Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sedimenter - sedimentær - Sedley, Charles - Sedschade - Seduktion - Sedulius - Sedum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. klastiske S.: Konglomerater, Grus,
Sand, Ler, vulkansk Tuf) ell. ved Udfældning
af i Vand opløste Salte (kemiske S.:
Stensalt, Gips, Kalktuf); disse sidste mangler ofte
fuldstændig Lagdeling. Dette kan ogsaa være
Tilfældet med en anden Gruppe, de
organogene S., der hyppigst er dannede i Vand
og altsaa af neptunsk Oprindelse, men de
bestaar helt ell. fortrinsvis af Planterester
(fytogene S.: Tørv, Kul, Diatomekisel) ell. af
Dyreskaller (zoogene S.: Koralkalk,
Bryozokalk, Globigerinaslam, Kiselskifer). En tredie
Gruppe bestaar af de æoliske S., som er
dannede ved Vindens Hjælp (Flyvesand, Løss).
Til en fjerde Gruppe, de glaciale S.,
henregnes endelig de Stenarter, ved hvis Dannelse
Gletschere ell. Landis har været medvirkende
(Moræneler). Mellem disse forsk. Grupper
findes ofte Overgange.
J. P. R.
sedimentær, se Sedimenter.
Sedley [’sed£i], Charles, Sir, eng. dram.
Forf. (1639—1701), var en af de letlevende
Hofmænd paa Karl II’s Tid, udsvævende og raa,
men vittig og vel bevandret i Litteraturen. Han
var Ven med mange af Tidens Forfattere og
optræder under Navnet Lisideius i Dryden’s
Essay of Dramatic Poesie. Foruden en Del
Digte, hvoriblandt det endnu populære: Phyllis is
my only joy, har han skrevet den morsomme,
men letfærdige Komedie: Bellamira, hvor
Heltinden skal være Karl II’s Elskerinde
Hertuginden af Cleveland, samt The Mulberry Garden.
(T. L.). I. O.
Sedschade (arab., ɔ: Bedetæppe) er
Betegnelsen for det lille Tæppe, som
Muhammedanerne plejer at udbrede foran sig, naar de skal
forrette Bønnen, hvortil der hører en bestemt
Række af Bøjninger, hvorved Hovedet nogle
Gange skal berøre Jorden.
J. Ø.
Seduktion (fr.), Forførelse, Forledelse;
forførerisk Ynde o. l.
Sedulius, kristelig lat. Digter, levede i 5.
Aarh. e. Kr. Han har forfattet et episk Digt i
5 Bøger, Paschale carmen, hvori han
fremstiller en Række bibelske Fortællinger i
versificeret Form. I formel Henseende er han stærkt
paavirket af Klassikerne, navnlig Vergil.
Desuden behandlede han i Paschale opus det
samme Stof i prosaisk Form, og endelig er han
ogsaa Forf. til nogle mindre Digte. Hans
Værker er udgivne af Arevalo (Rom 1794) og
Huemer (Wien 1885).
H. H. R.
Sedum L. (Stenurt, norsk Bergknap),
Slægt af Tykbladede, en-, to- ell. fleraarige og
kødede Urter med cylindriske ell. flade Blade.
Blomsterne, der sidder i Kvast, er 4- ell.
5-tallige og har gule, hvide ell. røde Kronblade,
der er fri ell. næsten fri. Støvdragerne findes
i dobbelt saa stort et Antal som Bæger- og
Kronblade. Frugterne er Bælgkapsler med
talrige Frø. C. 140 Arter i den nordlige
Halvkugles tempererede og kolde Egne. I Norden
vokser ikke faa Arter, hvoraf de almindeligere
nævnes. S. telephium L. (S. maximum Suter,
Skt Hansurt, norsk Smørbuk) er
fleraarig og 25—50 cm høj og har flade, oftest
modsatte Blade, der er ægdannet—ovale og
takkede i Randen; den har knoldformede
Rødder og overvintrer ved underjordiske Knopper.
Blomsterne er grøngule ell. gulhvide, og
Støvdragerne er af Længde med Kronbladene. Den
vokser i Krat, ved Gærder ret alm. i Danmark
og er hyppig i det sydlige Norge; blomstrer i
Aug.—Septbr. Forskellige overtroiske
Forestillinger er knyttede til den. Meget nær beslægtet
med, maaske kun en Form af førstnævnte er
S. purpureum (L.) Lk. (Rød Skt Hansurt),
der har spredte, blaagrønne Blade og
purpurrøde Kroner; den findes sjælden vildtvoksende
i Danmark, forvildet fra Haver. Flg. Arter
overvintrer ved overjordiske Skud: S. album
L. (Hvid S., norsk Hvid B.) har krybende
Stængel og valseformede, rødprikkede Blade;
Kronerne er hvide med røde Prikker. Hist og
her i Danmark, alm. i det østlige Norge. S.
rupestre L. (Bjerg-S.) er blaagrøn, 10—25
cm høj og har trindt syldannede og
braadspidsede Blade; Blomsternes Bægerblade er
spidse og Kronerne gule. Den vokser i Danmark
ved Stengærder, forvildet fra Haver, og i det
sydlige Norge samt Trondhjemsfjorden. S.
anglicum Huds. (Strand-B.) har trindt
ægformede Blade, og Blomsterne har spidse
Bægerblade og hvid Krone; den er hyppig i
Norge langs Vestkysten. S. acre L. (Bidende S.,
Bitter B.) er 5—15 cm høj og har
ægformede Blade, der paa de golde Stængler er
6-radede; Kvasten bærer 2—5 Blomster med
ægdannede Bægerblade og gul Krone. Alm. paa
Stengærder, tørre Marker, i Klitter, paa Klipper
o. s. v. i Danmark og Norge. Den udmærker
sig ved en skarp og bitter Smag. Alle de
nævnte Arter blomstrer i Højsommeren. S.
annuum L. (Enaarig B.) er 3—8 cm høj,
opret og har valseformede Blade og gulgrønne
Blomster. Den er alm. paa Klipper i Norge.
Rosenrod (S. rhodiola DC.) har en tyk,
vellugtende Rodstok og spredte, ovale Blade.
Tvebo ell. polygam. Blomsterne er oftest 4-tallige
og har en gulgrøn Krone. Den vokser paa
Klipper og er især til Fjelds alm.; dyrkes i Haver
som Prydplante. Rodstokken var forhen
officinel. Foruden Flertallet af de ovf. nævnte Arter
dyrkes endnu fl. som Prydplanter i Haver og
som Stueplanter. Af Arter med flade Blade mærkes
flg.: S. spectabile Boreau (Kina), 30—50 cm høj,
opret og meget lig S. telephium og purpureum;
men Støvbladene er mindst dobbelt saa lange
som de rosafarvede Kronblade. De 3 flg. Arter
har nedliggende Vækst og mindre Blade. S.
spurium M. B. (S. stoloniferum Masters, Kaukasus),
8—15 cm lang, med tynde Rødder, modsatte,
omvendt ægdannede og grønne Blade og røde
Blomster (Juli). S. Ewersi Ledeb., 15—25 cm
lang, med tykke Rødder, modsatte, næsten
kredsrunde og blaagrønne Blade og røde
Blomster (Aug.). Altajbjergene. S. Sieboldi Sw.,
15—25 cm lang, har kransstillede, blaagrønne Blade
og rosenrøde Blomster (Efteraaret); den
stammer fra Japan og benyttes meget som
Stueplante (ogsaa Hængeplante). S. aizoon L. (Kina,
Japan), er 30 cm høj, opret, med lancetdannede
Blade og gule Blomster (Sommer). Af Arter med
trinde Blade kan nævnes S. lydium Boiss., 6—9
cm høj, med graagrønne (hos Var. aureum
guldgule) Blade og hvide ell. røde Blomster;
den stammer fra Lilleasien og blomstrer i
Juni.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
