Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith, William Sidney - Smith-Dorrien, Horace Lockwood - Smithfalls - Smithfield Market - Smith-Hald, Frithjof - Smithiantha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deltog han i Slaget ved St Vincent og
forfremmedes til Officer. 1790—92 var han i sv. Tjeneste
og deltog i Slaget ved Svensksund. I Krigen,
som udbrød 1793, kæmpede han mod
Franskmændene og udmærkede sig, men var ikke
yndet p. Gr. a. sin fremtrædende
Selvraadighed. 1796—98 i fr. Fangenskab. 1798 tjente han
i Middelhavet under Lord St Vincent; han
havde fra England modtaget en diplomatisk Mission
i Konstantinopel, hvilken Stilling han benyttede
til et Forsøg paa at emancipere sig fra Nelson’s
Overkommando. Som Chef for en mindre Styrke
ved de syriske Kyster vandt han 1799 et berømt
Navn i Kampen ved St. Jean d’Acre. Ogsaa her
gik dog hans Selvfølelse over Stregen; uden
Fuldmagt sluttede han et Forlig med den
kapitulerende fr. Besætning, men blev desavoueret
hjemmefra. Senere deltog han i Alexandrias
Indtagelse, blev 1802 Parlamentsmedlem, 1805
Kontreadmiral, Aaret efter Eskadrechef i
Middelhavet; han udmærkede sig ved Toulon og i
Kamp mod den tyrk. Flaade, men kom i heftig
Strid med den eng. Chef for Landhæren 1808 i
Lissabon, hvorfra han førte den flygtende
Kongefamilie til Brasilien, hvor han atter kom i
Strid med de eng. Myndigheder. 1810
Viceadmiral, 1812 Næstkommanderende i
Middelhavet. Hjemkom 1815. Deltog i Slaget ved
Waterloo. 1821 virkelig Admiral, men uden aktiv
Tjeneste. Sine sidste Aar tilbragte S. i Paris.
(S. W.-S.). C. B-h.
Smith-Dorrien [’smiþ-’dårin], Horace
Lockwood, Sir, eng. General, f. 1858, traadte
1876 ind i Hæren, udmærkede sig i flere
Kolonikrige og Boerkrigen, under hvilken han
avancerede til Generalmajor. 1901—07 var S. i
Indien, hvorefter han fik Kommando i England og
blev General 1912. Fra Aug. 1914 til April 1915
deltog han med Dygtighed som Chef først for
II. Armékorps og derefter for II. Armé i alle den
eng. Hærs Kampe paa Vestfronten. Efter i nogen
Tid at have været i England rejste han Novbr
1915 ud for at lede Operationerne mod Tyskerne
i Øst-Afrika, men blev syg og maatte vende
hjem, for svag til at kunne have Kommando.
1917 blev S. Kommandant i Tower og er siden
1918 Guvernør og Højstbefalende i Gibraltar.
E. C.
Smithfalls [’smiþfå.£z], By i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, ligger ved den
kanadiske Pacifikbane og ved Rideau-Kanalen.
(1911) 6370 Indb. S. driver stor Fabrikation af
Landbrugsredskaber.
G. Ht.
Smithfield Market [’smiþfi.£d-’ma.əkit],
Torveplads i det østlige City, London, med
Verdensstadens største Salg af Levnedsmidler. Tidligere
benyttet til offentlige Henrettelser. Senere holdtes
her store Kvægmarkeder, men disse flyttedes
1855 til Copenhagen Fields. 1862—68 opførtes
af Sir Horace Yones en vældig
Renaissancebygning, London Central Meat Market (Kødhal),
som dækker over et Areal paa 3 1/2 acres. V. f.
denne ligger Bygninger i samme Stil, som
rummer Udsalg af Fjerkræ og Fisk. Torvets
Forsyninger tilføres med Elevatorer fra en stor
underjordisk Jernbanestation.
M. H-n.
Smith-Hald, Frithjof, norsk Maler, f.
13. Septbr 1846 i Kristiansand, d. 9. Marts 1903
under et Besøg i Chicago. Som ganske ung kom
han til Oslo for at blive Handelsmand og var
ogsaa et Par Aar ansat i en Forretning, men
fulgte saa sin Trang til kunstnerisk
Virksomhed og kom 19 Aar gl ind paa den kgl.
Tegneskole og 1866 paa Eckersbergs Malerskole. 1871
rejste han til Karlsruhe til Gude og Riefsthal,
hvorpaa han (1873—78) studerede ved
Akademiet i Düsseldorf, men Skolens Manér tiltalte
ham efterhaanden mindre og mindre, især efter
et kortere Besøg, han i denne Tid havde aflagt
i Paris. Hid flyttede han nu for Alvor og blev
i en længere Aarrække boende her, hvor hans
Talent efterhaanden udviklede sig og
erhvervede ham megen Paaskønnelse. Næsten hver
Sommer drog han imidlertid til Norge, fra hvis
Kyster og Fiskerbefolkning han som oftest
henter sine Motiver. I Beg. af 1890’erne flyttede
han til Bergen, men opholdt sig i de sidste Aar
for det meste i Udlandet. Under et
Amerika-Besøg for at ordne en Udstilling døde han i
Chicago. Sin Popularitet skylder S. navnlig
sine indsmigrende Maaneskinsbilleder — roligt
Hav, hvis sagte Bølger i glitrende Maanelys
driver mod vinterklædte Kyster ell. skyfulde
Solnedgange over Sø og Strand — med
virksom Staffage af Fiskerbefolkningens Liv og
Færd. Gennem Reproduktioner er Kendskabet
til hans Billeder meget udbredt, og ikke faa af
dem har fundet deres Plads i en Rk. offentlige
og private Galerier i Europa og Amerika.
»Hjem fra Fisket« (Museet i Köln 1880),
»Dampskibsstation i Norge« (indkøbt af den fr.
Stat til Museet i Lille 1881), »Vinteraften«
(Museet i Haag 1882), »Det gamle Fiskergarn«
(Luxembourg-Galeriet i Paris),
»Garnrenskning« (Museet i Rouen), »Morgen i Cornwall«
og »Ængstelse« — Pendanter — (Agnew Galery,
London), »Vinteraften i Norge« (Grevinde
Reventlow til Trolleborg), »Maaneopgang« (B.
Melford’s Samling, Paris). Bergens Billedgaleri har
det store Billede »Bandaksvand i Telemarken«
(1886) og et fr. Landskab fra 1879. En Rk.
Tegninger i Nationalgal. i Oslo. S. var Medlem af
det kgl. Selskab for Kunst og Videnskab i
Antwerpen og fik 1882 Guldmedaille ved
Udstillingen smst. og 1884 1. Kl. Guldmedaille ved den
internationale Kunstudstilling i Nizza. (Litt.:
J. Thiis, »Norske malere og billedhuggere«
I, S. 181, 266).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Smithiantha [smeti’anta] O. Ktze. (Nægelia
Reg.), Slægt af Gesneriaceæ, Urter med
skælklædte Udløbere, modsatte og langstilkede
Blade og endestillede Klaser af store Blomster,
hvis Krone har et forlænget, cylindrisk og
bugformet oppustet Rør og smaa Flige; oftest er
den rød. 6 Arter, mexikanske. Dyrkede er flg.
Arter for de smukke Blomsters Skyld: S. zebrina
(Paxt.) O. Ktze. og S. cinnabarina (Lind.) O.
Ktze. med røde, S. multiflora (Mart. et Gal.)
Fritsch (Nægelia amabilis Don) med hvide
Blomster, hvis Svælg er gult. En Bastard
mellem S. zebrina og Achimenes glabrata Fritsch
(S. achimenoides Fritsch) dyrkes ogsaa som
Prydplante.
A. M.
S. er Varmhusplanter, og de formeres ved de
skællede Udløbere, der danner sig ved Grunden
af de oprette Stængler, og fraskilles ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
