Helsingfors.
Efter Uddannelse paa Kunstforeningens Skole
i Helsingfors og under A. v. Becker, var hun
fra 1880 et Tiaar stadig paa Studierejser (med
Stipendier) i Paris, Bretagne, England, Italien
og modtog især stærke Indtryk af fr.
Impressionisme (3. Medaille paa Verdensudstillingen
1889). Hjemvendt virkede hun 1894—1902 ved
Finsk Kunstforenings Skole. Hendes personlige
og yndefulde Kunst, stærkt impressionistisk
forenklende i Farver og Tegning, hemmedes i sin
Udfoldelse i de senere Aaringer p. Gr. a.
Sygelighed. Kendte Værker: »Ved Linköpings
Fængsel« (1882X ). Vilh. v. Schwerin’s Død«, »To
Søstre« (Franske Kunstforen.), »Konvalescenten«
(1887, Finsk Kunstforen.), »Sjundby Gaard«,
»Læsende Piger«, »Brændehuggere« (alle i Åbo
Mus.), »Dame i hvidt«, »Kostumestudie« (begge
i Finsk Kunstforen.), Selvportræt (1912) m. v.
Sidstnævnte Arbejde saas sammen med en Del
andre Værker paa den finske Kunstudstilling i
Kbhvn (her ogsaa det smukke »Moder og Barn«
i lette, antydende Strøg) og paa
Göteborg-Udstilingen 1923.
A. Hk.

Schjerning rSærneia], Otto von, tysk
Militærlæge, f. 4. Oktbr 1853 i Eberswalde, d.
28. Juni 1921 i Berlin. S. var Elev i Kaiser
Wilhelm Akademiet i Berlin, promoverede 1877,
var ansat ved Charité-Hospitalet 1877—78, gik
derefter som Reservelæge ind i Hæren 1878,
avancerede hurtig til Stabslæge og gjorde
derefter Tjeneste i Krigsministeriet. Han
udnævntes 1904 til Generalstabslæge og Chef for
Hærens Sanitetsvæsen og for Krigsministeriets
Medicinalafdeling. Sammen med Cohr omordnede
han Tysklands Militærlægevæsen og gjorde det
i høj Grad ydedygtigt saavel i Fredstid som i
Krig. Han har ogsaa stor Ære af at have
indført den nyere Tids Videnskab i
Militærlægevæsenet, saaledes ved sine Undersøgelser over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:24 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free