Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statutteori - Staubbach - Stauder - Staudigi, Joseph - Staudt, Karl Georg Christian von - Stauf - Staufen - Stauffacher, Werner - Stauffenberg, Frants Aug. Schenk v. - Stauffer, Rudolf Karl - Stauning, Thorvald August Marinus - Staunton (Flod)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statutteori, se international Privatret.
Staubbach [’∫t’aubak], se Lauterbrunnen.
Stauder er en Fællesbetegnelse for de
fleraarige, urteagtige Prydplanter, som dyrkes i
Haver, derunder tillige indbefattet
Stenhøjsplanter samt haardføre Løg og Knoldvækster. S.’s
Bet. for Haverne er i den nyere Tid stærkt
forøget, dels ved Tiltrækning af mangfoldige
Varieteter og Hybrider, dels ved den nu anvendte
regelmæssige Anlægsmaade for mindre Haver,
hvorved der paa Rabatter o. l. St. bliver rig
Anvendelse for dem.
P. F.
Staudigi [’∫ta^udegəl], Joseph, østerrigsk
Operasanger (1807—61), studerede oprindelig
Medicin i Wien og søgte samtidig Plads i
Operaens Kor, hvorfra han hurtig rykkede op i
Solosangernes Række og efterhaanden overtog alle
de store Baspartier. S. var lige fremragende som
Operasanger, Oratorie- og Romancesanger
(Schubert).
S. L.
Staudt [∫ta^ut], Karl Georg Christian
von, tysk Matematiker, f. 1798 i Rothenburg
a. d. Tauber, d. 1867 i Erlangen, virkede fra
1835 som Prof. i Matematik ved Univ. i
Erlangen. S. har i sine Værker »Geometrie der Lage«
(1847) og »Beiträge zur Geometrie der Lage«
(1856—60) udført et betydningsfuldt Arbejde
for den af Poncelet, Chasles og Steiner
uddannede moderne rene Geometri, ved at give den
et udelukkende projektivt Grundlag, og sætte
den i Stand til lige saa udtømmende som den
analytiske Geometri at behandle baade reelle
og imaginære Rumstørrelser. Hans Definition af
reelle Rækkers Projektivitet lider dog af
Mangler, som andre har bødet paa. S. har bevist en
interessant Sætning om de Bernoulli’ske Tal.
Han er mellem de første, der har opstillet alm.
Sætninger om grafiske Kurver.
Chr. C.
Stauf [∫ta^uf], se Donaustauf.
Staufen [’∫ta^ufən], se Hohenstaufen.
Stauffacher [’∫taufakər], Werner, ifølge
Sagnet en velhavende Landmand fra Schwyz,
der paa sin Hustru Margareta Herlobig’s
Opfordring stillede sig i Spidsen for de
schweiziske Skovstæders Rejsning mod Albrecht I’s
Fogeder og 1307 stiftede Sammensværgelsen
paa Rütli. En Werner S. vides at have været
Landamman i Schwyz 1313 og 1314.
Stauffenberg [’∫ta^ufənbærk], Frants Aug.
Schenk v., Friherre, tysk Politiker
(1834—1901), var i et Par Aar i bayersk Statstjeneste,
men ellers Godsejer i Württemberg. Han
valgtes 1866 til Bayerns 2. Kammer, var Fører for
Fremskridtspartiet og 1873—75 Kamrets
Formand; valgtes desuden 1868 til
Toldparlamentet og 1871—93 til den tyske Rigsdag (1876—79
Næstformand). Skønt Katolik var han en af det
nationalliberale Partis Ledere, men udtraadte
deraf 1880 som ubetinget Modstander af
Beskyttelsestold og sluttede sig 1884 til det
nydannede »tysk-frisindede« Parti. Han var ellers
ligesom R. Bennigsen 1877 af Bismarck udset
til at blive Minister.
E. E.
Stauffer [’∫ta^ufər] (Stauffer-Bern),
Rudolf Karl, tysk Maler, Raderer og
Billedhugger, f. 2. Septbr 1857 i Trübschachen, d.
25. Jan. 1891 i Firenze. S. fik sin Uddannelse i
München (hvor han under Raab m. fl. lagde sig
efter Radererkunsten) og i Berlin; han slog sig
1888 ned i Rom. Han var en moderne og alsidig
Aand, udmærkede sig som Maler, var dog større
som Raderer (virkede fornyende ogsaa paa det
tekn. Omraade) og mente — stadig
utilfredsstillet higende i sin Skabertrang — at finde sit
bedste Udtryksmiddel i Skulpturen, da Døden
bortrev ham. Hans bratte og sensationelle Død
— Selvmord — lagde i den almene
Kunstbevidsthed Glorie om hans i og for sig betydelige og
ny Kunst; Interessen for hans
Kunstnerpersonlighed øgedes ogsaa ved Offentliggørelsen af
hans Breve; 1914 udkom »Familienbriefe u.
Gedichte«, der vakte stor Opsigt og gav nyt
Indblik i hans betydelige Kunst- og
Kulturpersonlighed. Museet i Bern ejer en Del Portrætter
(hans Moder, Søstre, 1885), »En Korsfæstet«
(1887) m. m., Museet i Berlin Portrættet af G.
Freytag. Bekendte Stik: Selvportræt (i talrige
Variationer), Portræt af S.’s Moder, P. Halm,
A. Menzel, C. F. Meyer, G. Keller etc. (Litt.:
O. Brahm, »K. S.-B. Sein Leben. Seine Briefe
.....« [8. Opl. 1902]. Biografi: M. Lehrs
[1908]; G. J. Wolf [1909]; H. Katsch,
»Erinnerungen« [»Die Kunst« 1909]; W. Schäfer,
»S.’s Lebensgang« [1912]).
A. Hk.
Stauning, Thorvald August Marinus,
dansk Politiker, f. 26. Oktbr 1873 i Kbhvn. Hans
Fader var Arbejder (Karetmager), og selv var
han som Barn Bydreng og blev som Voksen
Cigarsorterer. Han uddannede sig gennem
Selvstudium og gennem Deltagelse fra ganske ung
i baade den faglige og den politiske
Arbejderbevægelse, var Formand i Cigarsorterernes
Fagforening 1896—1908, Hovedkasserer for
Socialdemokratisk Forbund 1898—1910, dettes
Forretningsfører 1910—24, har været
Medarbejder ved »Socialdemokraten« og indtil 1910
Redaktør af Tobaksarbejderforbundets
Medlemsblad, har desuden beklædt en Række andre
Hverv inden for Arbejderbevægelsen. S. staar
i det danske Socialdemokrati som P. Knudsen’s
Arvtager. Han er Folketingsmand fra 1906,
valgt først i Fakse og derefter fra 1918 i
Kjøbenhavn (var her Medlem af
Borgerrepræsentationen 1913—25, dens Formand 1919—24).
Solide personlige Egenskaber i Forbindelse med
hans Udspring fra selve Arbejderstanden
gjorde ham velegnet til Fører, og 1910 blev han
Formand for den socialdemokratiske
Rigsdagsgruppe, er senere stadig mere ubetinget
kommet til at optræde som dennes Leder. Han var
socialdemokratisk »Kontrolminister« i det
radikale Ministerium Zahle 1916—20 og dannede
endelig efter den store socialdemokratiske
Valgsejr 1924 Regering som Statsminister, hvorved
han selv overtog det til et Erhvervsministerium
omdannede Handelsministerium. De
parlamentariske Vilkaar, hvorunder S. tiltraadte, var
ikke lette, og det var paa Forhaand givet, at
der vilde frembyde sig meget betydelige
Hindringer for Ministeriets vidtrækkende
Reformplaner, ligesom at indre Vanskeligheder inden
for Socialdemokratiet, trods S.’s store
personlige Autoritet, under disse Forhold ikke vilde
udeblive.
H. J-n.
Staunton [’stäntən], Flod i U. S. A.,
Virginia, udspringer paa Middle Mounts,
gennembryder Blue-Ridge-Kæden, strømmer i
sydøstlig Retning og forener sig ved Clarksville med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
