Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 152 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stara Planina - Stara-Zagora - Starbuck - Starbus, Johan - Starbäck, Karl Georg - Starcke, Carl Nicolai - Stargard - Stargræsser - Starhemberg - Starigord - Stari Grad - Staring, Antoni Christiaan Winand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nicola- og Berkovitza-Balkan og udmærker sig
ved sin Skovrigdom og store Utilgængelighed.
Kulminationspunktet er Midzor (2186 m).
(H. P. S.). N. H. J.

Stara-Zagora [-za’gåra], se Eski-Zagra.

Starbuck [’sta._əb_åk], en af de brit.
Manihiki-Øer i det stille Ocean, 3 km² stor, en ubeboet
Koralø med rige Lejer af Guano.
M. V.

Starbus [’sta.r-], Johan, svensk Maler, f.
1679 i Amsterdam, d. 1724. Han kom som Barn
til Sthlm, blev Elev af David v. Krafft, var
1702—06 i Paris og blev efter Hjemkomsten
Prinsesse Ulrika Eleonora’s Hofmaler. Han
malede flere Gange Prinsessens Portræt, ogsaa
for hende Portrætter af den polske Kong
Stanislaus’ Gemalinde m. fl. (Gripsholm,
Drottningholm), mange Portrætter af fornemme
svenske Slægter, det fremragende af Grevinde
Potocka (1714, Skokloster) — en dygtig, elegant
Portrætkunst af sikker Tegning. Ogsaa
Miniaturer i Olie og Vandfarve.
A. Hk.

Starbäck [’sta.rbæk], Karl Georg, svensk
Historiker og Romanforfatter, f. 18. Juli 1828,
d. 8. Oktbr 1885. S. blev Student 1849 og Dr.
phil. 1854, gik derefter Skoleembedsvejen,
redigerede
»Svenska arbetaren«
(1861-65), blev
1864 Lektor
ved
Latinskolen i
Norrköping, men
maatte 1872
opgive
Undervisningen, og 3
Aar efter tog
han sin Afsked.
Alle S.’s
Værker har en
smuk og
folkelig Grundtone;
de har noget
af det, som er
Ingemann’s
Styrke, en vis
Retfærdstrang og Fædrelandsfølelse, som øver
sin Indflydelse. Hans bedste Arbejder er det
historiske Værk »Berättelser ur svenska
historien« (1860—75, 11 Bind og Begyndelsen
af 12.), der blev afsluttet af P. O. Bäckström i
22 Bind. Af hans større historiske Arbejder
kan nævnes »Vasaätten under unionstiden«
(1854), »Inledning til medeltidens Historia«
(1856), »Öfversikt af riksforeständareskapet i
Sverige under medeltiden« (1864) samt det
pædagogiske Skrift »Historiens betydelse som
undervisningsämne« (1859). Men han vandt ikke
ringere Anerkendelse ved sine forsk. mere ell.
mindre romantiske Romaner: »Skarpskyttens
ungdomsminnen« (1867), »Mäster Olofs bröllop«
(1871), »Engelbrekt Engelbrektsson« (s. A.) samt
»Nils Bosson Sture« (1870—75) o. fl. Flere af
disse er oversatte paa Dansk.
O. Th.

K. G. Starbäck.

Starcke, Carl Nicolai, dansk Filosof og
Sociolog, f. 29. Marts 1858 i Kbhvn, d. smst. 7.
Marts 1926, tog 1881 Magisterkonferens i
Filosofi, to Aar efter Doktorgraden (Disp. om
Feuerbach). I sin Filosofi har han navnlig
undersøgt de socialt bestemte Sider af
Menneskelivet: »Etikkens teoretiske Grundlag« (1889),
»Samvittighedslivet«, I—III (1894—97),
»Personlighedens Moral« (1912), »Pædagogik« (1914).
Navnkundigt blev S.’s sociologiske Hovedværk:
»Die primitive Familie« (1888, ogsaa paa
Engelsk og Fransk), hvori han vender sig mod de
alt for vidtgaaende Slutninger, man havde
draget af forsk. primitive Folks
Slægtskabsbetegnelser, og viser, at disse ikke altid kan tages
som Udtryk for Familie-, men snarere for
Retsforhold. Andre Arbejder er: »Skepticismen
siden Reformationen« (1890), »Typer af den
filosofiske Tænknings Historie« (1918),
»Videnskaben og Kulturudviklingen i det 19.
Aarhundrede« (1919), »Baruch de Spinoza« (1921) og
en lang Rk. socialpolitiske Skrifter samt
Lærebøger. Ved Siden heraf drev S. en omfattende
politisk Virksomhed: 1913—18 som
Folketingsmand (Venstre), 1913—16 som Formand for
Henry George-Foreningen. Det herfra udskilte
»Retsforbund« og dets Organ »Det frie Blad«
ofrede S. siden 1920 en stor Del af sine
Kræfter (1924 Partiets Rigsdagskandidat i
Svendborg). 1899—1911 levede S, som Skoleforstander,
fra 1916 som Professor i Filosofi.
(A. T-n.). J. D-n.

Stargard [’∫ta.rgart] (slavisk Starograd
ell. Starigord, ɔ: den gl. By), 1) By i
Preuss. Prov. Pommern, Regeringsdistrikt
Stettin, 33 km ØSØ. f. Stettin ved den sejlbare Ihna,
har (1919) 28629 Indb. (med Garnison). S. er
Sæde for en Landret, en Amtsret, en Filial af
Rigsbanken og har et Gymnasium samt
Jernbaneværksted, Maskinbyggeri, Gartneri, Kvæg-
og Lærredsmarkeder. S. fik Stadsret 1229 og
hørte med til Hanseforbundet. 2) By i polsk
Wojewodi Pomorze, 44 km SSV. f. Danzig ved
Ferse, har 10000 Indb. Jernstøberi,
Kobbersmederi og Spritfabrikation.
(Joh. F.). O. K.

Stargræsser, d. s. s. Arter af Slægten Star.

Starhemberg [’∫ta.r_əmbærk], 1) Ernst
Rüdiger, Greve, østerr. Generalfeltmarskal
(1638—1701), vandt navnlig stor Berømmelse, da han,
der i 1681 var bleven Felttøjmester, som
Kommandant i Wien forsvarede Byen mod Tyrkerne
under Storvesiren Kara Mustafa fra 9. Juli til
12. Septbr 1683, indtil Karl af Lothringen og
Kong Johan Sobieski kom ham til Undsætning.
Efter at være bleven haardt saaret ved Ofen
1686, nedlagde han sin Kommando og levede
siden i Wien som Præsident for Hofkrigsraadet,
beskæftiget med Organisationen af den østerr.
Hær. — 2) Guido, Greve, østerr. Feltmarskal
(1657—1737), Fætter til ovenn., udmærkede sig
særlig i den spanske Arvefølgekrig, hvor han
med stor Dygtighed førte den østerrigske Hær
i Italien og Spanien.
(J. L.). E. C.

Starigord, se Stargard.

Stari Grad [-grat] (ital. Cittavecchia),
By i jugoslavisk Dept. Split i Dalmatien, ligger
ved en Bugt paa Nordkysten af Øen Hvar
(Lessina). 3000 Indb. S. G. har en Havn og driver
Skibsbyggeri og Fiskeri. Den er bygget paa
Ruinerne af Oldtidsbyen Pharia.
(H. P. S.). N. H. J.

Staring [’sta.reŋ], Antoni Christiaan
Winand, hollandsk Digter (1767—1840); tog
juridisk Eksamen; Ejer af Godset Wildenborch
ved Lochem i Gelderland. Af hans Digte, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>