- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
138

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stang - Stang, Stangbid - Stang, Emil - Stang, Fredrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Stang (Søv.), Dele af Mastens Rundholter.
Til en fuldrigget Top hører foruden
Undermasten først en S. (Fastestang eller
Mærsestang) i Forlængelse af denne og
dernæst en Bramstang i Forlængelse af S.
De sidstnævnte S. er smækrere end
Fastestængerne.
C. B-h.

Stang, Stangbid, se Bid og Hovedtøj.

Stang, Emil, norsk Statsminister, Søn af
nedenn. Statsminister Fredrik S., f. i Oslo 14.
Juni 1834, d. smst. 4. Juli 1912, Student 1853,
cand. jur. 1858, Overretssagfører 1859 og
autoriseredes 1862
som
Højesteretsadvokat.
Saa længe hans
Fader var
Regeringens Chef,
indtog han en
forholdsvis
tilbagetrukken
Stilling. Ved
Valgene i 1882
blev han 1.
Repræsentant for
Aarene
1883—85, og fra
første Stund af,
da han
optraadte i
Debatten, var
han det
konservative Partis Leder i Tinget. Efter
Rigsretsdommene i Februar og Marts 1884
paatog han sig at danne det ny
Ministerium, hvis Chef C. H. Schweigaard blev, da
Partiet ikke ønskede, at S. skulde forlade sin
Plads i Tinget. Han genvalgtes 1886—88 og
1889—91 og blev 1889 Stortingets Præsident.
Femaarsdagen for Ministeriet Sverdrup’s
Overtagelse af Regeringen — 26. Juni 1889 —
fremsatte han Forslag til Dagsordenen, der havde
til Følge, at Ministeriets Medlemmer indgav
deres Afskedsansøgninger. Et nyt Ministerium
med S. som Chef tiltraadte derefter
Regeringen 12. Juli 1889 og blev siddende til 6. Marts
1891, da det dimissionerede p. Gr. a.
Stortingets Dagsorden af 23. Febr ang. diplomatiske
Sagers Behandling. Ved Ministeriet Steen’s
Afgang 2. Maj 1893 blev han for anden
Gang Statsminister. Ministeriet mødtes straks
med et Mistillidsvotum, men blev dog
siddende for at afvente Udfaldet af Valget
Efteraaret 1894, og da Venstre efter dette
beholdt Overvægten i Stortinget, indgav det
umiddelbart før Tingets Sammentræden sine
Afskedsansøgninger. Det viste sig imidlertid
umuligt at danne et nyt Ministerium, hvorfor S.
blev siddende. Først efter at Stortinget 7. Juni
1895 havde vedtaget en Udtalelse om
Indledning af Underhandlinger med Sverige »paa helt
frit Grundlag under en med Stortinget
samarbejdende Regering« ang. Ordning af
Konsulatvæsenet og Udenrigsstyret, genoptoges
Forsøgene; først efter forsk. mislykkede
Kombinationer kunde Ministeriet S. afløses af
Koalitionsministeriet Hagerup. For Valgperioden
1898—1900 repræsenterede S. Fredrikshald paa
Stortinget, men traadte derefter helt tilbage
fra det politiske Liv.
(O. A. Ø.). Edv. B.

E. Stang
E. Stang


Stang, Fredrik, norsk Statsminister, f. i
Stokke i Jarlsberg 4. Marts 1808, d. paa
Helgerud i Bærum 8. Juni 1884, blev 1824 Student,
1828 cand. jur., hvorefter han — kun 21 Aar
gl —
konstitueredes som
Docent i
Lovkyndighed; 1831
Lektor. Hans
første
Forelæsninger udkom
1833 i
omarbejdet Skikkelse
som
»Fremstilling af Norges
konstitutionelle
Ret«. Han blev
imidlertid ikke
siddende i sin
Universitetsstilling længere
end til 1884,
da han efter
bestaaet Prøve
udnævntes til Højesteretsadvokat. I de 10
Aar, han praktiserede som saadan, vandt
han et betydeligt Klientel, og saavel ved
sin Veltalenhed som ved sine øvrige lykkelige
Evner og Egenskaber bidrog han ikke lidet til
at hæve Niveauet for Proceduren for
Højesterets Skranke. Ved Siden af sin
Advokatvirksomhed beklædte han Hverv som Medlem af flere
kgl. Kommissioner. Særlig skal nævnes, at han
var Sjælen i den Kommission, der havde at
afgive motiveret Betænkning over det af
Lovkommissionen 1835 afgivne Forslag til en ny
Kriminallov. 1845 forsvarede han med
opsigtvækkende Veltalenhed og Kraft Statsraad J. H.
Vogt for den mod ham rejste Rigsretsanklage,
og en Maaneds Tid efter at Rigsretsdommen
var blevet afsagt, udnævntes han til Statsraad
og Chef for det oprettede ny Departement for
det Indre. I denne Stilling indlagde han sig
betydelige Fortjenester. Ikke uden Føje er det
blevet udtalt fra alle Hold, at hans
Virksomhed indledede en ny Æra i Fædrelandets indre
Udvikling ved det Opsving, Næringsvejene,
Saltvandsfiskerierne, Landbruget og
Kommunikationsvæsenet tog. Det overanstrengende
Arbejde nedbrød imidlertid hans Helbred. Da et
Ophold i Syden ikke, som paaregnet, tegnede til
at give ham hans Helbred tilbage, søgte og fik
han Afsked 1856. Efterhaanden forvandt han
dog Sygdommen, og ved sin Hjemkomst kunde
han Septbr 1857 modtage Udnævnelse til
tilforordnet Statsraad i den under Kong Oscar I’s
Sygdom nedsatte Interimsregering. Senere
overtog han i Oslo forsk. kommunale Tillidshverv,
ligesom han repræsenterede Oslo paa
Stortinget 1859—60. Efter den store Ministerkrise i
Decbr 1861 modtog han paa ny Udnævnelse til
Statsraad og førte som saadan Forsædet i den
norske Regering, indtil han Sommeren 1873
efter Statholderpostens Ophævelse udnævntes til
Statsminister. Hans Virksomhed som saadan
falder sammen med det rigt bevægede Afsnit

F. Stang
F. Stang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free