- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
98

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweigaard, Anton Martin - Schweigaard, Christian Homann - Schweiger-Lerchenfeld, Armand, , Friherre af - Schweigger, Johann Salomo Christoph - Schweighäuser, Johann - Schweinfurt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dertil sigtende. Af beslægtet Grund afslog han
ogsaa gentagne Kaldelser til at indtræde i
Statsraadet. I Henseende til politisk Opfattelse var
han nærmest en »nationalliberal«, moderat
Tilhænger af den eng. Konstitutionalisme og en
udpræget Forfægter af den personlig individuelle
Frihed. Men med dette Standpunkt blev han en
ubekvem Hindring for de Elementer i Nationen,
som opfattede Friheden som enstydig med den
videst mulige individuelle Adgang til at være
medbestemmende i Landsstyret. Fra saadanne
Hold betragtedes S. som »Bureaukratiets«
Høvding og Talerør, hvad han var i meget mindre
Grad, end dettes egl. Repræsentanter ønskede.
Hvor lidet han modsatte sig Bøndernes
fremadskridende Tilegnelse af den politiske Magt i
Landet, naar deres Krav syntes ham formelt
berettigede, viste han især ved at sætte igennem
den afgørende Grundlovsforandring af 1859,
hvorved Landdistrikterne paa ny sikredes 2/3
af Stortingsrepræsentationen, en opr. Ordning,
som Byernes raske Vækst i Perioden forud saa
ganske havde kuldkastet, at disse til sidst havde
valgt 50 af 117 Repræsentanter, uagtet deres
Folkemængde kun udgjorde omtr. 1/7 af hele
Landets. Ogsaa i Henseende til Rigets Forhold
udad var S. Talsmand for en bramfri, men
samtidig fast Holdning. Skønt en bestemt Tilhænger
af Unionen med Sverige, redigerede han
Stortingets i Form som Sag uangribelige Adresse til
Kongen i Statholderstriden. Som en varm Ven
af skandinavisk Samvirke var det ham en Sorg
1864 at maatte anbefale at knytte de forenede
Rigers aktive Optræden til Betingelsen for en
Stormagtsalliance. — Naar S. saaledes i en Sum
kan betragtes og blev betragtet som sin Tids og
dens Bestræbelsers mest repræsentative
Nordmand, saa bidrog tillige til den høje Anseelse,
han fra alle Sider nød, ikke mindst hans
Personlighed. »Et saa dybt uudsletteligt Indtryk«,
udtaler den tyske Præst, til hvem han i
Opvæksten kom i Huset, »har næsten intet andet
Menneske gjort paa mig som denne 14 Aars
Gut«. Og den samme Karakterens umiddelbare,
uselvisk virksomme og ophøjede Idealitet
prægede ham til hans sidste Stund, da hans Hjerte
brast af Smerte over Hustruens Død. En
Samling »Ungdomsarbejder«, bestaaende af S.’s
Forelæsninger over den politiske Økonomi og
Afh. om Norges Bank, Indførselstolden og dens
Historie og den tyske Filosofi, blev udg. 1904 af
O. Jæger og Fr. Stang. (Litt.: L. M. B.
Aubert
, »S.’s Barndom og Ungdom« [1883]; Ebbe
Hertzberg
, »S. i hans offentlige Virksomhed«
[1883], samt i Gran’s »Nordmænd i 19. Aarh.«,
S. 322—352; »Norsk Forf.-Leks.«; Fr.
Hagerup
i »Tidsskr. f. Retsvidenskab«, I, S. 3 ff.).
(E. H.). Edv. B.

Schweigaard [’∫væ^igå.r], Christian
Homann
, norsk Jurist og Politiker, ovenn.’s Søn,
f. i Oslo 14. Oktbr 1838, d. smst. 24. Marts 1899,
var Overretssagfører i Oslo og blev 1865
Højesteretsadvokat. 1872 indvalgtes han i Byens
Formandskab og var 1879—80 Ordfører. I Decbr
1880 indtraadte han i det Selmer’ske
Kamp-Ministerium og blev 1884 af Rigsretten idømt en
Bøde paa 8000 Kr. Sammen med Godsejer C.
Løvenskiold dannede han det saakaldte
April-Ministerium, der tiltraadte 3. Apr., men allerede
31. Maj indgav sin Afskedsansøgning og 24. Juni
1884 afløstes af det Sverdrup’ske Ministerium.
Han optog nu sin Advokatpraksis, indtraadte
paa ny i Oslo’s Formandskab, hvis Ordfører han
var til Udgangen af 1888. Valgt uden for
Bostedet repræsenterede han 1885—91 Holmestrand
paa Stortinget og var 1889—91 Præsident i
Odelstinget. Uden at være i Besiddelse af
Veltalenhed øvede han megen Indflydelse og var i
den Tid, Emil Stang var Regeringens Chef,
Højres Fører paa Tinget, ligesom han 1889—91 og
1893—96 var Formand i det konservative Partis
Centralstyre. Virkelig politisk Leder var han
dog aldrig. Han var Medlem af den tredie
Unionskomité. Hans vigtigste litterære Arbejde
er det af ham som Medlem af
Skattekommissionen paa Flertallets Vegne forfattede Lovudkast
om Repartitionssystemet.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Schweiger-Lerchenfeld [’∫va^igər-’lærkən-
fælt], Armand, Friherre af, østerr.
Rejseskribent (1846—1910), var opr. Officer og
deltog i Krigen i Italien 1866, men tog allerede
sin Afsked 1871, hvorefter han har besøgt
mange forsk. Egne i Verden. Sine Indtryk har han
nedlagt i en meget righoldig, let læselig
Samling Værker, af hvilke fremhæves: »Unter dem
Halbmond« (1876), »Zwischen Pontus und
Adria« (1879), »Der Orient« (1882), »Das
Frauenleben der Erde« (1881), »Griechenland in
Wort und Bild« (1882), »Die Adria« (1883),
»Afrika« (1886), »Das Mittelmeer« (1888),
Rejsebillederne »Unterwegs« (1891—94), »Die Donau«
(1895), »Im Reiche der Kyklopen. Darstellung
der Stahl- und Eisentechnik« (1898—1900),
»Kulturgeschichte. Werden und Vergehen im
Völkerleben« (1906).
C. A.

Schweigger [’∫va^igər], Johann Salomo
Christoph
, tysk Fysiker og Naturfilosof, f.
8. Apr. 1779 i Erlangen, d. 6. Septbr 1857. S.
studerede først Sprog og Filosofi, men vendte
sig derefter til Matematik og Naturvidenskab.
Efter at han fra 1800 af havde virket som
Lærer i Fysik, Matematik og Kemi i Bayreuth,
Nürnberg og Erlangen, blev han 1819 Prof. i
Fysik og Kemi i Halle, hvor han blev til sin
Død. I Nürnberg grundede han det store
Tidsskrift »Schweigger’s Journal für Chemie und
Physik«. I Halle gjorde han 1821 sin største
Opfindelse, »Multiplikatoren« til Paavisning af
svage elektriske Strømme. Hans fysiske
Arbejder drejer sig næsten alle om elektrisk Strøm
og Elektromagnetisme, men ogsaa mange
naturfilosofiske Arbejder og Studier over
forhistorisk Naturkundskab skyldes S.
(K. S. K.). A. W. M.

Schweighäuser [’∫va^ikhå^yzər], Johann,
tysk Filolog, f. i Strasbourg 26. Juni 1742, d. 19.
Jan. 1830. Han har leveret værdifulde Udgaver
af gr. Historikere, saaledes Appianos (3 Bd,
1785), Polybios (9 Bd, 1789—95 og 5 Bd, 1831) og
Herodot (6 Bd, 1816), hvortil slutter sig et
Lexicon Herodoteum (2 Bd, 1816). Endvidere udgav
han Athenaios (14 Bd, 1801—07) og Seneca’s
Breve (2 Bd, 1809). Hans Opuscula academica
udkom i Strasbourg 1806.
H. H. R.

Schweinfurt [’∫va^infort], By i den tyske
Fristat Bayern, Regeringsdistrikt Unterfranken,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free