Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sofie (Frederik II's Dronning) - Sofie (Ærkehertuginde af Østerrig) - Sofie Wilhelmine Mariane Henriette - Sofie Amalie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun heller ikke at have attraaet, men hun
forlangte sit Livgeding, Laaland og Falster,
overdraget til fuldstændig fri Raadighed og saa
rigelig udstyret som muligt, dernæst krævede hun
Ledelsen af sine Børns Opdragelse og et
rundeligt Udstyr til sine Døtre. Allerede disse
Spørgsmaal bragte hende i mindre Konflikter med
Regeringsraadet; men særlig skarp blev
Striden, da hun 1590 var blevet anerkendt som
Formynderske for sine Sønner i
Hertugdømmerne. Hendes Planer om at faa sine 2 yngste
Sønner, Hans og Ulrik, forsørgede i
Hertugdømmerne bragte hende nu ogsaa i en skarp
Strid med det slesvig-holstenske Ridderskab,
særlig dettes første Mand, Statholderen Henrik
Rantzau. Striden med denne fik en skarp
personlig Tilsætning ved, at hun med stor Iver
tog sig af dennes bitre Fjende, Lensmanden
paa Haderslevhus Hans Blome. Det danske
Regeringsraad stillede sig paa Henrik Rantzau’s
Side og forbitrede hende end yderligere ved
at vælge Hack Ulfstand til Hofmester og Hans
Mikkelsen til Lærer for Sønnen, Prins Christian,
skønt hun ansaa disse to Mænd for aldeles
uskikkede til disse Hverv. Hun førte Striden
med stor Lidenskabelighed, men lod det tit
mangle paa Klogskab og Forudseenhed. 1593
led hun et stort Nederlag, da Kejseren paa
det danske Regeringsraads Opfordring
erklærede Christian IV for myndig i
Hertugdømmerne. Hun maatte nu opgive sin Styrelse af
disse. Aaret efter tvang Regeringsraadet hende
endog til at forlade Hoffet og tage Ophold paa
hendes Livgedingsslot Nykjøbing. Forholdet
mellem hende og Sønnen blev ogsaa en Tid
mindre godt. I Beg. af 1596 skete der dog en
Tilnærmelse mellem dem, og efter Christian
IV’s Tronbestigelse fandt der en fuldstændig
Forsoning Sted. Enkedronningen opgav nu
enhver Deltagelse i Politikken og kastede sig
med Iver over Styrelsen af sit Livgeding. Hun
viste her stor Forretningsdygtighed, men ogsaa
tit stor Haardhed over for Bønderne. Det
finansielle Resultat var glimrende. Hun samlede
store Kapitaler og var i Stand til at forstrække
Sønnen Christian IV o. a. af hendes
Slægtninge med store Summer. Hun døde paa
Nykjøbing Slot og bisattes i Roskilde Domkirke.
(Litt.: Troels-Lund, »Christian IV’s Skib
paa Skanderborg Sø«).
L. L.
Sofie, Ærkehertuginde af Østerrig
(1805—72), var Datter af Kong Maximilian I af Bayern
og Tvillingsøster til den senere Dronning Maria
af Sachsen (gift med Kong Frederik August II).
Hun ægtede 1824 Ærkehertug Frants Karl (f.
1802, d. 1878) og blev Moder til den senere
Kejser Frants Josef og den ulykkelige Kejser
Maximilian af Mexiko samt til Ærkehertug
Karl Ludvig, Faderen til Kejser Karl I. Hun og
hendes Ægtefælle stod paa en spændt Fod med
Fyrst Metternich, men efter hans Fald i Marts
1848 blev hun Kejserhusets ledende Medlem
under den svage Kejser Ferdinand IV. Da han
i Decbr s. A. nedlagde Regeringen, overdroges
Arvefølgen til hendes ældste Søn; men hun
vedblev i en Række Aar at øve stor Indflydelse og
brugte den især i klerikal Retning, bl. a. ved
Konkordatets Afslutning 1855.
E. E.
Sofie (sv. Sofia) Wilhelmine
Mariane Henriette, Dronning af Sverige og
Norge, Datter af Hertug Wilhelm af Nassau og
hans anden Gemalinde Pauline af
Württemberg, f. i
Biebrich ved
Rhinen 9. Juli 1836,
d. i Sthlm 30.
Decbr 1913. S.
fik en
fremragende
Uddannelse og
erhvervede sig
derved særlig
udstrakte
Kundskaber i
Historie og Sprog;
hendes
musikalske Anlæg
udvikledes
under Ledelse af
H. Ehrlich og
Rubinstein.
Vinteren
1853—54 opholdt S. sig i Petrograd hos sin Moster
Storfyrstinde Helene, og efter sin Moders Død 1856
havde S. sit Hjem hos sin Halvsøster Fyrstinde
Marie af Wied. 6. Juni 1857 formæledes S. med
daværende Hertug af Østergötland, Oskar, og
blev ved hans Tronbestigelse 18. Septbr 1872
Dronning af Sverige og Norge. S.’s
Livsanskuelse prægedes af Alvor og varm Gudsfrygt;
karakteristiske Træk i Dronningens Karakter var
Pligttroskab — og trods den Sygelighed, hvoraf
hun i lange Tider led — stor Energi i sin
Virksomhed. Denne Virksomhed var i høj Grad
rettet mod Velgørenhedens og de humanitære
Bestræbelsers Omraade. Saaledes grundlagde S.
allerede 1860 »Hemmet for frigivna kvinnor«,
sædvanligvis kaldet »Dronningens skyddshem«,
og virkende baade som Husholdnings- og
Arbejdsskole og som Opdragelsesanstalt. Af stor
Bet. er Dronningens Stiftelse »Sofiahemmet«,
indviet 1884 med den Opgave at være en Anstalt
for Uddannelse af i teoretisk og praktisk
Henseende dygtige Sygeplejersker og at være et
mønsterværdigt Sygehjem. Denne Stiftelse har
været af stor Bet. for Sygeplejens Fremme i
Sverige. (Litt.: Melander, »Drottning S.«
[1914]).
(A. S.). G. C.
 |
| Dronning Sofie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
