- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
363

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siebke, Johan og Johan Heinrich Spalckhawer - Siebold, Carl Theodor Ernst v. - Siebold, Philipp Franz von - Siebs, Theodor F. C. - siècle - Siedlce - Sieg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedværk er det som Universitetsprogram
udgivne: Enumeratio insectorum Norvegicorum,
hvoraf Fasc. I, II, 1874—75, ere udgivne af ham;
Fasc. III—V, 1876—80, ere udgivne efter hans
Død ved Konservator J. Sparre
Schneider
. Dette Værk og hans store Insektsamling
omfattende 5000 Arter i 24000 Eksemplarer, som
erhvervedes af Univ., danner Grundlaget for
vort Kendskab til Norges Insektfauna.
(N. W.). Wt. K.

Siebold [’zi.bålt], Carl Theodor Ernst v.,
tysk Zoolog, f. 16. Febr 1804 i Würzburg, d. 7.
Apr. 1885 i München, tilhørte en kendt
Lægefamilie og uddannede sig, overensstemmende
med sin Faders Ønske, til Læge ved Studier i
Berlin og Göttingen. Efter 1829 at have taget
sin Embedseksamen virkede han en Aarrække
som Embedslæge i Preussen, sidst i Danzig.
Imidlertid havde han allerede fra Barndommen
næret stor Interesse for Zoologi, og saavel
samtidig med sit Embedsstudium som senere hen
havde han dels stadig søgt at udvide sine zool.
og anat. Kundskaber, dels publiceret en lang
Bække, ganske vist korte, men betydningsfulde,
zool. Afh. Opmærksomheden var derved blevet
henledet paa ham, saaledes at han 1840 blev
kaldet til Prof. i Zoologi i Erlangen; herfra kom
han 1845 til Freiburg, 1850 til Breslau, og
endelig 1853 til München, hvor han virkede til
1883. S. var som Videnskabsmand ikke blot en
fortræffelig Anatom og i Besiddelse af udstrakte
litterære Kundskaber, Forhold, der bevirker, at
hans »Lehrbuch der vergl. Anatomie der
wirbellosen Thiere« (1848) stadig har Værdi, men
desuden en ualmindelig dygtig biologisk
Iagttager. Dette viser sig tydeligt i den lange
Række Afh., vel hans betydningsfuldeste, f. Eks.
»Wahre Parthenogenesis bei Schmetterlingen
und Bienen« (1856) og »Beiträge zur
Parthenogenesis der Arthropoden« (1871): i hvilke han
fastslaar Forekomsten af Parthenogenesen hos
forsk. Insekter og Krebsdyr. Nævnes maa
dernæst, at det var S., som først paaviste, at den
Dyregruppe, der nu betegnes som Protozoer,
var encellede Organismer, og at de derfor burde
danne en egen Dyreklasse; endvidere, at han,
navnlig i »Über die Band- und Blasenwürmer«
(1854), har givet vigtige Bidrag til Forstaaelsen
af Forholdet mellem Bændelormen og dens
Larve, Tinten, samt endelig, at han er Forfatter
tilden værdifulde Haandbog »Die Süsswasserfische
von Mitteleuropa« (1863). — Sammen med
Kölliker grundlagde han 1848 det ansete Tidsskrift
»Zeitschrift für wissenschaftliche Zoologie«.
R. H. S.

Siebold [’zi.båltl, Philipp Franz von,
tysk-holl. Naturforsker, f. 17. Febr 1796 i
Würzburg, d. i München 18. Oktbr 1866. S. gik 1822
i holl. Tjeneste som Læge, opholdt sig først i
Batavia, men gik 1823 med et holl. Gesandtskab
til Japan. Rejser omkr. i Japan var dengang
ikke tilladte Europæerne. S., der med Iver
studerede Naturforholdene og samlede zool.,
hot. og etnogr. Genstande fra Japan, maatte
derfor længe nøjes med at undersøge det
indskrænkede Omraade, der hørte til det
hollandske Faktori Desima. Men da hans Ry som
Læge bredte sig paa Japan, fik han Tilladelse
til at gaa til Jeddo som Lærer for Kejserens
Læger; 1826 kom han atter til Jeddo som
Medlem af et holl. Gesandtskab, men da dette kom
til at støde an mod den jap. Hofetikette, maatte
han hurtig forlade Jeddo og vende tilbage til
Desima. Paa disse Rejser havde han imidlertid
rigelig benyttet sig af Lejligheden til at udvide
sine Samlinger. Men selv i Desima fik han ikke
længe Lov til at forblive. 1829 skaffede han sig
fra den kejserlige Astronom og Overbibliotekar
en Kopi af et Kort over Japan. Dette var en
stor Forbrydelse; Landkort over Japan maatte
ikke komme i fremmedes Hænder. Japanerne
taalte ham nu ikke længere i deres Land; 1830
maatte han forlade Japan, hvorpaa han gik til
Holland med sine store Samlinger, som har
beriget de holl. Museer i høj Grad. Da Japan
siden begyndte at aabne sig for Europæere,
rejste S. 1859 igen til Japan, opholdt sig i Jeddo
og var en Tid i Tjeneste hos Taikunen, men
vendte 1862 tilbage til Würzburg. Den lange
Aarrække, han tilbragte i Europa, benyttede S.
til at bearbejde sine Samlinger og udgive
Resultatet af sine Rejser og Granskninger. Hans
Skr var længe nogle af vore bedste Kilder til
Kendskab om Japan. Af S. haves saaledes:
»Nippon, Archiv zur Beschreibung von Japan«
(1832—51), Flora Japonica (1835 ff.), Floræ
Japonicæ familiæ naturales
(med Zuccarini; 1851),
Fauna Japonica (med Temminck, Schlegel og
Haan; 1833), Epitome linguæ Japonicæ (1826, 2.
Udg. 1853), Bibliotheca Japonica (1833—41),
Isagoge in Bibliothecam Japonicam (1841),
Catalogus librorum Japonicorum (1841) m. m.
(Litt.: A. von Siebold, »Denkwürdigkeiten
aus dem Leben u. Werken v. Ph. F. v. S.«
[Würzburg 1896]).
V. S.

Siebs [zi.ps], Theodor F. C., tysk
Germanist, f. i Bremen 1862, studerede i Tübingen og
Leipzig, 1902 Prof. i Breslau. Har udg. »Der
altfriesische Vokalismus« (1885), »Zur Geschichte
der engl.-fries. Sprache« (1889), »Geschichte der
fries. Sprache« (2. Opl. 1901), »Geschichte der
fries. Literatur« (2. Opl. 1902), »Sylter
Lustspiele« (1907), »Felix Dahn u. Joh. Scheffel« (1914).
Da Altyskeren Nis Schrøder 1911 havde
paakaldt S. som Opmand i Striden om Vest- og
Sønderjydernes Danskhed, tilbageviste S. i
»Schleswigsche Grenzpost« 3. Decbr den altyske
Anneksionslære paa den skaanselsløseste Maade.
G. S-e.

siècle [’siæklö] (fr.). Aarhundrede; Le S.,
Titel paa en 1836 grundlagt Paris-Avis, der
indtil 1870 havde megen Indflydelse.

Siedlce [’sjætltsæ], Siedletz, 1) tidligere
russ. Guv. i Polen; danner nu sammen med det
tidl. Guv. Lublin det polske Vojvodi Lublin. 1913
deltes Guv. S. i Guv. Lublin, Lomza og Cholm.

2) S., By i polsk Vojvodi Lublin, ligger 87
km ØSØ. f. Warszawa i en sumpet Egn og ved
Banen fra Warszawa til Brest-Litovsk. (1921)
31000 Indb., hvoraf 1/3 er Jøder. S. har et stort
Slot med prægtig Park, et smukt Raadhus og
er Sæde for en Biskop. 1706 stod der ved S.
en Kamp mellem Svenskerne og Russerne, og
1830—31 var Byen et Centrum for den polske
Opstand. S. erobredes under Verdenskrigen af
Centralmagterne 12. Aug. 1915.
(H. P. S.). N. H. J.

Sieg [zi.k], højre Biflod til Rhinen i preuss.
Rhin-Prov., udspringer i en Højde af 607 m

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free