- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
302

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seydlitz, Friedrich Wilhelm - Seyffardt, Ernst - Seyfried, Ignaz Zaver von - Seyffarth, Gustav - Seymour (Byer i U. S. A.) - Seymour (eng. Adelsslægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 2. Schlesiske Krig og forfremmedes 1755 til
Oberst. Ved Kolin dækkede han 1757 med en
Brigade den preussiske Hærs Tilbagegang og
udnævntes til Generalmajor, slog s. A. det østerr.
Rytteri ved
Pegau og tvang
Marskal
Soubise til at gaa
tilbage. S. fik
nu
Overkommandoen over
det samlede
Rytteri, og for
sine glimrende
Fortjenester i
Slaget ved
Rossbach blev han
Generalløjtnant
1757. Efter
Overfaldet ved
Hochkirch
dækkede S.
Tilbagetoget, og
ved Kunersdorff
saaredes han haardt. 1760 deltog han i
Forsvaret af Berlin mod Russerne og
knyttedes 1761 til Prins Heinrich af Sachsen’s
Hær, hvor han atter fik Lejlighed til at
udmærke sig, særlig i Slaget ved Freiberg 1762.
Efter Fredsslutningen blev S. Chef for den
Schlesiske Kavaleriinspektion, i hvilken Stilling
han fik Lejlighed til at gøre sin Dygtighed og
store Krigserfaring gældende. Han
udnævntes 1767 til General der Kavallerie. S., der døde
af et Slagtilfælde, var sin Tids største
Rytterfører. (Litt.: Varnhagen von Ense,
»Biogr. Denkmale«, Band 2 [(Leipzig 1872];
Kähler, »S. in seiner Bedeutung für die
Reiterei« [Berlin 1874]).
(B. P. B.). E. C.

F. W. Seydlitz.
F. W. Seydlitz.


Seyffardt [za^ifart], Ernst, tysk Musiker,
f. 6. Maj 1859 i Krefeld, Elev af Ferd. Hiller og
Kiel, blev 1892 Korforeningsleder i Stuttgart og
1897 Konservatorieprofessor smst. S. har særlig
gjort sig bekendt ved større Korværker i bred
folkelig Stil og af patriotisk Indhold:
»Thusnelda«, »Aus Deutschlands grosser Zeit« m. fl. Han
har ogsaa skrevet en Symfoni, en Opera,
Kammermusik og Sange.
W. B.

Seyfried [’za^ifri.t], Ignaz Zaver von,
østerr. Komponist, (1776—1841), studerede
Musikkens Teknik under berømte Lærere i sin
Fødeby Wien (Mozart, Albrechtsberger o. fl.) og
blev Kapelmester ved Schikaneder’s Teater.
Hans overordentlig talrige Kompositioner for
Scene, Kirke og Koncertsal var uden Bet., men
S. blev vidt bekendt ved sit, i øvrigt upaalidelige,
Værk »Beethovens Studien«, der tillige
indeholder forsk. Bidrag til Beethoven’s Karakteristik.
W. B.

Seyffarth [’za^ifart], Gustav, tysk Arkæolog
og Ægyptolog, f. 13. Juli 1796 i Sachsen, d. 17.
Novbr 1885 i New York, blev ekstraord. Prof. i
Filosofi ved Univ. i Leipzig, berejste 1826—29
Italien, Sydtyskland, Holland, Frankrig og
England, overalt flittig studerende, hvad han kunde
finde af ægyptiske Oldsager. 1829 blev han
Prof. i Arkæologi i Leipzig, en Stilling, som
har 1856 pludselig opgav for at udvandre til
Amerika. Her blev han snart Prof. i
Kirkehistorie og Arkæologi ved Concordia College i
St Louis, men 1859 trak han sig tilbage til
Privatlivet og levede derpaa sine 26 sidste
Leveaar i New York. S. følte sig ikke tilfreds med
Champollion’s Læsning af Hieroglyfskriften,
som han lige til sin sidste Tid ansaa for
fejlagtig. Han fremkom derimod selv med et helt
andet Dechifreringssystem, hvilket han for
øvrigt mere end een Gang ikke modificerede saa
helt ubetydelig. S. gav sig især af med
Indskrifter, som iflg. hans Tydning indeholdt
Resultater af astronomiske Iagttagelser. Derefter
beregnede han Tiden for vedk. Mindesmærkes
Fremkomst. Hans Tydninger er dog blot
Fantasteri. Det samme maa siges om de
Oversættelser af Stykker af »de dødes Bog« o. a.
hieroglyfiske Tekster, som S. har fremsat i
»Theologische Schriften der Aegypten« (1855). De vakte
alligevel en vis Opsigt, da hans saakaldte
»Oversættelser« syntes baade smukke og dybsindige.
Der udkom saaledes bl. a. 1860 ved E. A.
Björkmann en sv. Overs. af hans Overs. af Kap. 1—6
af de »Dødes Bog« (»Blad ur Menniskoslägtets
äldsta Litteratur«, 1860). S. fik ikke mange
Elever; den eneste, som søgte at begrunde hans
System og bygge videre derpaa, var Prof. Max
Uhlemann i Göttingen. Det maa dog bemærkes,
at S. havde Ret i en af sine Paastande, nemlig
at den gl. ægypt. Skrift væsentlig var
Stavelsesskrift. (Litt.: Knortz, »G. S.«).
V. S.

Seymour [’si.mə ell. -må.ə], 1) By i U. S. A.,
Indiana, ligger 93 km SSØ. f. Indianapolis ved
Skæringspunktet for Banerne
Indianapolis—Louisville og Cincinnati—Vincennes. (1920) 7348
Indb. S. har Handel med Landbrugsprodukter.
2) By i U. S. A., Connecticut, 15 km NV. f. New
Haven. (1920) 6781 Indb.
G. Ht.

Seymour [’si.mə ell. -må.ə], eng. Adelsslægt,
som skal være kommen til England paa Vilhelm
Erobrerens Tid, og hvis Navn skal være
opstaaet ved en Fordrejelse af Stednavnet St
Maur (i Tourraine), Slægtens opr. Hjemstavn.
Sir John S., Sherif i Somerset og Dorset i
Beg. af 16. Aarh., blev Slægtens første
historiske Mand. Hans Datter Jane S., f. 1509,
d. Oktbr 1537, blev Kong Henrik VIII’s tredje
Hustru. Henrik blev forlovet med hende samme
Dag, som Anna Boleyn blev henrettet, 10 Dage
derpaa blev de gifte. J. S. døde kort efter af
have født Sønnen Edvard VI. Hun var ingen
Skønhed, men intelligent og afholdt af Folket.
— Hendes ældste Broder Edward S. (se
Somerset) blev Hertug af Somerset og var
Protektor (Regent) under Edvard VI’s
Mindreaarighed, en yngre Broder var Thomas S.,
Baron af Sudeley, født 1508, henrettet 1549.
S. var en meget elegant Hofmand og blev 1546
Storadmiral. Han bejlede forgæves til
Katharina Parr inden hendes Ægteskab med Henrik
VIII, friede derpaa til Prinsesse Elisabeth, men
fik ogsaa her Afslag. 1543 ægtede han
hemmelig Katharina Parr til Protektorens Forbitrelse,
hun døde i Barselseng; derpaa fornyede S. sit
Frieri til Elisabeth, men atter uheldigt.
Forholdet mellem Brødrene var slet, og S.
intrigerede hensynsløst mod Protektoren, til det
lykkedes denne at faa ham fangen og henrettet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free