Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spongospora - Sponneck, Wilhelm Carl Eppingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sygdommen sig som flade, jævne og glatte Vorter,
der i Begyndelsen er faa i Tværmaal, senere
tiltager noget i Omfang; senere brister Huden
paa de syge Partier, og dens Rester ses som en
Bræmme omkr. de aabne, gulbrune ell.
chokoladebrune Saar, der er fyldte med Svampens
pulverformede Sporemasse. Saarene kan være
temmelig store, 3—4 cm i Tværmaal; i
ondartede Tilfælde kan de naa 2 cm ind i Knoldene.
Smitten følger Læggekartoflerne; naar
Svampen een Gang har faaet Indpas paa en
Ejendom, kan den holde sig vedlige ved Jordsmitte,
idet Sporerne kan bevare deres Spireevne i
Jorden mindst 5 Aar. Sygdommen begunstiges af
Fugtighed i Jord og Luft; den synes endvidere
efter de fleste Angivelser at begunstiges af
alkalisk Reaktion. I Danmark forekommer S. ret
udbredt, men ikke ondartet. Som Midler
mod Sygdommen maa anbefales sundt
Læggemateriale, et vel ordnet Sædskifte og
Ødelæggelse af ell. dog Paapasselighed med
Kartoffelaffald. Paa daarlig afvandet eller stærkt
kalket Jord bør Kartofler ikke dyrkes.
C. F.
Sponneck, Wilhelm Carl Eppingen,
Greve, dansk Statsmand, f. 16. Febr 1815 i
Ringkjøbing som Søn af derværende
Herredsfoged M. S., d. 29. Febr 1888 i Kbhvn. Han
blev Student
1832, cand. jur.
1836, indtraadte
1838 i
Generaltoldkammeret
og begav sig
ikke længe
efter paa en
længere Rejse til
Frankrig og
Tyskland, hvor
han gjorde
finansvidenskabelige Studier,
særlig
vedrørende
Toldvæsenet. 1840
udgav han en
stor Bog: »Om
Toldvæsen i
Almindelighed og det danske Toldvæsen i
Særdeleshed«, et meget dygtigt Arbejde, som paa
sit Omraade blev grundlæggende i Danmark, og
i hvilket de frihandelsvenlige Anskuelser, som
dengang var i Frembrud i Europa, stærkt
gjorde sig gældende. Samme Aar blev S.
kommitteret i Generaltoldkammeret og 1844
deputeret i samme med Kongerigets Toldvæsen som
sit særlige Dept. I denne Stilling gennemførte
han den forholdsvis frihandelsvenlige
Toldreform af 1846; 1848 sluttede han sig, endnu
inden Martsbevægelsen var kommen til
Frembrud, nærmest til den helstatlig-konservative
Retning og deltog i den saakaldte
»Fønix-Klubs« Møder. Under Ministerkrisen Marts 1848
var han udset til Finansminister i den
strandede Bardenfleth’ske Kombination, som skulde
forsøge at mægle mellem den ældre og den
nyere Statsopfattelse. Da den liberale Retning
imidlertid sejrede, sluttede S. sig resolut til
den, udnævntes til Kommissarius ved de to
Stændermøder i Foraaret 1848, hvor Valgloven
til den grundlovgivende Rigsforsamling
drøftedes, og optraadte her uden Forbehold som
Talsmand for Martsministeriets Politik. Oktbr
1848 blev han kongevalgt Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling, og i følgende
Maaned indtraadte han i Novemberministeriet som
Finansminister, hvilken Stilling han bibeholdt
under Ministeriets forskellige Omdannelser i de
følgende Aar. Han var Regeringens betydeligste
politiske Kraft og spillede en stor og
heldbringende Rolle baade ved Inaugureringen af den ny
Statsskik, særlig paa det finansielle Omraade,
og som det dristige Reforminitiativs Mand. Han
udjævnede Toldforskellen mellem Danmark og
Slesvig, saaledes at Beskyttelsestolden blev
væsentlig nedsat, og samtidig ophævede han den
navnlig for Menigmand i Byerne stærkt
trykkende Portkonsumtion samt
Formalingsafgiften, der fordyrede Brødet, og omordnede
Brændevinsafgiften saaledes, at den blev mere
ensartet og let bestemmelig. Allerede i
Krigsskatloven af 1848, paa hvis Udarbejdelse han havde
en væsentlig Indflydelse, og for hvilken han i
Stænderne var Regeringens Ordfører, og senere
i de to lignende Love, af 1850 og 1851, han selv
som Finansminister forelagde, indførte han den
engelske Indkomst- og Formueskats Principper
i dansk Lovgivning. Det var ogsaa hans Tanke
at bibeholde Indkomst- og Formueskatten som
et stadig virkende Led i det danske
Skattesystem. Det Forslag i denne Retning, han i
Samlingen 1850—51 forelagde, gik ud paa gennem
forskellige Trin at indføre en Beskatning, ved
hvilken Indtægt af Formue skulde skatte
forholdsvis højere end anden Indtægt, og hvor
Skatten i øvrigt for alle Indtægters Vedkommende
skulde være progressiv indtil en vis Grænse,
saaledes at Maksimum (4 %) naaedes ved
Indtægt af Formue paa 2000 Rdl. ell. derover.
Dette Forslag gennemførtes imidlertid ikke.
Derimod fik han vedtaget en Sammendragning
af en Del uhensigtsmæssige og delvis
irrationelle Skatter til en ensartet Land- og
Ligningsskat, og han bragte ved Pensionsloven af 1851
Orden og System i dansk Pensionsvæsen.
Desuden gennemførte han en Række Lønningslove
for de forskellige Embedsetater, hvorved det
dyre og demoraliserende Sportelsystem afløstes
af faste Lønninger, endvidere Lovene om
Frimærkesystemets Indførelse, om Tallotteriets
Afskaffelse, om Anlægget af den første
Telegraflinie og om Forlængelsen af den
sjællandske Jernbane fra Roskilde til Korsør, foruden
en Række andre Love. Hans Hovedbedrift som
Finansminister var dog den grundlæggende
Omordning af dansk Finansvæsen og den
Tilpasning af dette til det konstitutionelle System,
som han i Samarbejde og Forstaaelse med
Rigsdagen gennemførte.
S. var ikke blot i Besiddelse af udmærkede
Evner for Lovgivningsarbejde og praktisk
Administration, men var tillige en betydelig
parlamentarisk Kraft. Hans Tale var præget af
saa megen Sikkerhed og Styrke, at den
uvilkaarlig rev andre med sig, og tilmed var han
endnu paa denne Tid i Besiddelse af en vis
Smidighed og Evne til i mindre Ting at lempe
sig efter dem, hvis Bistand han ikke kunde
undvære. Endnu var det hans Ønske at være
 |
| W. C. E. Sponneck. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
