- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
964

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sortkoraller - Sortkrage - Sortkridt - Sortland - sort Magi - Sortmejse - Sortprik - Sortrust - Sortræv - Sortskimmel - Sortskimmel (se Lød) - Sortspætte - sortstrubet Bynkefugl - Sortterne - Sorttop - Sorø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(se Søanemoner). Antipathes arctica lever
i højnordiske Have.
T. K.

Sortkrage, se Ravnefugle.

Sortkridt er en meget fin, blød og
afsmittende, af Kulstof sort farvet Lerskifer, der kan
bruges til at skrive med.
J. P. R.

Sortland, Herred, Vesteraalen
Sorenskriveri, Lofoten og Vesteraalen Politidistrikt,
Nordland Fylke, 409,9 km2 med (1920) 4704
Indb., altsaa c. 11 Indb. pr km2, udgør et eget
Præstegæld og omgives af Herrederne Hadsel,
Øksnes, Dverberg og Kvæfjord. Herredet ligger
paa de til Lofotens Øgruppe hørende store Øer
Langø og Hindø, adskilte ved Sortlandssund;
det er opfyldt af Fjelde, der paa Hindø til Dels
er stejle og utilgængelige, med de for Nordland
karakteristiske Former, medens de paa Langø
er lavere og med mere afrundede Formationer.
Herredets vestre, paa Langøen liggende Del,
udgøres langs Kysten omkr. S. Kirke og
Handelssted af en vel opdyrket og bebygget
Fladbygd, idet Fjeldene her træder mere tilbage fra
Kysten; af Fjeldtoppe kan nævnes
Holandsknurren (651 m), Blaaaksla (503 m), Blaaheia,
Kvalkvantotind (657 m), Kariheia m. fl.; de
mest fremtrædende Dalfører er
Blaahammerdalen og Skogfjelddal. Herredets østre, paa
Hindøen liggende Del er helt opfyldt af Fjelde,
der kun langs Kysten og i den nedre Del af
enkelte Dalfører levner Plads for Bebyggelse.
Bl. de mest fremtrædende Fjelde kan nævnes
den vakre Stortind (1022 m), endvidere
Fjeldpartierne Galten-Vartind (495 og 668 m),
Brokløstind-Viktind (555 og 683 m),
Djupfjordfjeld (880 m), Løberdalstinderne (985 m) og
Møisadlen (1266 m), begge Grænsefjelde med
Isbræer, det som Sømærke kendte Kjeipen ell.
Rismaalstind (786 m) m. fl. Af Dalfører med
Vasdrag og Indsøer kan i denne Del af
Herredet bl. a. mærkes Kjærringdalen med
Kjærringdalselv og Kjærringdalsvand,
Langvandsdalen, Djupdalen, Blokdalen med Blokelv og
Blokvand, Fiskfjorddal m. fl.; endvidere kan
nævnes Vangpolelv, Storelv med Storevand
m. fl. Samtlige Elve og Vande er fiskerige.
Fra Sortlandssund skærer mod V. ind i Langø
Gaasfjord; mod Ø., paa Hindø, har man
Hognfjord med Sørfjord samt Furfjord, Sigerfjord,
Djupfjord og Fiskefjord; særlig ved Sigerfjord
findes omkr. Haugen adskillig Bebyggelse. I
Sortlandssund ligger Varholmene, Roksø, Aaserø
og Kjærringnesø (Fuglevær). Herredets
Hovednæringsveje er Fiskerierne, desuden lidt
Agerbrug og Kvægavl; af Skov findes lidet, og Tørv
er det alm. Brændsel. Af Arealet er 10,13 km2
Ager og Eng, 25,58 km2 Skov, 10,0 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Af
industrielle Anlæg mærkes: Fiskefjord Jernfelt,
Jennestad Jernforekomster og to Grafitgruber,
Garverier, en kem. Fabrik, fl. Cementfabrikker,
fl. Sildeoliefabrikker, Hermetikfabrikker og
Mineralvandsfabrikker. Paa S. er der Apotek,
Middelskole, Sygestue, fl. Banker. I Sigerfjord
er der et Tuberkulosehjem. Ved Blokken paa
Hindø findes Baad- og Dampskibsværft samt
Savbrug; i Sigerfjord har Hindø
Dampskibsselskab sin Station. Ved S. Kirkested
Middelskole, Apotek, Hoteller, Banker,
Tuberkulosehjem, Skydebane. Bl. Herredets største Gaarde
kan nævnes Sortland, Liland, Osvold,
Kjærringnes, Holand, Vik, Roksøen m. fl. S. Kirke er
opført 1901. — Herredets Kommunikationer er
væsentlig Bygdevejen fra Hadsel langs Kysten
over S. og Jennestad til Fruskeland og
Kavaasen i Øksnes; ligeledes fører Bygdevej fra
Haugen ved Sigerfjord til Hognfjord;
Dampskibsanløbssteder er Sigerfjord, S. og Jennestad samt
for enkelte Skibe tillige Blokken, Bønæs og
Kleiven, hvorfra Forbindelse med Harstad og
Bodø. Antagen Formue 1923 var 6,5 Mill. Kr
og Indtægt 2536000 Kr.
(N. S.). M. H.

sort Magi, d. s. s. Goëtik.

Sortmejse, se Mejser, S. 859.

Sortprik er en fra Linné’s Tid (puncta
nigra
) stammende Betegnelse for smaa
Sporehuse og Pyknider. Navnet er særlig anvendt
for visse Kernesvampe paa Sædarterne
(Leptosphæria o. a.).
C. F.

Sortrust, se Puccinia.

Sortræv, se Ræv.

Sortskimmel, Benævnelse for
Branddugsvampe og i det hele for mørkfarvede
Hyphomycetes.
C. F.

Sortskimmel, se Lød.

Sortspætte, se Spætter.

sortstrubet Bynkefugl, se Digesmutte.

Sortterne, se Terner.

Sorttop, se Bartschia.

Sorø, Købstad i Midtsjælland, S. Amt, Alsted
Herred, ligger under 55° 25,8′ n. Br. og 1° 1,2′
v. L. f. Kbhvn (regnet for Kirken), meget smukt,
omgiven af Skove og Søer ved Kysten af S. Sø,
der begrænser Byen
mod S. og V. Byen
har tidligere ligget
paa en Ø (Soer-Ø),
idet S. Sø har staaet
i Forbindelse med
den lille Petersborg
Sø, og denne atter
med Tuel Sø, som
mod S. stod i
Samkvem med S. Sø.
Langs denne Søs
Østside gaar den 1854—55 anlagte, henved
2 km lange Vej til Jernbanestationen, der ligger
ved Søens Sydøsthjørne. Det højeste Punkt i
Byen er paa Torvet, 45 m. S. ligger c. 75 km
SV. f. Kbhvn, 15 km V. f. Ringsted og 13 km
ØNØ. f. Slagelse. Købstaden har et Areal af
259 ha, og 1. Febr 1921 fandtes der 280 Gaarde
og Huse med 2689 Indb. (1911: 2412, 1901: 2241,
1850: 901 og 1801: 592). Hertil kommer som
Forstæder S. Købstads Landdistrikt og
Frederiksberghusene i Lynge Sogn, ialt 437 beboede
Steder med 2192 Indb. Landdistriktet, der
omtr. helt omslutter Købstaden, er iøvrigt nu
i de fleste Henseender forenet med denne.
Hovedgaden er den fra Torvet udgaaende
Storgade (tidl. Realgade), der gaar mod N. og
fortsættes i Sorøstræde og Reitzensteins Allé, som
udmuader i Ringsted- og Holbækvejene. Den
venlige, stille By har kun faa ældre Huse; fl. af
dem er opførte af Akademiet for Lærere og

Sorø Bymærke.
Sorø Bymærke.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0994.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free