- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
881

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sofie Hedevig - Sofie Magdalene (dansk Dronning) - Sofie Magdalene (svensk Dronning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

XII af Sverige var opgivne (at hun i en ældre
Alder skulde kave været hemmelig gift med
Overkammerherre C. A. Plessen, er uden Tvivl
kun et løst Rygte). S. H., der skildres som en
virkelysten og godhjertet, meget religiøs Dame
med Sans for Musik og Malerkunst, arvede 1729
efter sin Broder Karl Vemmetofte, hvor Prinsen
og hun havde haft deres sædvanlige Residens,
og bestemte, iflg. et tidligere udtalt Ønske af
Moderen, i sit Testamente, at der af dette Gods
og Højstrup skulde oprettes et Frøkenkloster,
det nuv. Vemmetofte Kloster, der begyndte sin
Virksomhed snart efter hendes Død. (Litt.:
Brasch, »Vemmetoftes Historie« [Bd II—III,
Kbhvn 1859—63]; Alb. Krieger, »Eine
kaiserliche Brautwerbung in Kopenhagen 1697«
[»Neue Heidelb. Jahrb.«, IX, Heidelberg 1899]).
(C. F.). C. A. T.

Sofie Magdalene, dansk Dronning, f. 28.
Novbr 1700, d. 27. Maj 1770, Datter af
Markgrev Christian Henrik af
Brandenburg-Kulmbach og Sofie Christiane af Wolfstein, blev 7.
Aug. 1721 paa
Slottet Pretsch
(nær Torgau i
preussisk
Sachsen), gift med
Kronprins
Christian af
Danmark
(Christian VI), med
hvem hun
besteg Tronen 12.
Oktbr 1730. S.
M., hvis Ydre
ikke var uden
en vis kølig
Skønhed, havde,
baade hvad
Karakter og
Livssyn angaar,
meget tilfælles
med Christian VI, hvem hun synes at have
omfattet med virkelig Kærlighed, og da
denne Følelse gengældtes fra Kongens Side,
blev Ægteskabet i det hele lykkeligt. (Rygtet
om, at han skulde have staaet i utilladelig
Forbindelse med S. M.’s smukke og livlige Søster,
Enkefyrstinde Sofie Caroline af Ostfriesland,
der opholdt sig i Danmark, foreligger der intet
Bevis for). Men har hun saaledes formaaet at
fængsle sin Ægtefælle, ser det næsten ud til, at
hun over for alle andre har været uden Evne
til at vække Hengivenhed, saa samstemmende
er Udtalelserne om det ubehagelige, frastødende
Indtryk, hendes stolte og stramme Holdning,
stive og kolde, sygelige og vrantne Væsen, der
syntes blottet for ethvert Spor af Ynde og
Imødekommenhed, gjorde paa alle, der kom i
hendes Nærhed, ɔ: Hofkredsene og de
fornemste Rangklasser; thi for Nationens store Flertal,
med hvilket hun skyede at komme i Berøring,
var hun helt fremmed, det saa i hende kun en
hovmodig, pragtsyg, i Sind og Skind tysk
Dronning, der saa ned paa de Danske, men trak sine
Landsmænd ind i Landet og lod sine fattige
Slægtninge leve paa Statens Bekostning. Intet
Under derfor, at hun er en af de tyskfødte
danske Dronninger, der har faaet det mindst
heldige Eftermæle, til Dels dog med Urette,
eftersom hendes Ødselhed og frastødende Væsen
mindre var fremkaldt af Hovmod end af visse
i Datidens gængse Forestillinger om den
ubetingede Ærefrygt, Undersaatterne skyldte den over
alt og alle ophøjede enevældige Konge. Det var
disse Forestillinger, der bragte Kongeparret til
at trække det skarpe Skel mellem sig og
Folket; det var den samme Tankegang, der gav
hendes Hang til Ødselhed Vind i Sejlene og
laa til Grund for de kostbare
Byggeforetagender, hun og Kongen satte i Gang, for hendes
Vedk. særlig Hirschholm (s. d.), og al den
Pomp og Pragt, hvormed de omgav sig, men
som ingen af dem personlig havde nogen
Glæde af. Baade paa dette og paa det religiøse
Omraade, hvor hun delte Tidens tunge og
mørke Livssyn, havde hun stor og uheldig
Indflydelse paa den i Forvejen i disse Retninger
letpaavirkelige Konge. At S. M.’s Familie kostede
Kongen mange Penge, og at hun nærede
Forkærlighed for sine Landsmænd, er sikkert nok,
selv om den stærke Anvendelse af Udlændinge i
dansk Tjeneste først falder efter hendes Tid,
og lige saa sikkert er det, at Sproget ved Hoffet
ganske overvejende var tysk, uagtet Dronningen
baade kunde tale og skrive Dansk. Det
godmodige, der trods alt var i hendes Natur (f.
Eks. over for Tjenestefolk og navnlig over for
Børn), træder først frem i hendes senere Aar,
da hun var blevet Enke, hvilket skete 6. Aug.
1746. Fra den Tid førte hun et stille Liv, mest
paa sit kære Hirschholm, paa hvis Bøndergods
der med hendes Samtykke blev indført
Arvefæste og Hoveriafløsning, hvad der har indbragt
hende den Ære at være en af de første, der i
Danmark gik med til disse Reformer. (Litt.:
J. Møller, »Mnemosyne« [I—IV, Kbhvn 1830
ff.]; Worsaae, »Nogle smaa Bidrag til S.
M.’s og Caroline Mathilde’s Historie« [»Historisk
Tidsskr.«, III, 5, Kbhvn 1866]; C.
Christensen
, »Hørsholms Historie« [Kbhvn 1879]; E.
Holm
, »Danmark-Norges Historie under
Christian VI« [Kbhvn 1893]).
(C. F.). C. A. T.

Dronning Sofie Magdalene.
Dronning Sofie Magdalene.


Sofie
Magdalene,
svensk
Dronning, f. 3.
Juli 1746 i
Kbhvn, d. 21.
August 1813 i
Sthlm, Datter af
Kong Frederik
V af Danmark
og Dronning
Louise, blev 1.
Oktbr 1766 gift
med den sv.
Kronprins
Gustaf, ved hvis
Tronbestigelse
som Gustaf III
hun blev svensk
Dronning;
Ægteskabet fik
ikke de heldige politiske Følger, man havde
ventet, og blev heller ikke til Lykke for
Ægtefolkene; dertil var S. M., en stilfærdig, lidet

Dronning Sofie Magdalene.
Dronning Sofie Magdalene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0909.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free