- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skiroforier - Skiroforion - Skiron - Skirrus - Skisma - Skitse - Skive (se Skydebane) - Skive (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skiroforier kaldtes i det gl. Athen en Fest,
som afholdtes hvert Aar i Maaneden Skiroforion.
Under Ledelse af Athenas Præstinde og
Præsterne for Poseidon Erechtheus og Helios hegav
en Procession sig ud til den lille Flække Skiron
paa Vejen til Eleusis, idet der over Præsterne
blev baaret en stor Solskærm. Festen synes dels
at have haft til Formaal at bede om, at den
brændende Sommersol ikke maatte gøre for stor
Skade, dels at tjene til Minde om Athens
Sammenslutning med Nabobyen Eleusis, idet der
tillige fandt et Sonoffer Sted for en Spaamand
Skiros, hvem Athenerne under en Strid med
Eleusis skulde have dræbt.
H. H. R.

Skiroforion var i den attiske Kalender
Navnet paa Aarets 12. Maaned, svarende til
Juni—Juli.
H. H. R.

Skiron var efter et gr. Sagn en vældig
Kæmpe og Røver, som huserede paa Grænsen af
Attike og Megaris, hvor en smal Vej fører langs
en stejl Klippeskraaning (den skironiske
Klippe
) ud mod den sardoniske Bugt. Her
nedstyrtede han de rejsende, som han traf paa,
indtil han selv blev nedstyrtet af Theseus.
H. H. R.

Skirrus (lat.) er Betegnelsen for
Kræftsvulster, der p. Gr. a. deres store Rigdom paa
Bindevæv er af en haard og fast Beskaffenhed.
S. forekommer hyppigst i Mavesækken,
Tyktarmen og Mælkekirtelen. (Se Kræft).
Johs. F.

Skisma (gr.), Spaltning, bruges efter
nytestamentlig Sprogbrug især om Spaltning i
kirkelige Partier. Skismatikere er de, der er
trosenige med Kirken, men ikke vil indordne
sig under dens Forfatning. Det mest kendte S.
er det mellem den rom. og gr. Kirke 1054 og
det 1378—1417 mellem Paverne i Rom og
Paverne i Avignon.
L. M.

Skitse (Skizze) (af ital. schizzo, fr. esquisse,
eng. sketch), et flygtigt Udkast til et Kunstværk,
et Maleri, Billedhuggerarbejde (en Tegning, en
lille plastisk Model) o. l. S. falder ofte sammen
med Studie; men ved dette forstaar man dog
gerne en mere gennemarbejdet Fremstilling: en
Enkelthed, der skal overføres i det endelige
Kunstværk, ell. dette i sin Helhed (især i
mindre Maalestok) som det kunstneriske
Raaprodukt, hvoraf det planlagte Kunstværk skal
fremgaa. Selvfølgelig vil S. og Studiet ofte have
en større Umiddelbarhedens Friskhed end det
fuldfærdige Arbejde, der skal passere
Refleksionens Filtre.
A. Hk.

Skive, se Skydebane.

Skive, Købstad i Nørrejylland ved
Limfjorden i det sydøstlige Hjørne af Halvøen Salling
(Viborg Amt, Hindborg Herred), ligger under
56° 33′ n. Br. og 3° 33,3′ v. L. f. Khhvn
(regnet for det gl. Kirketaarn) ved venstre Bred af
Skive (Karup) Aa, c. 1,5 km fra dennes Udløb i
Skive Fjord. Byen, som mod SV. og SØ.
omsluttes af den brede og lave Aadal, ligger paa
Østskraaningen af et Bakkedrag, der har en
Højde af c. 34 m og falder temmelig brat af mod
Aadalen. S. ligger 27 km NV. f. Viborg, 28 SSØ.
f. Nykøbing, 28 ØSØ. f. Struer og 34 NØ. f.
Holstebro. Købstadens hele Areal er 450 ha, og
1. Febr 1921 havde den 548 Gaarde og Huse med
6112 Indb. (1911: 5528, 1901: 4591, 1850: 1256,
1801: 520). Hertil kommer i
økonomisk-erhvervsmæssig Henseende S. Forstad i
Landsognet og S. Havneby i Resen Sogn, tilsammen 287
Gaarde og Huse mød 1797 Indb. Den store
Tilvækst siden Midten i af 19. Aarh. skyldes i nogen
Grad forsk. Indlemmelser, men væsentligst de
forbedrede Kommunikationer (Havn og
Jernbaner). Byen gør let tiltalende Indtryk, særlig
set fra Ø.; den har i alt 39 Gader og Stræder
samt 2 Torve og 2 Markedspladser. Nørregade,
Algade, Østergade, Tinggade og Slotsgade er
Hovedgaderne; i øvrigt henvises til Kortskitsen.

Af offentlige o. a. Bygninger samt
Institutioner skal nævnes: Kirken, opført
1896—98 (Arkitekt,
Prof. Hans Holm) i
Renaissancestil, en
Korskirke med Taarn
og Spir, Midlerne til
Opførelsen
hovedsagelig skænkede af
Apoteker G. J. N.
Norgaard og Hustru; den
gl. romanske Kirke,
der nu kun benyttes
som Ligkapel, har
gl. interessante
Kalkmalerier fra 1522
(afdækkede 1887); Missionshuset »Garizim«,
opført 1898, tilhører Indre Mission; Apostolisk
Kirke, opført 1913; Raad-, Ting- og Arresthus,
opført 1846 og ejes af Amt og By med henh. 3/4
og 1/4, det indeholder Politikontor og -station,
Retslokaler, Byraadssal m. m.; Borgmester- og
Kæmnerkontoret.

Skoler m. m. Det kommunale Skolevæsen
har Grundskole og Hovedskole, den sidste med
en alm. Afdeling og en udvidet (Mellemskole og
Realklasse), Hovedskolens Bygning er opført
1906 (Arkitekt L. Jensen), Elevantallet i 1924
var 938, hvoraf 210 i Mellem- og Realskolen;
Tekn. Skole, oprettet 1868, Bygning opført 1890,
har c. 125 Elever; Handelsskolen har Lokaler i
Kommuneskolen; Folkebiblioteket, oprettet 1878,
har henimod 4000 Bd; Teateret, i Borger- og
Haandværkerforeningens Bygning, med c. 900
Tilskuerpladser. Amtssygehuset, opført 1885
(Arkitekt H. A. Paludan), har 112 Senge foruden
en Epidemiafdeling med 30 Senge; det ejes af
Amt og By med henh. 3/4 og 1/4; Epidemihuset,
opført 1883 for søværts ankommende Patienter,
ejes af Amtet samt Viborg og S. Kommuner;
Fattiggaarden, opført 1869 med 18 Pladser; det
gl. Alderdomshjem for 2 Familier; det nye
Alderdomshjem for 16 gamle. Milde
Stiftelser
: Madam Bøgeskovs Legathus, oprettet 1788
med 4 Friboliger; det Ramborg’ske Legathus,
oprettet 1844 med 4 Friboliger for Enker;
Borger- og Haandværkerstiftelsen, oprettet 1879,
har 17 Friboliger; Apoteker Norgaard’s og
Hustrus Børnehjem, oprettet 1882 for c. 50 Børn;
sammes Arbejderhjem (1890) med Fribolig for 4
Familier; Arbejder-Sygekasseforeningens
Stiftelse (opført 1892) med 9 Lejligheder til
moderat Leje; P. Sabroe’s Børnehjem, opført 1919 (af
Sabroefonden) for c. 30 Børn;
Beværterstiftelsen, opført 1905, med 6 Lejligheder.

Andre offentlige Bygninger og
Anlæg
: Gasværket (anlagt 1896), Vandværket

Skive Bymærke.
Skive Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free