- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
337

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shorncliffe - Shortleaf pine - Shoshoni - Shrapnel - Shreveport - Shrewsbury (By) - Shrewsbury (Jarletitel) - Shropshire

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af S. findes den milit. Lejr S. Camp, der den
25. Maj 1917 var Genstand for et tysk
Luftangreb.
G. G.

Shortleaf pine [’∫å.ət£i.f-’pa^in] er det i
Amerika officielle Navn for Pinus mitis = P.
echinata
Mill. Den er mindre harpiksrig end
Longleaf pine (s. d.), har bredere Aarringe
(1,7—2,5 mm er Reglen, 6 mm plejer at være
Maksimum), fremherskende Vaarved og megen
Splint (i Reglen over 10 cm) af næsten hvid
Farve. Ovntørret angives Vægten til 480 kg/m3.
Den kommer fra Østkyststaterne, Syd- og
Nord-Carolina, Virginia og Maryland. Som
Handelsbetegnelse er Begrebet mere omfattende, idet
praktisk talt alt Fyrretræ fra Sydstaterne i
U. S. A. med færre end 8—10 Ringe pr. inch
samt mere end 30 % Splint og lidet Høstved
kaldes S. p.
E. Su.

Shoshoni [∫å’∫åni.]. 1) I snævrere Forstand
betegner S. en Indianerstamme, som opr. levede
i det vestlige Wyoming, det meste af Idaho og
Dele af Nevada og Utah. Den vestlige Del af
Stammen stod kulturelt paa et lavt Trin.
Agerbrug var helt ukendt, og S. strejfede om paa de
øde, vildtfattige Plateauer levende af Fisk,
Smaavildt og indsamlede Frugter, hvorfor de
ofte kaldes med det foragtende Navn diggers.
Deres eneste Boliger var simple Vindskærme af
Buske. Den østlige Afdeling af S. lærte
derimod tidligt Hesten at kende og blev dristige
og krigerske Bisonjægere som de øvrige
Prærifolk. Deres samlede Tal udgør nu noget over
3000. — 2) I videre Omfang benyttes S. om den
store Folkegruppe, for hvilken S.-Stammen er
de nordlige Repræsentanter, og som Syd paa
naar næsten til den mexikanske Grænse.
Sammen med Pima- og Nahua-Indianerne
udgør S.-Gruppen den store uto-aztekiske Sprogæt.
Inden for S. gør en dybtgaaende Kulturforskel
sig gældende. I det store og hele er deres Land
øde og tørre Højsletter; men medens f. Eks. de
saakaldte diggers er lavt staaende Jægere og
Samlere, har navnlig Hopi’erne hævet sig til
et vidt fremskredent Agerbrug med kunstig
Vanding og faste Landsbyer, pueblos (se
Pueblo-Indianere). (Litt.: Handb. Amer.
Indians N. of Mexico
, Bd II, 30. Bull. Bur.
Amer. Ethnol.
[Washington 1912]).
K. B.-S.

Shrapnel [∫räpnə£], anden Benævnelse for
Granatkardætsk (s. d.), hidrørende fra
Navnet paa den eng. Oberst Shrapnel, der
i 1803 opfandt nævnte Projektil.
C. H. R.

Shreveport [’∫ri.poət], By i U. S. A.,
Louisiana, ligger 444 km NV. f. New Orleans ved
Grænsen til Texas og ved Red River, der hertil er
sejlbar. (1920) 43874 Indb. S. er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt, har Bomuldsfabrikker,
Tilvirkning af Bomuldsfrøolie, Savskærerier og stor
Handel med Bomuld og Tømmer.
G. Ht.

Shrewsbury [’∫ru.zbəri], By i det vestlige
England 80 km S. f. Liverpool og Hovedstad i
Shropshire. S. er yderst uregelmæssig bygget,
rig paa gl. Kirker og Bindingsværkshuse og
anlagt paa en Landtunge, der omslynges af Floden
Severn, hvorover der fører 4 Broer. Stadens
middelalderlige Præg forhøjes ved, at den gl.
Bymur delvis er bevaret, saavel som en
normannisk Borg og 3 Klostre. Til de mere
fremtrædende Bygninger hører den gl., nylig
istandsatte Klosterkirke, den ny kat. Katedral og
Latinskolen. Mus. f. Oldsager (i den gl. Latinskole)
og en Torvehal fra 1595. S. er Sædet for en kat.
Biskop. Ved London-Porten er der rejst en 40
m høj Søjle med en Statue af Lord Hills. S. har
(1921) 31030 Indb. Industrien omfatter især
Støbegods, Landbrugsmaskiner, Tobak og Øl. Byen
er Midtpunkt for en betydelig Kulproduktion. —
S. er en ældgammel By, grundlagt af
Walliserne; men da den i Slutn. af 8. Aarh. erobredes af
Offa af Mercia, forandredes dens keltiske Navn
Pengwern til S. Som Grænsestad mellem
England og Wales kom Byen til at spille en
ikke ringe Rolle i de indre Krige. Her faldt
Henry Percy (»Hedspore«) 1403, og her fødtes
1809 den store eng. Naturforsker Charles
Darwin, for hvem der findes et Mindesmærke.
(M. Kr.). G. G.

Shrewsbury [’∫ru.zbəri], eng. Jarletitel i
Familien Talbot, der 1442 første Gang blev given
til John Talbot, 1. Jarl af S., f. omtr. 1388,
falden 17. Juli 1453. Allerede Febr 1414 blev han
Kongens Statholder i Irland, en Post, som han
senere beklædte 1425—27 og 1445—49. Sit
største Ry vandt Talbot i den fr.-eng. Krig; han
kæmpede i Frankrig fra 1417 til sin Død,
beundret for sin ridderlige Tapperhed; var under
Belejringen af Orléans Jeanne d’Arc’s mest
frygtede Modstander. Blev Statholder i
Frankrig 1434; blev udnævnt til Jarl af S. 1442; var
en Tid i Fangenskab som Gidsel; siden
Statholder i Aquitanien. Under Kampen for at skaffe
Henrik VI Herredømmet i Syd-Frankrig blev
han slaaet og faldt i Slaget ved Castillon. Hans
Efterkommer George Talbot, d. 1590, 6.
Jarl af S., fik 1569 af Dronning Elisabeth det
højtbetroede Hverv at være Maria Stuart’s
Vogter under hendes Fangenskab, hvilket han
vedblev at være til 1584 og var med til at fælde
Dødsdommen over hende. Til en Sidelinie af
Slægten, som havde arvet Jarleværdigheden
1617, hørte Charles Talbot, 12. Jarl af S.
(1660—1718). S. var med til at indbyde Vilhelm
III til England og ledsagede ham paa hans Tog
derover. To Gange var han derefter
Statssekretær. Under Dronning Anna bekæmpede han
Bolingbroke’s Planer m. H. t. Tronfølgen og de
yderliggaaende Torier, og efter at Dronning
Anna to Dage før sin Død havde gjort S. til
Lordskatmester, bidrog han stærkt til at sikre
de Frisindedes Sejr og Georg I’s Tronbestigelse.
(J. L.). H. J-n.

Shropshire [’∫råp∫ə] eller Salopshire,
Shire i det vestligste og mellemste England,
grænser til Wales, Cheshire, Stafford-,
Worcester- og Herefordshire, 3487 km2 med (1921)
242959 Indb. (70 pr. km2). Shiret deles af den
sejlbare Severn i to noget forsk. Halvdele, af
hvilke den nordlige har en mindre kuperet
Overflade og er mest dyrket, medens den
sydlige, mere bakkede Halvdel, der gennemstryges
af Bjergkæderne Long Mynd (517 m) og Clee
Hills (550 m), bedre egner sig for Kvægavl. N.
f. Severn hæver sig det udsigtsrige, isolerede
Wrekin (377 m). Over 80 % af Arealet er
produktivt, mere end 50 % er Græsland og 6 % er
skovbevokset. Der dyrkes især Byg, Havre og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free