Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stefansforeningen - Stefánsson, Jón - Stefánsson, Ólafur - Stefánsson, Stefán - Stefánsson, Vilhjálmur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sætte Arbejdet i Gang og derefter, naar den
paagældende Institution var nogenlunde
konsolideret, trække sig tilbage og udsøge sig ny
Arbejdsfelter. S. gav Stødet til Dannelsen af de
samvirkende Menighedsplejer i
Kbhvn 1902. Foruden gennem utallige Møder
har S. arbejdet for kristelige
Barmhjertighedsgerningers Fremme gennem Skrifter,
Flyveblade og periodiske Organer. 1878—90 udgaves
saaledes en »Stefanstidende« under Vahl’s
Redaktion. (Litt.: Th. Hansen, »S. i dens
første 25 Aar« [1901]).
A. Th. J.
Stefánsson [’slæ.fa^unså.n], Jón, isl. Bonde
og Novellist, f. 2. Juni 1851, d. 23. Juni 1915.
S., hvis Hjemstavn er Thingösyssel, vistnok
Islands mest litterære Egn, har offentliggjort,
under Pseudonymet »Thorgils Gjallandi«, flere
større og mindre Noveller og Fortællinger,
hvis Emner alle er hentede fra det islandske
Folkeliv, spec. Bondelivet. En af hans største
og bedste Noveller er »Upp við fossa« (»Oppe
ved Vandfaldene« [1902]). Han var en stor
Dyreven og udgav »Dyrehistorier«
(»Dýrasögur« [1910]). Hans Skildringer af de
islandske Karakterer og Liv og af den islandske
Natur er ganske fortrinlige; i saa Henseende
maa den nævnte Novelle vistnok betegnes som
noget af det bedste, der er skrevet i sin Art.
Hans Sprog er klart og fint, rent og
ufordærvet. (Litt.: »Oðinn«, for Septbr 1915).
F. J.
Stefánsson [’stæ.fa^unså.n], Ólafur, isl.
Stiftamtmand, f. 3. Maj 1731, d. 11. Novbr 1812.
Han blev Student 1751, cand. jur. 1754 og
ansattes som Bogholder ved Fabrikkerne i
Reykjavik. 1756 blev han Vicelovmand for Nord-
og Vestamtet og 1764 adjungeret Amtmand
Magnus Gislason og efter dennes Død 1766
Amtmand over Island. Da Island 1770 deltes i
to Amter, tilfaldt Nord- og Østamtet S., men
1783 afgik han med Pension, muligvis for at
undgaa Flytning til Nordlandet. 1787 oprettedes
et særligt Vestamt, og S. blev Amtmand over
dette. 1790 blev han Stiftamtmand over Island
og var tillige Amtmand indtil 1793 over
Vestamtet og derefter over Sydamtet. S. var en
arbejdsom og fornuftig Mand og virkede med
Iver for Næringsvejenes Udvikling. Han havde
grundigt Kendskab til de landøkonomiske
Forhold paa Island og skrev bl. a. flere værdifulde
økonomiske Afh. i det ældre isl.
Litteraturselskabs Skrifter (»Lærdomslista-Fjelagsrit«). Paa
Dansk udgav han en hist. »Underretning om
den isl. Handels Førelse« (1798); ligeledes
findes flere særdeles værdifulde Betænkninger om
forsk. isl. Spørgsmaal af ham i Rigsarkivet.
Skønt han var en forsigtig Mand, hørte han
dog til den Kreds af Mænd, der i moderne
Reformer saa Betingelsen for Islands Opkomst. S.
var den første indfødte Islænder, der blev
Stiftamtmand; men da var han en ældre Mand og
kunde næppe vise den samme Dygtighed som
tidligere. Desuden var Forholdene meget
vanskelige, Befolkningen forarmet, og personlige
Modsætninger fandtes inden for de styrendes
Kreds. Slaphed ell. Uregelmæssighed i hans
Styrelse i de sidste Aar førte til, at en
Kommission blev nedsat for at undersøge hans
Embedsførelse (1803); meget kom der imidlertid
ikke ud af den Undersøgelse; 1806 fik han ifølge
eget Ønske sin Afsked. S. var en velhavende
Mand og viste storartet Godgørenhed og
Hjælpsomhed under Nøden 1784—85, hvorved han
reddede mange Fattige fra Hungersdøden.
(Litt.: »Æfiminning O. S.« [Viðey 1820],
Isafold 1879; »Timarit Bókmentafjelagsins«, III;
P. Pjetursson, Hist. eccl. Islandiæ, 450 ff.).
B. Th. M.
Stefánsson [’stæ.fa^unså.n], Stefán, isl.
Skolemand og Botaniker, f. 1. Aug. 1863, d. 20.
Jan. 1921; Student 1884, studerede
Naturhistorie ved Kbhvn’s Univ., men blev allerede 1887
ansat som Lærer ved Realskolen paa
Möðruvellir. 1908 blev han Forstander for samme
Skole, der imidlertid var flyttet til Akureyri.
1888—97 og 1899—1900 foretog S. til Dels med
Understøttelse af Carlsbergfondet botaniske
Studierejser paa Island. Om disse Rejser har han
meddelt i flere mindre Afh., navnlig »Fra Islands
Vækstrige« (i »Vidensk. Medd. fra Naturhist.
Forening«). Hans Hovedarbejde er imidlertid
»Flora Islands« (1901, forøget og omarbejdet
Udg. 1924), en systematisk isl. Botanik. S., der
ogsaa havde Interesse i praktisk Retning,
deltog meget i den kommunale Styrelse i sin
Del af Landet. Han var Medlem af Altinget
1901—15 og Medlem af den dansk-isl.
Kommission 1908. (Litt: »Skýrsla um
gagnfræðaskólann á Akureyri« [1921]; »Skýrsla um Hið isl.
náttúrufræðisfjelag« [Reykjavik 1921]).
B. Th. M.
Stefánsson [isl. ’stæ.fa^unså.n], Vilhjálmur.
Polarforsker, f. 3. Nov. 1879 i Kanada af isl.
Forældre. 1906 rejste S. til Mundingen af Mackenzie
River for at støde til den af Einar
Mikkelsen ledede Ekspedition, som om Bord paa
Duchess of Bedford skulde gaa N. om Alaska.
Paa Grund af Skibets Forlis kom S. ikke til at
deltage i Ekspeditionen, men henvist til de
stedlige Eskimoers Hjælp lærte han deres Liv
og Vilkaar at kende paa en Maade, der blev
af afgørende Betydning for hans senere Rejser.
For The American Museum of Natural History,
New York, berejste han sammen med Dr.
Anderson 1908—12 Alaskas Nordkyst og
Strækningen Øst paa til Victoria Land og Coronation
Gulf, hvis hidtil næsten ukendte Befolkning nu
for første Gang blev nærmere studeret. Mest
Opsigt vakte disse Eskimoer imidlertid ved, at
der iblandt dem fandtes flere saakaldte »blonde«
Individer, som S. mente nedstammede fra
Nordboerne i Grønland, en Hypotese, der maa
betegnes som det rene Fantasteri. I 1913—18
ledede S. for den kanadiske Regering en
omfattende Ekspedition. Mens en sydlig Afdeling
under Dr. Anderson foretog omfattende
Undersøgelser i Egnen om Coronation Gulf, foretog
S. selv en Række glimrende gennemførte
Slæderejser i det arktiske Arkipel, hvor han fandt
to betydelige Øer mellem Melville og Ellef
Ringnes Land og en tredje N. f. denne. Et delvist
ulykkeligt Udfald fik Ekspeditionen ved
Forliset af Skibet »Karluk« og flere Medlemmers
Død paa Wrangel-Øen. Af S.’s Bøger skal
nævnes My Life with the Eskimo (1913), The
Friendly Arctic (1921) og The Northward
Course of Empire (1922), hvilken sidste indeholder
en ofte temmelig overdreven Agitation for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
