- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
131

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stammen - stammevis - Stammler, Rudolf Karl Eduard Julius Theodor - Stamnes - Stamnos - Stamord - Stampa, Gaspara

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Læseøvelser, der maa ledes med megen
Kyndighed og fordrer stor Udholdenhed og Flid fra
Elevens Side. I Danmark har Staten 1898
oprettet et Institut for talelidende, hvor dels
stammende, dels andre talelidende behandles. Efter
Erfaringerne paa Instituttet bliver omtr. 60 %
af de behandlede helbredede ell. betydelig
bedrede, men der er dog senere en ikke ringe
Tilbøjelighed til Tilbagefald. Blandt Grundene til,
at der i mange Tilfælde ikke opnaas Bedring,
kan særlig nævnes mangelfuld Intelligens og
Mangel paa Flid og Udholdenhed.
G. N.

stammevis kaldes en Træmaaling, naar den
udføres ved, at hvert enkelt Træ tages med ved
Maalingen, i Modsætning til, hvad der sker ved
Brugen af Prøveflader ell. Prøvetræer, hvor
Antallet af maalte Træer kun udgør en Brøkdel
af det hele Stamtal.
C. V. P.

Stammler [’∫tamlər], Rudolf Karl
Eduard Julius Theodor
, tysk Retslærd, f.
19. Febr 1856 i Alsfeld, 1880 Privatdocent i
Leipzig, 1882 Prof. extraord. i Marburg, 1884 Prof.
ord.
i Giessen, 1885 i Halle a. S., 1918 i Berlin.
S.’s dogmatiske Skrifter — »Darstellung der
strafrechtlichen Bedeutung des Nothstandes« (1878),
»Das Recht der Schuldverhältnisse in seinen
allgemeinen Lehren« (1897) o. a. — bærer
Vidnesbyrd om hans skarpe og sikre, næsten
selvsikre Tænkning; hans praktisk-juridiske
Værker — »Übungen im bürgerlichen Recht für
Anfänger« (4. Opl. 1915), »Praktikum des
bürgerlichen Rechtes für Vorgerücktere« (2. Opl. 1903),
»Aufgaben aus dem römischen Recht« (4. Opl.
1919) o. a. — har vundet udstrakt Udbredelse,
og hans retsfilosofiske Forfatterskab har skaffet
ham Navn og Indflydelse som en af det
moderne Tysklands betydeligste Retstænkere og
Socialfilosoffer. Erkendelsesteoretisk staar han
Marburger-Skolen nær og er den nykantianske
Retsskoles Fører. Med stor dialektisk Kraft og
megen Tillid til Idealets og Teoriens Magt har
han i en lang Række delvis meget omfattende
Værker angrebet saavel den historiske Retsskole
som den materialistiske Opfattelse og
fremstillet sit eget socialrethge System, saaledes i
Ȇber die Methode der geschichtlichen
Rechtstheorie« (Festgave til Windscheid 1888), »Die
Theorie des Anarchismus« (1894), det berømte
»Wirtschaft und Recht nach der materialistischen
Geschichtsauffassung« (1896, 5. Oplag 1924), »Die
Lehre von dem richtigen Rechte« (1902, 2. Opl.
1926), »Theorie der Rechtswissenschaft« (1911,
2. Opl. 1923), »Recht und Kirche« (1919),
»Lehrbuch der Rechtsphilosophie« (1922, 2. Opl. 1923)
o. a. Af S.’s øvrige Arbejder skal bl. a. nævnes
»Die Behandlung des Römischen Rechtes in dem
juristischen Studium nach Einführung des
Deutschen Reichs-Civilgesetzbuches« (1885),
»Die Gesetzmässigkeit in Rechtsordnung und
Volkwirtschaft« (1902), »Privilegien und
Vorrechte« (1903), »Unbestimmtheit des
Rechtssubjektes« (1907), »Rechts- und Staatstheorien der
Neuzeit« (1917, 2. Opl. 1925), »Mandevilles
Bienenfabel« (1918), »Der Richter« (1925), foruden
Tidsskriftafh. og Bidrag til Samleværker, f. Eks.
P. Hinneberg’s »Die- Kultur der Gegenwart«.
1925 udgav S. »Rechtsphilosophische
Abhandlungen und Vorträge, I—II 1888—1924«.
Fz. D.

Stamnes, Herred, Alstahaug
Sorenskriveri, Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke,
44,8 km2 med (1920) 1822 Indb., altsaa 40 pr
km2; svarer til S. Sogn af Alstahaug
Præstegæld og begrænses af Herrederne Herøy,
Nesna, Hemnes, Vefsn, Tjøtta, Leirfjord og
Alstahaug. Herredet bestaar af den nordvestre Spids
af den store Ø Alsten (127,7 km2), der tilhører
Herredet med 31,4 km2; de øvrige Øer er
ubetydelige. Alsten ligger mellem Vefsn-,
Alstahaug- og Ulvangenfjordene; i den til S. Herred
hørende nordre Del af Øen skærer Botnfjord
ind i sydvestlig Retning fra Leirfjorden. Partiet
Ø. f. Botnfjord opfyldes af den nordlige Del af
det mægtige Fjeldparti de syv Søstre, med
Toppene Ørntuen (1008 m), Stortind (1066 m),
Storklubben (673 m) m. fl.; Bebyggelse findes her
kun ved Kysten i den nordøstligste Del, særlig
ved Hellesvik, liggende ved Sundet mellem
Alsten og Fastlandet. Det V. f. Botnfjord
liggende Parti bestaar af to lavere Aasrygge; her
findes adskillig Bebyggelse, ved Botnfjordens
Bund og særlig i Nærheden af Kirken, hvor
Husansamlingen ved Sandnessjøen tæller 742
Huse med (1920) 1007 Indb. — Det opdyrkede
Areal er i Forhold til Herredets Udstrækning
lidet, og Brugene er smaa; blandt de største
Gaarde kan nævnes Stamnes, Sandnes, Novik
m. fl. Af Skov findes væsentlig Løvskov; Tørv
anvendes adskillig til Brændsel, og Herredet
har udstrakte Myrstrækninger. Fiskeriet er
Hovednæringsvejen, dernæst kommer Agerbrug
og Kvægavl. Af industrielle Anlæg mærkes
Tørvefabrik, Hermetikfabrik, Mejeri,
Elektricitetsværk, mekanisk Værksted,
Trævarefabrikker. Her er paa Sandnessjøen flere Banker,
Middelskole, tekn. Aftenskole, Apotek, flere
Hoteller, Telefon, Post- og Telegrafstation. Ved
Sandnessjøen, der anløbes af alle rutegaaende
Dampskibe, er 1896 oprettet et Fyr.
Kommunikationerne er væsentlig knyttede til Fjordene.
Sandnessjøen er Anløbssted for Hurtigruten og
Udgangspunkt for Lokaldampskibsruterne paa
Vefsn og Ranenfjord og til Øerne. Her er
Helgelands Dampskibsselskabs Hovedsæde. Fra
Alstahaug fører paa Alsten rodelagt Bygdevej
til Sandnessjøen. Antagen Formue 1923 var 4,5
Mill. Kr og Indtægt 1981000 Kr.
(N. S.). M. H.

Stamnos (gr.), et større Lerkar, dog mindre
end Pithos, i Oldtiden anvendt til Opbevaring
saavel af flydende Varer, f. Eks. Vin og Olie,
som af Figen, Kød o. l.
H. A. K.

Stamord vil sige det Ord, hvorfra et andet
stammer ell. er afledt. Smlg. Etymologi.
O. Jsp.

Stampa, Gaspara, ital. Digterinde,
(1523—54). Hun var født i Padova og levede i
Milano. Hendes erotiske Lyrik er varmere og
personligere end de andre Digterinders fra
Renaissancetiden. Den er et Udtryk for den unge,
smukke og navnlig musikalsk begavede
Adelsdames lidenskabelige Kærlighed til Grev
Collaltino di Collalto, Herre til Treviso. 1. Udg. af
hendes Digte udkom i Venedig 1554, siden
bl. a. ved P. Mestica Chiapetti (Firenze 1877),
med Biografi. (Litt.: A. Borzelli, Una
poetessa italiana del secolo XVI
[2. Udg., Neapel
1888]; E. Minozzi, G. S., studio [Verona
1893]).
(E. G.). E. M-r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free