- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
47

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schoelcher, Victor - Schokland - Schola - Scholander, Frederik Vilhelm - Scholander, Sven - Scholastik - Scholem Aleichem - Scholier - Scholl, Aurélien - Scholten, von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Iver i at bekæmpe Negerslaveriet. Efter
Februarrevolutionen 1848 var han i 3 Maaneder
Understatssekretær i Marineministeriet og fremkaldte
baade Slavernes Frigørelse og Afskaffelse af
Legemsstraffe i Flaaden. I Nationalforsamlingen
1848—51 hørte han til det yderste Venstre og
deltog Decbr 1851 i Barrikadekampen sammen
med A. Baudin, men undkom til England. Han
afslog at gøre Brug af de senere Amnestier og
vendte først hjem i Aug. 1870; blev Medlem af
Barrikadekommissionen og anførte en Legion
Artilleri under Paris’ Belejring. Febr 1871
valgtes han til Nationalforsamlingen, hvor han igen
hørte til yderste Venstre; søgte under
Kommunens Oprør at tilvejebringe en Udsoning
mellem Paris og Regeringen; valgtes 1875 til
livsvarig Senator.
E. E.

Schokland [’skåklant], holl. Ø i
Zuidersøen ud for Ijssels Munding og tæt ved Kysten.
Øen, der er forsynet med Fyrtaarn, er
langstrakt, lav og sumpet, og da den siden 1859 fl.
Gange har været oversvømmet, er den nu
ubeboet. S. danner sammen med den vestligere
Ø Urk Sydgrænsen for et af Zuidersøens
projekterede Tørlægningsomraader.
(M. Kr.). G. G.

Schola [’sko.la] (gr.-lat.) kaldtes hos
Romerne et Lokale bestemt til Undervisning, dels
ligefrem en »Skole«, dels et offentligt Galeri ell.
en Hal med Søjlegange, hvor litterært
interesserede Personer kunde samles til Samtale ell.
Foredrag; endvidere betyder Ordet en filosofisk
»Skole« ell. Retning. I det middelalderlige Rom
brugtes det baade om Lavene og om
Fremmedkolonierne, der udmærkede sig ved særlige
Forrettigheder og styredes af egne
Forstandere.
H. H. R.

Scholander [∫o’lander], Frederik
Vilhelm
, svensk Arkitekt, Maler og Digter,
født 23. Juni 1816, død 9. Maj 1881. Som
Elev ved Kunstakademiet tog han Præmie, 1841
var han i Paris paa Stipendium, fra Paris tog
han til Italien, hvor han gav efter for sin Lyst
til Maleriet og uddannede sig til Akvarelmaler.
1843 sendte han dog et Projekt til en
Museumsbygning hjem og dette blev af afgørende Bet.
for ham, det blev anset for et betydeligt
Arbejde og 1846 hjemkaldtes han for at bringe
Sagen i Orden; han valgtes straks til Medlem
af Akademiet og udnævntes Aaret efter til
Viceprofessor; dog viste Projektet for
Museumsbygningen sig ikke at være praktisk, der maatte
udarbejdes et nyt af en fremmed Arkitekt. 1848
udnævntes S. til Prof. i Bygningskunst og
efterhaanden uddannede han en dygtig Stab af
Arkitekter, ligesom han i de Bygninger, han gav
Tegning til, har præsteret noget af det bedste
sv. Arkitektur, f. Eks. Synagogen i Sthlm, den
tekniske Højskole i Drottninggatan o. m. fl.
Hans Bygninger var imidlertid kostbare, derfor
søgtes han ikke tit.

S.’s egl. Felt var og blev imidlertid Maleriet
og Poesien. Billeder og Tekst fødtes samtidig
i hans Bevidsthed, og saaledes digtede han
»Luisella, en qvinnomodels öden« (1867), stærkt
paavirket af Byron, og sine »Noveller berättade
på ottave rime« (1868); begge disse Arbejder
udgaves under Mærket Acharius og vakte megen
Opmærksomhed. I de posthume »Sagor« (1881)
og »Pennteckningar« (1882) anslaas mere
romantiske Strenge; men den interessanteste
Læsning frembyder dog hans Breve og for
Fagmanden hans »Ornamentikens formlära«. Til
enkelte af sine Digte har han sat Musik som
tilkendegiver, at han var alsidig og spirituel,
men ikke særlig dyb ell. original. Den
Indflydelse, han øvede, indskrænkede sig til hans
nærmeste Omgivelser og til den Kreds, han
samlede i sit Hjem. Efter hans Død udgaves
»Samlade Skrifter«, 3 Bd, ved J. Böttiger
(1881—82).
O. Th.

Scholander [∫o’landər], Sven, sv.
Billedhugger og Bellmansanger, foreg.’s Søn, f. 21.
Apr. 1860 i Sthlm, studerede under Faderens
Vejledning Ornamentik, fortsatte disse Studier
i Udlandet, og da han vendte tilbage til Sthlm,
forenede han med denne sin kunstneriske
Virksomhed en Handel med fotografiske Artikler.
Men samtidig havde han i Selskabskredse vakt
ikke ringe Opsigt ved sit Foredrag af
Bellmanske Sange og smaa fr. Viser, og han fik nu
ogsaa Lyst til, uden at gøre Fordring paa at
regnes til de professionelle Kunstnere, at
paakalde Offentlighedens Interesse for denne sin
Specialitet. 1893 sang han første Gang offentlig
i Kbhvn, og efter den Tid har han stadig
under stor Tilstrømning sunget sine Viser rundt
om i Skandinavien, Danmark og Tyskland.
S. L.

Scholastik [-sko], d. s. s. Skolastik.

Scholem Aleichem, se Jiddisch, S. 94.

Scholier [’sko’liər] (gr.) kaldes de fra
Oldtiden overleverede kritiske og forklarende
Noter til klassiske Oldtidsforfatteres Skr. I de
bevarede Haandskrifter af disse findes de
sædvanlig optegnede i Randen, og for nogle
Skrifters Vedk. er de særdeles vidtløftige og ofte af
stor Værdi for os. De er i Reglen af
unavngivne Forfattere, men bygger ofte paa de
alexandrinske Grammatikeres Arbejder.
H. H. R.

Scholl [∫ål], Aurélien, fr. Forf.
(1853—1902), blev tidlig Journalist, var Medarbejder
ved forsk. Blade, stiftede selv i det andet
Kejserdømmes sidste Tid fl. smaa Vittighedsblade,
saaledes Le nain jaune, og var fra 1872 fast
ansat ved L’Evènement. Han førte en skarp
Pen og havde i den Anledning mange Dueller.
Foruden en lang Rk. Romaner og Fortællinger,
Skildringer af de parisiske Sæder, har S.
forfattet en Del dramatiske Arbejder, som er blevne
opførte paa Paris’ Teatre.
(E. G.). S. Ms.

Scholten [sjåltən], von, dansk Adelsslægt,
hvis Stamfader, den senere General Jobst S.
(s. d.) kom her til Landet fra Holland, hvortil
hans Fader var indvandret fra Westfalen,
Slægtens Hjemland. Generalens Søn, Kommandant
i Kbhvn, General af Infanteriet og Blaa Ridder
Henrik S. (1677—1750), der som ung havde
taget Del i den sp. Arvefølgekrig og senere i
den store nordiske Krigs sidste Felttog i
Pommern og Norge, blev Fader til Generalmajor
og Hvid Ridder Jobst Gerhard von S.
(1723—86), som ved Patent af 23. Apr. 1777
optoges i den danske Adel. Med hans Sønner,
Kommandant paa Skt Thomas, Oberst
Casimir Vilhelm von S. (1752—1810),
Toldinspektør i Odense, Kammerjunker Frederik
Christian von S.
(1757—1840) og
Landkrigskommissær, Oberst Bendix
Dionysius von S.
(1763—1832), delte Slægten sig i tre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free