- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
582

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjeberg - Skjeftesnelde - Skjeggedalsfos - Skjelderup, Michael - Skjelskør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hafslund og ved Isefossen, hvor der
beskæftiges en ret talrig Arbejderbefolkning. Af
industrielle Anlæg bør nævnes fl. Stenhuggerier,
Teglværk, Trævarefabrikker, Save, Fabrikker
for Landbrugsmaskiner, Redskabs- og
Savbrugsmaskiner, fl. Mejerier. Kommunikationerne er
i det hele gode. Smaalensbanens vestre Linie
gaar gennem Herredet, hvor Stationen S.;
Smaalensbanens østre Linie gaar en kortere
Strækning gennem Herredets nordvestlige Del
med Stationen Ise. Foruden Hovedvejene
mellem Fredrikstad og Fredrikshald og over S. til
Sarpsborg og til Rakkestad findes i Herredet
en Række gode Bygdeveje og Gaardveje. S., der
har mange Minder fra alle forhistoriske
Tidsrum, er særlig kendt for den Mængde
Helleristninger, der her findes. Antagen Formue 1921
var 30 Mill. Kr og Indtægt 8,6 Mill. Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. N. Kiær,
»Smaalenenes Amt« [Oslo 1885]; A. Th. Kiær,
»Smaalenenes Amt 1814—1914« [Fredrikshald
1915]).
(N. S.). M. H.

Skjeftesnelde, se
Padderokkefamilien, S. 744.

Skjeggedalsfos [’∫æg.əda.l’fås] ell.
Ringedalsfos, stort Vandfald i Hardanger c. 23
km NØ. f. Odda, dannes ved Sammenløbet af
Breivassaaen og Nybuaaen, hvorhos paa
venstre Bred Langvassaaen kommer paa Siden fra
Langevandet. Faldhøjden angives at være 160 m.
(K. F.). M. H.

Skjelderup [’∫ælərop], Michael, norsk
Læge, Anatom og Fysiolog, f. i Hof Præstegaard
i Jarlsberg 22. Oktbr 1769, d. i Oslo 16. Apr.
1852. Som Barn fik han kun en ufuldstændig
Skoleundervisning, væsentlig fordi han i høj
Grad led af stammende Udtale, og hans
Kundskaber var, da han i 16 Aars Alderen blev sat
i Apotekerlære i Fredrikstad, meget
mangelfulde. Interesse for Apotekergerningen havde
han ikke, og hans Helbred, der altid havde
været svagt, led under Opholdet i Apoteket.
Imidlertid havde han hørt om det nyoprettede
kirurgiske Akademi i Kbhvn og besluttede at søge
til dette for at studere Kirurgi. Han forlod
Apoteket, og efter en Del Vanskeligheder
lykkedes det ham at komme til Kbhvn 1789. Han
begyndte at deltage i Hospitalsundervisningen
og hørte samtidig alle de Forelæsninger, han
kunde overkomme, idet han særlig kastede sig
over Studiet af Anatomi og Fysiologi under
Winsløw og Callisen. Han lærte sig selv Latin
og arbejdede med en Flid, en Energi og et
Talent, som hurtig henvendte Opmærksomheden
paa ham, saaledes at han allerede i
Studiedagene blev en søgt Lærer og Manuduktør i
Anatomi. 1794 tog han kirurgisk Eksamen.
Allerede Aaret efter blev han Reservekirurg ved
Akademiet og Frederiks Hospital og begyndte
at holde Forelæsninger i »Antropologi« og
Kirurgi. Da Harrebow døde (1796), og Callisen
midlertidig overtog Forelæsningerne i Anatomi
ved Univ., stillede han som Betingelse, at S.
blev Prosektor ved »Anatomikamret«. 1800 blev
han (uden Eksamen) indskrevet som akademisk
Borger og Aaret efter Adjunkt ved Univ. 1803
indsendte han en Afh. for Doktorgraden:
Dissertatio sistens vim frigoris incitantem, der blev
antagen med megen Ros. Efter et kort Ophold
i Holsten ved Hæren som Regimentskirurg
vendte han tilbage til Kbhvn og holdt nu stadig
i de flg. Aar saavel videnskabelige som mere
populært anlagte Forelæsninger over Anatomi
og Fysiologi. 1805 blev han udnævnt til
ekstraordinær Prof. Da det norske Univ. var oprettet,
søgte han et Professorat ved dette og blev
udnævnt 1813. Ved Afskeden blev han varmt
hyldet af Elever og Kolleger. Over Frederikshavn
kom han med Nød og næppe i en Baad
gennem den eng. Flaade, der blokerede Kysten, til
Oslo, hvor han overtog Undervisningen i
Anatomi, Fysiologi og legal Medicin, men hans
Virksomhed indskrænkedes ikke, som i Kbhvn,
til Universitetsgeraingen. Under de daværende
Forhold trængtes i høj Grad til en Mand med
S.’s alsidige med. Dannelse og praktiske Blik.
Han blev straks Overlæge saavel ved det civile
som ved det militære Sygehus og tog kraftig
Del i Organisationsarbejdet af det norske
Sundhedsvæsen. Samtidig blev han optaget af privat
Praksis og talrige offentlige Gøremaal. Ikke
desto mindre fandt han Tid til litt. Arbejder og
deltog ivrig i Forhandlingerne i
»Lægeforeningen i Christiania« (senere: »Det norske med.
Selskab«), af hvilken han var en af Stifterne.
Først 1849 tog han sin Afsked. — S. var et
sjældent pædagogisk Talent med en klar og
koncis Form, en i mange Henseender baade
som Forsker og Menneske original Aand og en
retskaffen Karakter, der udøvede en stor
Indflydelse paa sine Elever og Omgivelser. Paa sin
80-aarige Fødselsdag stiftede han en
Guldmedaille, som hvert Aar uddeles af det norske
Univ. for et med. Arbejde. Foruden den ovf.
nævnte Dissertation har han skrevet en Række
Afh. især over Anatomi, Fysiologi og Kirurgi i
det danske Litteraturselskabs Skr (1809—13), i
»Bibliotek for Læger« (af hvilket han var en
af Stifterne), i Acta reg. soc. med. Hafn. og i
»Eyr«, det første norske med. Tidsskrift,
ligeledes grundlagt af S. (sammen med F. Holst).
(Litt.: Kiær, »Norges Læger«, II; Holst,
»Norsk Mag. f. Lægevid.«, VII, 1853;
Schönberg, »Oversigt over d. norske med. Literatur
i 19. Aarh.«).
S. T.

Skjelskør (Skælskør), Købstad i det
sydvestlige Sjælland, Vester-Flakkebjerg Herred,
Sorø Amt, ligger under 55° 15,3′ n. Br. og 1°
17,4′ v. L. for Kbhvn (beregnet for Kirken) ved
S. Nor og Fjord, 30 km V. f. Næstved, 26 km
SV. f. Sorø, 17 km S. f. Slagelse og 13 km SØ. f.
Korsør. Dens Areal er 499 ha, og 1. Febr 1921
havde den 356 Gaarde og Huse med 2720 Indb.
(1911: 2581, 1901: 2501, 1850: 1134, 1801: 567).
Byen ligger smukt mellem Fjorden og Noret
paa begge Sider af det smalle Sund, som
forbinder de to Vande, og som deler den i to Dele,
en vestlig (ældre) og en østlig (nyere) Del
forbundet ved en Bro. Ved denne er der knapt
2 m over Vandet, paa Torvet i den østlige Del
derimod henved 11 m og N. f. Raadhuset i den
vestlige Del 9 m. Byen har i alt 17 Gader og
Stræder samt 2 Torve; Hovedaaren gennem
begge Bydele dannes af Algade og Vestergade
med deres Fortsættelser til Landevejene, som
fører fra Byen; men angaaende dennes Form,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free