- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slaveri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ordnet den saakaldte »Visitationsret« ɔ: Retten for
den ene Sømagts Krydsere til at undersøge
Skibe, der tilhørte en anden Stat. Endvidere
søgte man ved at grundlægge Nybygder paa
den nævnte Kyst (den eng. Sierra Leone, den
nordamerikanske Liberia) af opsnappede ell.
frigivne Negre at udbrede Kultur bl. de vilde
Stammer og saaledes modarbejde disses Lyst
til at fortsætte den sørgelige og ødelæggende
Slavehandel; men dette havde kun ringe — i
hvert Fald meget langsom og rent stedlig —
Virkning.

Af større Bet. blev Bestræbelserne for at
forbedre Slavernes Kaar i de europ. Kolonier og
stille dem under Lovenes Beskyttelse. Allerede
1783 forbød en eng. Lov grusom Behandling,
samt indførte Straf for Mord paa Slaver; 1792
gav Danmark en lgn. Lov for sine vestindiske
Øer. 1823 udvirkede Buxton en ny eng. Lov,
som drog Omsorg for Negrenes Oplærelse,
forbød at skille Familier ved Slavesalg og tillod
Slaven at frikøbe sig for sine Sparepenge. 10
Aar senere vedtoges efter Regeringens Forslag
Afskaffelse af S. i alle eng. Kolonier med 6
Aars Overgangstid (»Læretid«) for Slaverne og
mod en Godtgørelse til Ejerne af 20 Mill. £.
Senere afkortedes Læretiden, og 1. Aug. 1838
indtraadte fuldstændig Frihed. Derved frigaves
omtr. 640000, deraf Halvdelen paa Jamaica;
men for en længere Tid rystedes alle
Arbejderforhold paa de vestindiske Øer, og
Sukkertilvirkningen aftog stærkt, især fordi de Frigivne
foretrak at arbejde som Selvejere paa mindre
Jordstykker. I Sydafrika gav Afskaffelsen
Stødet til Boernes Udvandring fra Kaplandet N.
paa. Omtr. samtidig (1834) afskaffedes i de fr.
Kolonier den strenge Lov om Slavernes
Stilling, den saakaldte Code noir (fra 1685), o. fl.
Forbedringer indførtes, medens Forslag om
helt at afskaffe S. strandede paa Ulyst til at
give Ejerne Vederlag. Først efter
Februarrevolutionen gjorde man Skridtet fuldt ud og
kundgjorde Slavernes Frihed (Maj 1848); den kom
over 250000 til gode. Ligeledes 1834 mildnedes
S. paa de dansk-vestindiske Øer (Løskøb
lettedes), og 1847 bebudedes Afskaffelsen 1859, med
gradvis Frigivelse af Børnene; en Negeropstand
Juli 1848 fremkaldte Afskaffelsen straks, og 1853
gaves der omtr. 3800000 Kr i Vederlag til
Ejerne for de 21000 Slaver (1802 havde Tallet været
34000). Snart efter ophørte S. paa den svenske
Ø Saint Barthélemy; 1858 ophævedes det i de
portug. Kolonier, dog kun lidt efter lidt
(ophørte helt 1875) og 1863 i de hollandske.

Imedens S. saaledes indskrænkedes i
Vestindien, hvor det først var blevet indført,
udbredtes det efterhaanden i Nordamerika
over det store sydlige Territorium (det tidligere
Louisiana). Medens der 1789 kun var 6
Slavestater, var der 1850 15, og Tallet paa Slaver var
vokset fra 700000 til 3200000, altsaa mere end
det firedobbelte. S. viste ogsaa her sine onde
Virkninger ved at demoralisere Herrerne lige
saavel som Trællene. Der dannedes et
herskesygt og hovmodigt Planteraristokrati ved Siden
af en stor Mængde »fattige Hvide«, der levede
i temmelig fortrykte Kaar, men dog regnede sig
for højt hævede over Slaverne; og disse
udelukkedes planmæssig fra al Oplysning og fra
enhver lovlig Beskyttelse, samt behandledes
jævnlig med stor Haardhed og Hensynsløshed
(Familiebaandet agtedes ikke, Ægtefæller og
Børn reves bort fra hinanden ved Salg,
Slavinderne var prisgivne Herrernes Lyster). Ja man
gik end saa vidt, at man forsvarede S. med
Henvisning til Bibelen, særlig til Noah’s
Forbandelse over Kham, der regnedes for
Negerracens Stamfader. Samtidig kom S.’s skadelige
økonomiske Følger til Syne, idet Sydstaterne,
uagtet deres naturlige Rigdomme, gik tilbage
i Velstand og Udvikling, medens Nordstaterne
var i stærk og stadig Fremgang. Modsætningen
viste sig klarest i de saakaldte »Grænsestater«,
der for en væsentlig Del maatte leve af
»Slaveavl«, ɔ: af Opdrætning af Negre til de sydlige
Slavemarkeder. Det voksende Overmod hos
Planterne og deres tydelige Bestræbelser for at
udvide S.’s Omraade og gøre deres »huslige
Institution« til Grundlag for Samfundsordenen,
medens Abolitionismen efterhaanden vandt
stærk Indgang i Nordstaterne, førte endelig til
Slavestaternes Opstand 1861, og efter 4 Aars
blodig Borgerkrig til S.’s fuldstændige
Afskaffelse.

I de nyspanske Stater i Mellem- og
Sydamerika, hvor S. aldrig havde haft noget stort
Omfang, blev dets Ophør vedtaget snart efter
deres Løsrivelse fra Moderlandet. 1873
afskaffedes det paa Portorico og 1880 paa Cuba,
her dog med en Overgangstid paa 8 Aar (Tallet
paa frigivne Slaver var 170000). I Brasilien
havde S. ligesom i Nordamerika udbredt sig
med Landets Opdyrkning (1856 var Tallet paa
Slaver 2 1/2 Mill.), men det var gennemgaaende
mildt, og der var let Adgang til Løskøb. Efter
fl. forberedende Skridt vedtoges 1871 gradvis
Ophævelse, og 1882 var der kun 1150000 Slaver
tilbage, altsaa knap Halvdelen af Tallet 25 Aar
tidligere. 1885 udkom en ny Lov, der skulde
fremskynde dets Ophør, idet 1902 sattes som
yderste Grænse; men Stemningen imod denne
Ordning blev snart saa stærk, at allerede i Maj
1888 blev alle Slaver frigivne, altsaa s. A. som
S. ophørte paa Cuba. Saaledes var S. afskaffet
overalt, hvor Europæerne ell. deres Ætlinger
raadede; selve Slaveudførselen fra Afrika V.
paa var ophørt en Menneskealder tidligere
(omtr. 1850).

Derimod holdt S. sig endnu i Afrika,
tilmed i meget raa Form, og mange Tusinder af
Negre udførtes aarlig til Marokko og Arabien,
ja selv til Ægypten og Tyrkiet, endskønt
allerede Said Pasha og en Snes Aar senere Ismail
havde forbudt Slavehandelen, og ligeledes den
tyrkiske Sultan. Til Tyrkiet indførtes desuden
hvide Slavinder fra Kaukasien til Haremernes
Forsyning. I de nordafrikanske Lande
(»Barbareskstaterne«) var der i 15.—18. Aarh. mange
kristne Slaver, opsnappede af Sørøvere; men
derpaa gjorde det eng. Søtogt mod Algier 1816
saa temmelig Ende og Franskmændenes
Indtagelse af Landet 1830 hindrede det
fuldstændig. Her ophævedes S. 1848, og i Tunis allerede
Aaret før. Til Marokko og Tripolis førtes endnu
længe efter sorte Slaver Syd fra, og under
Mehemed Ali dannedes i Ægypten en Hær af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free