- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
30

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmerling, Anton v. - Schmettow, Herman Valdemar - Schmid, Ferdinand von - SchmidHermann Theodor v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planer, og han maatte derfor Juli 1865 gaa af
som Minister. Han blev nu Præsident for
Højesteret (indtil 1891) og 1867 livsvarigt Medlem
af Herrehuset. Han spillede her en fremragende
Rolle som en af Forfatningspartiets Førere,
altsaa fra 1879 som Oppositionens Fører.
E. E.

Schmettow [tysk ’∫mæto., dansk ’sjmætå^u],
Herman Valdemar, Greve, dansk
General, i. i Dresden 26. Maj 1719, d. i Plön (Holsten)
24. Oktbr 1785, tilhørte en (siden 1742)
rigsgrevelig Gren af en tysk Adelsslægt, medens
han gennem sin Moder, en Datter af Woldemar
Løvendal (d. 1740), nedstammede fra Frederik
III af Danmark. Han fik sin Opdragelse i
Dresden og studerede i nogen Tid ved Univ. i
Leipzig, inden han slog ind paa den milit. Løbebane
og gjorde Tjeneste i den bayerske (kejserlige)
Hær og derefter i den franske. Som en baade
praktisk og teoretisk veluddannet Officer gik
han 1746 over i den danske Hær, hvor han blev
Oberst og Chef for Livregimentet til Hest, og
var avanceret til Generalløjtnant, da han Aaret
efter (1760) som Følge af nogle Sammenstød
med et Par andre Generaler søgte sin Afsked
og færdedes et Par Aar i Udlandet. 1762 vendte
han tilbage og fik af den danske
Øverstkommanderende, Saint-Germain, en Kommandopost
i den mod Russerne fremrykkende Hær, der dog
p. Gr. a. Budskabet om Kejser Peter III’s Død
ikke kom i Ilden. 1704 blev S. sendt til Norge
som kommanderende General og Chef for det
norske Krigsdirektorium. Tanken dermed var at
lade ham gennemføre Saint-Germain’s Planer til
den norske Hærs Omdannelse. Men trods S.’s
store Beundring for Saint-Germain kom det til
et skarpt Sammenstød imellem dem, da S. i
Modsætning til Saint-Germain holdt paa den
gamle, nationale Forsvarsordning som Grundlag
for Reformværket. Foreløbig blev Sejren
baaren hjem af S., der endvidere sørgede for
Officerernes bedre Uddannelse ved at bringe den
norske Krigsskole paa god Fod, ligesom han
søgte at vække deres Interesse for
Krigsvidenskab ved at udgive et militært Tidsskr., det
første i sin Art i Norge.

Ved Siden af hans Virksomhed for
Hærvæsenet har ogsaa hans allerede i tidligere Aar
fremtraadte Interesse for Litteratur og Kunst sat sig
Spor i Norge; det var saaledes ham, der som
Medlem af det throndhjemske Videnskabernes
Selskab skaffede dette Navn af »det kongelige
norske Videnskabernes Selskab«, ligesom han
satte dram. Forestillinger i Gang i Oslo, i hvis
Selskabsliv den aandrige og elskværdige
Verdensmand spillede en ledende Rolle, hvad der
trods han løse Sæder gjorde ham populær
mellem Byens Befolkning. Men allerede 1767 søgte S.
P. Gr. a. fortsat Uenighed med Saint-Germain og
Sammenstød med andre Myndigheder sin Afsked
fra Hæren og fik den med Tilkendegivelse af
Kongens fulde Tilfredshed med hans Tjeneste og
med en rundelig Pension (1778 blev han oven i
Købet Elefantridder). Efter et kort Ophold ved
Hoffet i Kbhvn bosatte han sig i Plön, hvor han
levede til sin Død, bl. a. beskæftiget med
religiøse og filosofiske Spekulationer i udpræget
rationalistisk Aand. Resultatet af disse nedlagde
han i fl. velformede, men overfladiske
Smaaskrifter, som han lod trykke som Manuskript og
uden Navns Nævnelse; det mest bekendte af
disse er det meget omtalte »Blätter aus Liebe
zur Wahrheit geschrieben« (1771), hvori han
angriber den aabenbarede Religion og betegner
det ny Testamente som en Digtning (Legender
og Fabler kalder han det). Skriftet blev, inden
det var færdigtrykt, angivet for Regeringen af
Generalsuperintendent Struensee, hvorpaa
Oplaget blev konfiskeret, og der blev gjort Skridt
til en Aktion mod S., men Sagen mod ham
bortfaldt næste Aar ifølge kgl. Reskript. (Litt.:
W. F. Schmettow, »Erläuternde
Commentare zu Patriotischen Gedanken« [Altona 1792];
Daae, »Det gamle Christiania« [2. Udg., [Oslo
1891] S. 200 ff.; Sinding-Larsen, »Den
norske Krigsskoles Historie« [Oslo 1900];
Huitfeldt, »Christiania Theaterhistorie« [Kbhvn
1876]; Nyerup, »Luxdorfiana« [Kbhvn 1791]; N.
M. Petersen
, »Bidrag til den danske
Litteraturs Historie« [5. Bd, 2. Udg., Kbhvn 1870];
Friis, »Bernstorff’ske Papirer II« [Kbhvn
1907]; Danske Magasin, 6. R. IV [Kbhvn 1925]).
(C. F.). C. A. T.

Schmid [∫met], Ferdinand von,
schweizer-tysk Købmand og Digter, f. i Muri ved Bern
22. Juli 1823, d. i Bern 19. Marts 1888. Han var
først Lærling i Bankierforretninger i Basel og
Vevey, derpaa i Aarene 1843—68 Købmand i
Brasilien, dels i Santos, dels i Rio, hvor han
blev østrigsk Generalkonsul og som Chef for
Handelshuset F. Schmid, Gross und Co. kom til
at øve megen Indflydelse. 1862 rejste han p. Gr.
a. Firmaets Skibbrud til Paris, men vendte 1874
tilbage til Rio for at søge at bringe
Handelshuset paa Fode igen. Dette lykkedes dog ikke
for ham, han maatte opgive Forretningen og
rejste hjem til Schweiz, hvor han publicistisk
virkede for tysk Kolonisation af Sydbrasilien.
Under Pseudonymet Dranmor har han
udfoldet en interessant Produktion som Lyriker.
Hans Digtning er tankerig og pessimistisk med
et Byron’sk Drag af Verdenssmerte. Hans
sproglige Ejendommelighed, som uheldigvis ikke
støttes af en tilsvarende Formsikkerhed, har øvet
Indflydelse paa nyere tysk Lyrik. Han
debuterede med »Poetische Fragmente« (1860, 2. Opl.
1865), derefter fulgte »Kaiser Maximilian«,
»Requiem«, »Gesammelte Dichtungen« (1873, 3. Opl.
1879). (Litt.: R. Saitschik, »Meister der
schweizerischen Dichtung des 18. Jahrhunderts«
[1894]; Ferd. Vetter, »F. S.« [1897]).
C. B-s.

Schmid [∫met], Hermann Theodor v.,
tysk Forf., f. i Weizenkirchen i Øvreøsterrig 30.
Marts 1815, d. i München 19. Oktbr 1880. Han
studerede Jura i München, blev 1843 Aktuar,
derpaa Assessor, men afskedigedes allerede 1850
af politiske Grunde. Han ledede to Gange
Gärtnerplatztheatret i München, blev adlet 1876. Han
var en meget frugtbar Dramatiker, skrev bl. a.
Dramaerne »Columbus«, »Camoens« og
»Strassburg« og Folkestykket »Der Tatzelwurm«, men
vandt ogsaa en stor Læsekreds med sine
Romaner og folkelige Historier som »Das
Schwaberl« (1861), »Der Kanzler von Tirol« (1862), »Im
Morgenrot«, »Friedel und Oswald«, »Mütze und
Krone« (1869), »Die Türken in München« og
»Der Bauernrebell«. »Dramatische Schriften«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free