Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schneider, Eugène - Schneider, Eulogius - Schneider, Hans Jakob Sparre - Schneider, Johann Christian Friedrich - Schneider, Johann Gottlob - Schneider, Sascha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under Krigen ydede S. det nationale Forsvar i
uvurderlige Tjenester ved Fabrikation og
Reparation af Skyts og andet Krigsmateriel og ved
Leverance af Ammunition. Af Skyts leveredes
saaledes mellem 9000 og 10000 Stk., omfattende
Kalibre fra 75 til 520 mm.
Reparationsarbejderne og Leveringerne af Reservedele o. l. regnedes
at ækvivalere Fremstillingen af 25000 75 mm
Feltkanoner. Til Statens Værksteder leveredes
Staalemner til Fremstilling af 6000 Kanoner.
Af Artilleriammunition fremstilledes 26 Mill.
Projektiler, 15 Mill. Patronhylstre og 50 Mill.
Brandrør samtidig med, at Firmaet for
Statsværkstederne besørgede Sprængladningen af 19
Mill. Brisantgranater, hvortil medgik 22000 t
Sprængstof. Efter Verdenskrigens Afslutning —
og Krupp’s Ophør med Vaabeneksport — staar
Schneider & Cie. som Verdens førende
Civiletablissement paa det artilleristiske Omraade.
Foruden de ovf. anførte af Firmaet selv
drevne industrielle Anlæg har S. Interessefællesskab
med 13 store Industriforetagender i og udenfor
Frankrig, deriblandt med Skoda i Pilsen.
Ligesom Krupp har S. i stor Maalestok ydet
sine Funktionærer og Arbejdere systematisk,
social Forsorg ved Oprettelsen og Driften af
Skoler, Klinikker, Sportspladser,
Arbejderboliger m. m.
C. H. R.
Schneider [’∫na^idər], Eulogius, Fører for
Jakobinerne i Strasbourg, f. i Wipfeld i
Ærkestiftet Würzburg 20. Oktbr 1756, guillotineret i
Paris 1. Apr. 1794, blev opdraget hos
Jesuitterne i Würzburg, studerede Jura, men lærte sig
selv samtidig klassiske Sprog og dyrkede
Poesien, blev af Nød Franciskanermunk i Bamberg
1777. 1786 blev han Hofpræst hos Hertug Karl
Eugen af Württemberg, ansattes 1789 som Prof.
i de skønne Videnskaber i Bonn, hvor han 1790
udgav sine Digte. Men hans frisindede religiøse
Meninger gjorde hans Stilling her uholdbar, og
1790 drog han til Strasbourg og blev Prof. i
Kirkehistorie og Vikar hos den konstitutionelle
Ærkebiskop Brendel. Her spillede han under
Revolutionen en stor Rolle i Jakobinernes Klub,
redigerede Bladet »Argus« og agiterede mod
Kongedømmet. 1792 blev S. Maire i Hagenau,
og hjemvendt herfra udnævntes han til
offentlig Anklager ved Revolutionsdomstolen i Alsace.
Han blev en ivrig Terrorist, afsvor sit
Præstetofte og drog rundt med Guillotinen og en
Revolutionskommission i Alsace og lod paa et Par
Maaneder 31 Mennesker henrette, holdt derefter
et højtideligt Indtog i Strasbourg.
Konventskommissærerne Lebas og Sct Just, der paa den
Tid var i Alsace, følte sig imidlertid frastødt af
ham og lod ham fængsle. Han blev ført til
Paris og domfældt efter et modigt Forsvar og
henrettet, fordi han havde ladet fredelige og
uskyldige Mennesker dræbe. (Litt.: Erhard,
»Eulogius S.« [Strasbourg 1894]; E.
Mühlenbech, »Euloge S.« [Strasbourg 1896]).
(J. L.). H. J-n.
Schneider [’∫næ^idər], Hans Jakob Sparre,
norsk Zoolog, f. i Aasnes i Solør 11. Febr. 1853,
d. 27. Juli 1918, blev Student 1871, studerede
først en Tid Medicin og senere Realfag, men
ofrede sig dog mest for Studiet af Zoologi, spc.
Entomologi. Efter at han 1874—76 med
Stipendium havde foretaget entomologiske Rejser i
forsk. Egne af Norge, blev det ham overdraget
at fortsætte Udgivelsen af da afdøde
Konservator H. Siebke’s 1874 paabegyndte, som
Universitetsprogram udgivne Værk Enumeratio
insectorum Norvegicorum med Fase, III, IV og V, 1
(1876—80). 1. Apr. 1877 tiltraadte han
Stillingen som Konservator ved Tromsø Mus.
naturhistoriske Afdeling, hvor han senere virkede
og indlagde sig stor Fortjeneste saavel ved sine
mangesidige Undersøgelser af den norske
arktiske Fauna baade til Lands og til Vands som
ved sit grundlæggende Arbejde med Ordning
og Opstilling af hele det naturhistoriske
Materiale i det nyopførte Mus. Særlig i »Tromsø
Mus.’s Aarshefter« (det nordligst udkommende
videnskabelige Tidsskrift i Verden) har han
publiceret en Mængde Afh. over den norske
arktiske Fauna. Foruden stadige
Undersøgelsesrejser i Tromsø Stift har han ogsaa i
videnskabeligt Øjemed 1884 besøgt Sverige og
Finland, 1886 Holland, 1890—91 Sverige, Danmark
og Tyskland, hvor han navnlig studerede ved
det zoologiske Institut i Jena.
(W. M. Schøyen). R. H. S.
Schneider [’∫na^idər], Johann Christian
Friedrich, tysk Komponist (1786—1853), var
nærmest Autodidakt, begyndte tidlig at
komponere og at virke som Musikdirektør, kom 1821
til Dessau som Hofkapelmester og blev her til
sin Død. Han stiftede en Musikskole, der kom i
højt Ry, og nød i det hele en betydelig Anseelse
i tysk Musikliv. Han kaldtes ofte til at dirigere
de store Musikfester, nærede megen Interesse for
Sangforeningernes (Liedertafeln) Udvikling, nød
i det Hele ikke ringe Anseelse og var bl. a. den
ene af Dommerne, der 1841 tilkendte Gade’s
»Ossian-Ouverture« Prisen. Som Komponist fik
S. navnlig Ry ved sine — især ved Korsatserne
virkningsfulde — Oratorier, af hvilke »Das
Weltgericht« vandt vid Udbredelse i Tyskland, men
skrev i øvrigt i alle Musikkens Genrer,
deriblandt en Række Kor- og Solosange; endvidere
var han Forfatter af musikteoretiske Skr, der
til Dels kom i fl. Udgaver og oversattes paa
andre Sprog. (Litt.: Biografi af F. Kempe)
W. B.
Schneider [’∫na^idər], Johann Gottlob,
tysk Filolog (1750—1822), blev 1776 Prof. i
Frankfurt a. d. O., men kom 1811 til Breslau,
hvor han 1816 tillige blev Overbibliotekar. Han
rettede især sine Studier mod saadanne
Oldtidsskrifter, der staar i Forbindelse med
naturhistoriske Forhold, og leverede flere
kommenterede Udgaver deraf, f. Eks. af Oppianos (1776
og 1813), Ælianos (1784), Nikandros (1792 og
1816) og naturhistoriske Skr af Aristoteles (4
Bd, 1811) og Theofrastos (5 Bd, 1818—21).
Endvidere kan nævnes Udgaver af Xenofon (6 Bd,
1790—1815), de lat. Scriptores rei rusticæ (4 Bd,
1794—97) og Vitruvius (3 Bd, 1807—08) og
endelig et stort gr.-tysk Leksikon (3. Opl. 1819—24).
H. H. R.
Schneider [’∫næjdir?], Sascha
(Alexander), russ. Maler, Billedhugger, Grafiker, f. 21.
Septbr 1870 i Petrograd. Efter sin Uddannelse
(Dresdens Akademi, 1889—92) og Virken
tilhører han dog væsentligst tysk Kunst; 1904—08
Prof. ved Weimar-Akademiet; derefter i Italien.
S. er en ejendommelig Kunstner, med ikke ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
