- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
148

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scott, Dukinfield Henry - Scott, Gabriel - Scott, George Gilbert - Scott, Robert Falcon - Scott, Walter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

the Palæozoic Rocks (5 Dele, 1897—1905) samt
(sammen med F. W. Oliver) On the structure of
the Palæozoic Seed Lagenostoma Lomaxi
(1904),
hvori blev paavist, at man her havde at gøre
med frøbærende, bregneagtige Planter (se
Pteridospermeæ); endvidere Haandbogen
Studies in fossil Botany (1900, 2. Udg. 1908—09).
J. P. R.

Scott [skåt], Gabriel, norsk Forf., f. 8.
Marts 1874 i Leith, hvor Faderen var
Sømandspræst. Udgav 1894 og de flg. Aar Digte,
Romaner og Novellesamlinger, deriblandt 1901
»Jagtjournalen. En bog om havet, kysten og skogen«,
med fine og originale Skildringer af Sørlandets
Natur og Folkeliv, og de to Komedier
»Himmeluret« (1905) og »Babels Taarn« (1910), som begge
er baaret af et bredt, lidt brutalt Humør, og
har været opført med Held paa norske Teatre.
1915 udgav S. »Jernbyrden. Historien om Jan
Vibe«, en historisk Roman fra Sørlandet,
bredere og sikrere i sin Skildring af enkle
Menneskers Liv i kraftige og milde Naturomgivelser.
Bogen havde meget af den samme Stemning
som Hamsun’s »Markens Grøde«, der udkom flg.
Aar. I »Enok Ruben’s levnedsløb« (1917)
fortsatte S. »Jernbyrden«. 1918 udkom »Kilden ell.
Brevet om Fiskeren Markus«, en stemningsfuld
Fortælling om Nøjsomhed som Lykkens Kilde.
Svagere er »Vindholmens beskrivelse« (1919)
og »Det gyldne Evangelium« (1921). I »Emanuel.
Et Menneskefrø« (1922) forkyndes den samme
milde, lidt resignerede Lære om, Nøjsomhed og
Kærlighed — en afklaret Livsbetragtning af
Digterens modne Alder, som passede godt med
en Stemning i Tiden og derfor har gjort S.’s
senere Bøger populære. S. har ogsaa skrevet
en Rk. friske Drengebøger. (Litt.: Elster’s
»Litteraturhistorie«, S. 729 ff.).
E. S-n.

Scott [skåt], George Gilbert, Sir, eng.
Arkitekt, f. 1811 i Gawcott ved Buckingham, d.
27. Marts 1878 i London. S. var ivrig
Neogotiker og har bl. a. opført Martyrmonumentet i
St. Giles i Oxford (1841), Sygehuset i Leeds,
Kapitelhuset i Westminster-Abbediet i London.
Pancras-Banegaarden smst. og Nikolaj-Kirken
i Hamburg (1874), alt i middelalderlig Stil.
Desuden har han bygget Regeringsbygningen i
Whitehall i Renaissancestil, komponeret
Mindesmærket over Prins Albert i London og
restaureret en Rk. gl. Kirker, f. Eks. Ely. S. blev
adlet 1872; han har udgivet en Rk. Værker over
arkitektoniske Emner.
C. A. J.

Scott [skåt], Robert Falcon, eng.
Sydpolarfarer og Søofficer, f. 6. Juni 1868 i
Devenport, d. 1912. Sydpolarlandene havde draget
ham mægtigt, og det lykkedes ham at blive
Leder af »Discovery-Ekspeditionen« (The
National Antarctic Expediton
), som 1901—04 foretog
Undersøgelser i Egnene ved Ross-Havet. Han
naaede paa en Slædetur 82° 17′ s. Br. og blev
derved Indehaver af Sydpolsrekorden. Efter
sin Hjemkomst belønnedes han med Graden som
Commander (Kaptajn i Marinen) og hyldedes
af hele den geografiske interesserede
Verden, bl. a. med det kgl. danske geogr. Selskabs
Guldmedaille. Ernest Shackleton, som havde
ledsaget S. paa Ekspeditionen, havde imidlertid
1909 gjort sit glimrende Fremstød mod
Sydpolen, lige til 88° 23′ s. Br. Dette fristede S.
til et nyt Forsøg, i samme Retning, og det
lykkedes ham at faa en ny Sydpolarekspedition
stillet paa Benene om Bord i Terra Nova 1910.
Han ledsagedes af en stor Stab af
Videnskabsmænd. Ogsaa
denne Gang
gik han ind i
Ross-Havet for
fra Mc. Murdo
Sund at gøre
Fremstødet;
men samtidig
var en norsk
Ekspedition
med samme
Maal, under
Roald
Amundsen ankommet
til Ross-Havet,
og det lykkedes
sidstnævnte i
»Kampen om
Sydpolen« at
vinde først
frem. En Maaned efter at Amundsen
havde plantet det norske Flag paa Sydpolen (17.
Decbr 1911), naaede S. med fire Ledsagere paa
en Slædeekspedition denne (18. Jan. 1912). Paa
Tilbagevejen mødte der dem voldsomme
Hindringer, og de omkom alle, de sidste tre, og
deriblandt S., 155 miles fra Terra Novas
Vinterkvarter og kun 11 miles fra det nærmeste
Depot. 12. Novbr 1912 fandt et
Eftersøgningshold S.’s og hans Fællers Lig i et Telt. De
Døde begravedes paa Stedet, og man
hjembragte S.’s Dagbog, hvis sidste Linier var
sluttet 29. Marts s. A. Modig saa han Døden i
Møde i Bevidstheden om at have gjort sit Land
Ære. Om sin første Sydpolarrejse udgav han:
The Voyage of the »Discovery« (2 Bd, 1905).
Hans Dagbog fra den sidste Rejse udkom paa
Dansk under Titlen: »Scott’s sidste Rejse« med
Forord af Prof. Fridtjof Nansen og Efterskrift
af Premierløjtnant Tryggve Gran (1914). Det er
en gribende Bog om Stordaad. — Tryggve
Gran
, som var med paa S.’s sidste
Sydpolfærd, udgav nogle Dagbogsoptegnelser fra
denne Ekspedition: »Hvor Sydlyset flammer.
Lejr- og Expeditionsliv paa Antarktis«. (Se
Sydpolekspeditioner).
Daniel Bruun.

R. F. Schott.
R. F. Schott.


Scott [skåt], Walter, Sir, skotsk Digter, f.
15. Aug. 1771 i Edinburgh, d. 21. Septbr 1832
paa sit Landsted Abbotsford ved Tweed. Han
var et svageligt Barn og blev som Følge af en
Sygdom lam i det ene Ben, en Svaghed, som
aldrig forlod ham, skønt alle mulige Kure blev
forsøgte. Som Dreng blev han for sit Helbreds
Skyld sendt paa Landet til sin Bedstefaders
Landsted ved Kelso, og her voksede han op til
en frisk og sund Friluftsnatur, saa at han til
Trods for sin Lamhed var ivrig Jæger og
Sportsmand. Her i en af Skotlands skønneste
Bjergegne modtog han ogsaa dybe Indtryk af
Naturen og blev paavirket af de mange gamle
Sagn og Sange, som Egnen var saa rig paa.
Derefter kom han i Skole i Edinburgh, hvor
han ikke blev anset for nogen særlig begavet
Elev; han lærte dog en Del moderne Sprog
og drev paa egen Haand Studier i Tysk. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free