- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
603

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolehygieine - Skoleinspektør - Skolekomedie - Skolekommission - Skolekreds - Skolekøkken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der kunde virke overanstrengende, men at
Bygningernes Indretning ofte gjorde dem til et alt
andet end sundt Opholdssted for Børnene. S.
kommer derfor til at omfatte alle Forhold ang.
Skolebygningerne, men tillige ang. Inventaret i
dem og til Dels ogsaa Undervisningen.

M. H. t. Skolebygninger gælder det først og
fremmest om at finde en god Byggegrund med
rigelig Adgang for frisk Luft og Lys, hvor
Jordbunden er sund, hvor Afløbsforholdene kan
ordnes tilfredsstillende, og hvor der er godt
Drikkevand. Selve Bygningen anbringes saaledes paa
Grunden, at Hovedfaçaden vender mod SØ., og
alle Klasseværelser lægges mod Solen, medens
Korridorerne lægges paa Skyggesiden mod N.
og NV. Selve Skolestuerne maa være store,
godt belyste og med god Opvarmning og
Ventilation. Rumfanget for hver Elev er i højeste
Grad afhængigt af Ventilationen, da man ved
god Ventilation kan nøjes med et mindre
Rumfang end ved daarlig eller ingen Ventilation.
Gulvbeklædningen er i vort Klima bedst
Linoleum paa Beton ell. gode ferniserede Trægulve.
Belysningen spiller en meget stor Rolle.
Vinduerne maa være store, naa næsten til Loftet,
og Glasfladen maa staa i Forholdet til
Gulvfladen som 1:4 ell. 1:5, Vinduerne maa være
saaledes anbragte, at der paa hver Plads er
rigeligt Lys. Lyse Gardiner, der kan dække for det
direkte Sollys, maa kunne trækkes for
Vinduerne ell. Dele af dem. Til kunstig Belysning maa
helst benyttes elektrisk Lys, der ikke fordærver
Luften. — Til Skolen maa høre gode Klosetter,
helst Vandklosetter, og Pissoirer med
Vandudskylning. — Af andre Rum maa nævnes
Gymnastiksal og desuden helst Baderum (Brusebad),
bedst beliggende ved Gymnastiksalen, særlige
Lokaler for særlig Undervisning, eventuelt
Skolekøkken. Foruden Legepladsen, hvor
Børnene kan opholde sig i Frikvartererne, maa der
navnlig for de mindre Børn være overdækkede
Rum, hvor de kan opholde sig, naar Vejret er
daarligt.

M. H. t. Inventaret lægges særlig Vægt paa
Bænke og Borde. To- ell. Enmands Borde
anvendes hyppigst. Bænkene i fast Forbindelse
med Bordene og saa tæt ved disse, at forreste
Kant af Bænken naar lidt ind under Bordkanten.
Der er Ryg paa Bænkene, saa at Elevernes
Lænder støttes. Bordpladen er lidt skraatstillet.
Børnene maa ikke overanstrenges med
Skolearbejdet; der maa derfor ikke fordres mere end
5 Timers Skolearbejde og 1—3 Timers
Hjemmearbejde, for mindre Børn ikke saa meget.
Mellem Timerne maa der være Ophold paa 5—10
Min. ell. mere, og i den Tid maa Stuerne
udluftes. Gymnastiktimerne maa afveksle med
Læsning og andet stillesiddende Arbejde.
G. N.

Skoleinspektør kaldes i Danmark Lederen
af Folkeskoler i Kbhvn, Frederiksberg og
Gentofte samt i andre Byer den Overlærer, som
foruden at være Leder af en enkelt Skole
ordner Fællesforhold for samtlige Skoler i
Kommunen. Ved større Privatskoler, i Norge tillige
ved enkelte højere offentlige Skoler, kaldes den
Lærer, hvem Skolens ydre Orden er overdraget,
ofte S. — I Norge betegner S. desuden en Mand,
der er ansat af Skolestyret til at have Tilsyn
med en Købstads Folkeskoler.
(Fr. Th.). H. A. S.

Skolekomedie. Renaissancen og
Reformationen lod den gejstlige Komedie blive afløst af
en ny Art Skuespilopførelser, hvis Formaal opr.
var et andet end det at belære religiøst og
moralsk. Der opførtes nemlig lat. Komedier i
Skolerne af Disciplene som Øvelse i at tale Latin;
hertil benyttedes baade de klassiske og ny, af
Filologer forfattede Skuespil. I Tyskland var
Reuchlin (1497) den første, som foranstaltede
Opførelser af nylatinske Skuespil. Danmark
begyndte 1501 (Aarhus Skole) at opføre klassiske
Dramaer. Efterhaanden tvang Folkets Lyst til
Skuespilopførelser igennem, at Modersmaalet
benyttedes ved S., og Forbindelsen med Kirken
traadte atter i Kraft derved, at religiøse Emner
blev alm. Men S. benyttedes nu navnlig ved
Hoffester og Univ.- og Skolefester (Blomstring
under Frederik II, ved Christian IV’s Daab
1577, hans Hylding 1584); derved arbejdede det
underholdende Element, som allerede fandtes i
det gejstlige Skuespil, sig mere og mere frem,
og der lagdes megen Vægt paa Udstyrets Pragt.
Af danske Forf. nævnes: den møenske Præst
Hans Thomsen Stege (»Cleopatra«, 1609), Biskop
i Ribe P. Hegelund (»Susanna«, Overs. af et lat.
Skuespil, forfattet af en tysk Skolemand, men
med originale Indskud og et originalt
Mellemspil), Hieronymus Justesen Ranch, P.
Thøgersen. Den sidste Skolekomedie er E.
Pontoppidan’s »Tobias« fra 1635. Om S. i Norge se
Norge, Afsnit »Teater«. (Litt. se under
Gejstlige Skuespil og endvidere J. Paludan,
»Danmarks Litt. mellem Reformationen og
Holberg« [Kbhvn 1896]; »Historisk Tidsskr.« V R.,
2. Bd.; Carl S. Petersen, »Illustreret dansk
Litteraturhistorie« I S. 446 f.).
P. L-n.

Skolekommission er i Danmark den
Myndighed, der har det nærmeste Tilsyn med et
Sogns ell. en Kommunes Folkeskoler og disses
Læreres Embedsførelse. Den bestaar i Henhold
til L. af 6. Juli 1867 og af 8. Maj 1909 i
Landkommuner af Sognepræsten som Formand og to
af Sogneraadet for fire Aar valgte Mænd, af
hvilke mindst een vælges bl. dets egne
Medlemmer. Iflg. L. af 29. Marts 1904 kan de af
Sogneraadet valgte Medlemmers Antal forhøjes til 4,
saaledes at mindst 2 vælges uden for
Sogneraadet; mindst 2 af de valgte Medlemmer skal i
saa Fald være Familiefædre ell. Enker, som har
undervisningspligtige Børn. I Købstæderne
bestaar Kommissionen af Sognepræsten ell.
Sognepræsterne og dobbelt saa mange af Byraadet for
et Tidsrum af fire Aar valgte Medlemmer, af
hvilke mindst Halvdelen skal have Sæde i
Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsernes Valg
kan af et Medlem kræves foretaget efter
Forholdstal. — S.’s Omraade og Virksomhed er
fastsat ved Lov af 18. Marts 1871.
(Fr. Th.). H. A. S.

Skolekreds, se Norge,
»Undervisningsvæsen« S. 110.

Skolekøkken kaldes det Faglokale, i hvilket
en Pigeskoles Elever faar Undervisning i
Husgerning og Madlavning. S. er et stort, lyst og
vel ventileret Lokale oftest beliggende i Skolens
øverste Etage. Det er i Reglen indrettet og
udstyret som 4 selvstændige Køkkener; Eleverne
deles i 4 Grupper — Familier — der hver faar
sit eget Køkken, i hvilket Arbejdet skiftevis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free