- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1062

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparekasser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selvejende Institutioner. I førstnævnte Tilfælde
sikres Indlaansmidlerne ved Statens ell.
Kommunens Garanti, i sidste Tilfælde oftest ved en
Garantifond, hvortil i begge Tilfælde kommer
de eventuelt opsparede Reserver. Risikoen vil
dog, hvor Revisionen er tilstrækkelig effektiv,
som oftest være ret begrænset, idet
Sparekasserne i Kraft af deres særlige Karakter maa
lægge mere Vægt paa Sikkerheden end
paa høj Rente, hvilket de saa meget lettere
kan, som der ingen Aktiekapital er at forrente.
En væsentlig Del af S.’s Aktiver bestaar
sædvanlig af første Klasses Obligationer, hvis
Indlaansmidlerne ikke simpelthen overlades Staten
til Forrentning, som Tilfældet er i enkelte
Lande. Men ved Siden heraf er det, hvor
Lovgivningen ingen Hindringer lægger i Vejen
derfor, almindeligt, at større ell. mindre Beløb
anbringes som direkte Udlaan mod Pant i fast
Ejendom ell. anden betryggende Sikkerhed.
Saadanne Aktiver er mindre likvide end
Obligationerne, der kan belaanes ell. realiseres naar
som helst, men herved er, naar de rette
Grænser ikke overskrides, intet betænkeligt, da
S. gennemgaaende kan regne med, at Penge,
der overlades dem til Forvaltning, vil forblive
indestaaende i længere Tid. For Indlaan, der
kan hæves uden Opsigelse, maaske endda ved
Checks, gælder dette dog kun til en vis Grad, idet
saadanne Midler for en væsentlig Del vil bestaa
af Forretningsfolks og privates
Kassebeholdninger, altsaa af Beløb der har en mere ustabil
Karakter end de egl. Sparepenge og derfor
ogsaa nærmest hører hjemme i Bankerne. I
adskillige Lande forbyder Lovgivningen derfor
ogsaa Sparekasserne at modtage Indskud, der
kan hæves paa Anfordring, ligesom man i det
hele taget fra Statsmagtens Side overalt har
set det som sin Opgave at trække Skillelinierne
mellem Banker og S. saa skarpt op som muligt.
Først og fremmest indeholder Sparekasselovene
naturligvis Regler om Kassernes Ledelse, om
Midlernes Anbringelse og om Revisionen m. v.,
men dernæst er der ogsaa i adskillige Lande,
dog ikke i Danmark, fastsat visse
Opsigelsesfrister samt Grænser for den enkelte
Kontohavers Indlaan, for Rentens Højde o. s. v.

S.’s Indlaansmidler har i det store og hele
været stigende, efterhaanden som den
økonomiske Udvikling er skredet frem, men de
svinger noget med Konjunkturerne. Naar
Tiderne er gode, og Aktiemarkedet lokker med
store Gevinstmuligheder, er det kun smaa
Midler, der finder Vej til S. Og ganske særlig
gælder dette naturligvis, hvis Indlaansmidlernes
Købekraft samtidig undermineres af en fortsat
Inflation, som Tilfældet var rundt omkr. i
Landene 1914—20 og ganske særlig i Tyskland
under Markfaldet indtil Slutn. af 1923. De
Kapitaler, som den tyske Befolkning havde betroet
S. til Forvaltning, var for saa vidt anbragt
sikkert nok, som S. uden Vanskelighed kunde
opfylde deres lovlige Forpligtelser. Men Værdien
af Sparernes Tilgodehavender faldt fra Dag til
Dag, indtil Møntforringelsen til sidst havde
antaget et saadant Omfang, at S.’s samlede
Indlaansmidler var svundet ind til næsten ingen
Ting, maalt i Guld. Omvendt gaar det
naturligvis under et faldende Prisniveau. Saa vil
Aktiemarkedet saavel som Erhvervslivet kun lægge
Beslag paa smaa Kapitaler, og S.’s Indskydere
nyder Fordelen af, at Købekraften af deres
Indlaan stiger af Sig selv, hvilket i Realiteten
betyder, at de opnaar en højere Rente end den
nominelle. Er Indlaansrenten f. Eks. 4 %, og
falder Prisniveauet i Aarets Løb 10 %, saa
bliver den reelle Rente ikke 4 %, men 15 1/2 %.
Under saadanne Forhold stiger
Sparekasseindlaanene, og dette saa meget mere, som
Obligationskurserne oftest samtidig vil bevæge sig
opad, hvad der gør direkte Kapitalanlæg mindre
fristende. For S. vilde det være heldigst, om
de kunde undgaa de Forskydninger, som
opstaar ved, at Publikum til Tider anbringer
deres Penge som Indlaan og til andre Tider
selv køber Obligationer, idet Resultatet heraf
let bliver, at S. maa forøge deres Beholdning
af Obligationer, naar disse er dyre, og
formindske den, naar Kurserne er lave, men en
saadan Spekulation fra Publikums Side vil S. kun
kunne værge sig imod ved at begrænse den
enkelte Indskyders Tilgodehavende til et
ganske lille Beløb, hvilket S. kun er lidet
tilbøjelige til, da de større Indlaan koster mindst i
Administration og giver den større
Renteindtægt.

Særlige Former for S. er
Postsparekasser (s. d.) samt
Arbejdersparekasser, Fabrikssparekasser,
Tyendesparekasser,
Børnesparekasser og Skolesparekasser, hvilke
sidstnævnte alle henvender sig til et mere
begrænset Publikum og ofte staar i Tilknytning til
andre S. Skolesparekasserne opstod for over
100 Aar siden i England og har derfra bredt
sig til et stort Antal Lande, bl. a. ogsaa til
Danmark, hvor de 1925 var indført ved 283
Skoler. I denne Forbindelse skal ogsaa nævnes
de eng. Pennysparekasser, der
modtager Indskud paa helt ned til en Penny og
nærmest er at betragte som Underafdelinger
af de egl. S. De findes spredt i Tusindvis over
hele England og har ogsaa fundet Efterligning
i andre Lande.

I Danmark oprettedes den første S. som
nævnt 1810, og omkr. 1850 var Antallet steget
til 37. I de flg. Aar tog Bevægelsen et stærkt
Opsving, som varede ved indtil Beg. af
1880’erne, da Tallet 500 var naaet. Under
Landbrugskrisen gik Oprettelsen af ny Kasser næsten
helt i Staa, cg selv efter dennes Overvindelse
har Stilstanden fortsat sig, idet Erhvervslivets
Udvikling i den sidste Menneskealder før
Krigen mere begunstigede Opkomsten af ny
Banker. Men selv om Antallet af S. saaledes har
været stagnerende, ja efter Krigens Slutn.
endda er faldet lidt, viser de samlede
Indlaansmidler siden Aarh.’s Beg. en betydelig Stigning,
som dog svinder stærkt ind, om man tager
Hensyn til den samtidig stedfundne Stigning i
Prisniveauet og Befolkningstallet, og som heller
ikke kan maale sig med Fremgangen for
Bankernes Vedk. Medens Efterkrigstiden bragte et
stort Antal Banker i Vanskeligheder, har S.
imidlertid staaet Krisen igennem uden
Sammenbrud, og de sidste Aar har derfor medført en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free