Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sloot, Nicolina Maria Christina - Slot - Sloten - Slotslov - Slott Møller, Agnes og Georg Harald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar gl til Holland, hvor hun siden har boet. I
kat. Blade skrev hun en Mængde Noveller og
Fortællinger, men slog først ret igennem med
sine store hist. Romaner, af hvilke vi nævner
»De Jonkvrouw van Groenerode« (1874, oversat
paa Tysk og paa Dansk), »Dorengathe« (1879),
»La Renzoni« (1881), »Van slaaf tot vorst« (2
Bd, 1888). Ogsaa for Ungdommen har hun
skrevet en Række Fortællinger.
(A. I.). V. K.
Slot, et opr. nedertysk Ord, der ganske som
det højtyske Schloss betyder baade Laas og
Slot, d. v. s. et lukket, afspærret Sted. Da Ordet
i Løbet af 14. Aarh. begyndte at trænge ind i
dansk Sprog, brugtes det, enstydende med det
ældre Borg, om et Fæste, en befæstet
Stormands- ell. Kongebolig, ligesom Hus ofte
betegnede et »fast Hus«, saaledes at de tre Ord
kunde være synonyme. I danske Stednavne
lever alle tre Ord, f. Eks. i Nyborg,
Skanderborg, Søborg, Riberhus, Kjøbenhavns Slot,
Nykjøbing Slot, men Slot tilføjes i Reglen
pleonastisk: Kronborg Slot. Da først Adelens og siden
Kongernes Borge i Løbet af 16.—17. Aarh.
efterhaanden mistede deres fortifikatoriske
Værd, sejrede Ordet S. som alm. Betegnelse for
en fyrstelig Bolig, brugt om Bygninger, der
tilhører ell. har tilhørt Kongefamilien, og om
ganske enkelte, meget anselige Herregaarde. I
den opr. Bet. findes S. i de gammeldags Ord
Slotsherre, en Lensmand paa en Borg, og
Slotslov, Raadighed over en Borg med
tilhørende Distrikt. Slotsherren holdt Slotsloven
»til Kongens og Rigsraadets Haand«. Smlg.
Borg og Palæ.
C. A. J.
Sloten, Marskby i nederlandsk Prov. Nord
Holland, 7 km SV. f. Amsterdam. (1920) 15884
Indb.
M. H-n.
Slotslov, den gl. danske Benævnelse paa
Slotslensmænds Løfte om at holde Slotslenene
(Rigets Fæstninger) til Raadighed for en
bestemt Person. Ved Overtagelsen af Len
udstedte Lensmanden et Genbrev, der gik ud paa
at fastslaa hans Forpligtelser, og hvis
Hovedbestemmelse, naar Forleningen angik en Borg,
var at klargøre, til hvis »Haand« Slottet skulde
holdes, hvem han skulde lade det staa aabent
for, og hvem han skulde lyde. Selvfølgelig
skulde Slottene holdes til Kongens Haand, saa
længe han levede, men da Danmark før 1660
var et Valgrige, opstod det meget vigtige
Spørgsmaal, til hvis Haand Slottene efter
Kongens Død skulde holdes, thi den, der havde
Slottene i sin Haand, blev let Herre i Landet.
Rigsraadet holdt bestandig paa, at ligesom det
var dette som Repræsentant for Riget, der
overgav Slottene til den nyvalgte Konges
Raadighed, saaledes maatte ved hans Død S. atter
gaa over til det, medens derimod Kongerne
stræbte efter at bryde det rene Valgretsprincip
ved i deres Levetid at faa en Søn valgt til
Efterfølger og derfor ogsaa at faa S. forandret,
saa at Lensmændene efter Kongens Død holdt
Slottene til Tronfølgerens Haand. Derfor er det
en staaende Artikel i Haandfæstningerne fra
Kong Hans til Frederik III, at Kongen ikke
maa, som det hedder, »forvandle« S., men at
disse skulde lyde paa Rigsraadet efter Kongens
Død, alene med Undtagelse af Christian III’s
Haandfæstning af 1536, der bestemmer, at S.
skal efter Kongens Død holdes til hans Søns
Haand. S. bruges ogsaa om den paa
Slotslensmændenes Løfte beroende Raadighed over
Slottene, ja endog undertiden om selve Slottene.
(Ludv. H.). P. J. J.
Slott Møller, 1) Agnes, f. Rambusch,
dansk Malerinde, f. i Kbhvn 10. Juni 1862. 1888
gift med nedenn. Harald S. M. Elev af
Tegneskolen for Kvinder 1878—85, derefter af Krøyer.
Udstillede 1885 »Søskende« og 1887 »De fem
kloge og de fem daarlige Jomfruer«, men
droges derefter saa stærkt af sin Kærlighed til
middelalderlig Romantik, som hun nærede ved
omfattende litterære og kunstneriske Studier,
at den for Eftertiden kom til at give hendes
Gerning det afgørende Præg, saaledes at den
stærkt følte Fortælling og Stemningerne blev
det herskende og det rent maleriske tjenende
i Forhold dertil, uagtet hun paa forsk. Maade
(ved Forgyldning, ved ornamentale Motiver)
har forsøgt at finde sig særlige Veje ogsaa paa
dette Omraade. Af hendes Arbejder kan
nævnes »Dronning Margrethe og den jyske Adel«
(1890), »Oluf, Margrethe’s Søn« (1891), »Niels
Ebbesen« (1894, Randers Mus.), »Gudrun ved
Sigurd’s Lig« (1901). Mest var det dog
Folkevisens Poesi, som drog hende, og hendes
Kærlighed til den er baade dyb og ægte. Herhen
hører Billeder som »Agnete i Kirken« (1892),
»Stolt Adelil« (1898), »Jomfru Blidelil« (1899),
»Fæstemanden dør« (1906), »Ebbe Skammelsøn«
(1910). Ogsaa som Billedhuggerinde har hun
virket i en Rk. Relieffer, ofte med Farve og
Forgyldning, som »Dronning Dagmar’s Død«,
»Hr Ebbe’s Døtre« (1898) og det store Relief
»Byens ældste Raad« over Raadhusets indre
Portal (1894—98). 1923 har hun udg en
illustreret Bog »Folkevisebilleder«, hvori hun gør
Rede for sit Forhold til disse Emner. Fra 1891
blev hun Medlem af den Fri Udstilling, som
hun dog alt for en Del Aar siden igen
forlod. Hun har foretaget mange Rejser.
P. J.
2) Georg Harald, dansk Maler, f. i Kbhvn
17. Aug. 1864, Elev af Krøyer 1882—86.
Begyndte at udstille 1886, og var straks noget
under Paavirkning af de da herskende fr.
Strømninger. Senere fik hans Hustru, ovenn. Agnes
S. M. Indflydelse paa hans kunstneriske Syn og
maaske paa hans Emnevalg, saa ogsaa dette
kom til at gaa i en mere romantisk Retning.
Fra hans første Periode kan nævnes
»Fattigfolk i en Læges (Dødens) Venteværelse« (1888)
og »Portræt af Georg Brandes« (1889),
Portrætter af Forfatterne Erik og Amalie Skram og af
hans Hustru, hvor allerede en mere romantisk
Tendens er følelig. Fra hans flg. Tid nævnes
»Foraar«. »I Arkadien« (1892), »Havfruebørn«
(1899), »Sommeraften« (1894), »Badende unge
Piger« (1904). Desuden har han udfoldet ikke
ringe Virksomhed og vist megen Opfindsomhed
paa mere dekorativt Omraade, har tegnet
mange Malerirammer, udført Smykker o. a. i Sølv
og Guld. Kunstindustrimuseet ejer »En Vugge«,
skaaren i Træ og med Farver og Forgyldning.
1917 udgav han en Bog, »Kunstens Kilder«, og
i forsk. Artikler i Blade og Tidsskrifter har han
behandlet kunstneriske Spørgsmaal.
P. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
