Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stemmeret - Stemmerum - Stemmesalg - Stemmeseddel - Stemmestok - Stemmeværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her saavel som i Schweiz vælges baade flere
højere administrative Embedsmænd og de
fleste Dommere ligeledes ved Folkevalg. Hvor
Borgerne kun deltager i Valg af
Repræsentanter, kan der sprogligt alene tales om Valgret,
medens Ordet S. omfatter baade Deltagelse i
direkte Folkeafstemning og Deltagelse i Valg
af Repræsentanter. For øvrigt gælder lgn.
Regler i begge Tilfælde, hvorfor der m. H. t. det
nærmere om S., derunder ogsaa Forstaaelsen
af Udtrykket »alm. S.«, kan henvises til
Valgret.
K. B.
Stemmerum, se Valg.
Stemmesalg. Iflg. Strfl.’s § 114 anses den,
som sælger sin Stemme ved Valg til de
lovgivende Forsamlinger, med Bøder og forbryder
sin Valgret, første Gang for et Tidsrum af 5
Aar, anden Gang for bestandig. — For S. til
kommunale o. a. Valg er ingen tilsvarende
Bestemmelse foreskrevet.
A. Gl.
Stemmeseddel, se Valg.
Stemmestok (fr. l’âme, tysk »Seele«,
Sjælen), ved Strygeinstrumenter en lille rund Stok
ell. Pind af Træ, der er anbragt mellem
Dækket og Bunden, lidt bag ved den Fod af Stolen,
over hvilken den tyndeste Streng er udspændt;
den tjener dels til at forhindre, at Dækket
giver efter, dels til at overføre Strengenes
Svingninger til Resonansbunden. — Ved Klaveret er
S. en tyk Plade af Bøgetræ, der er anbragt tæt
bag ved Klaviaturen, og i hvilken
Stemmeskruerne er fastgjorte. Se Klaver.
S. L.
Stemmeværk, en Dæmning, Mur, Væg, der
benyttes til at give et Vandløbs Vandspejl en
højere Stand, idet den ved at føres tværs over
Vandløbet fra Bred til Bred hindrer Vandets
fri Flugt, hvorved Vandstanden oven for S.
vokser. Man siger, at Vandløbets Vand
stemmes (opstemmes) eller stuves (opstuves)
oven for S. (se Stuvning).
En saadan Opstuvning foretages i forsk.
Øjemed, saasom:
1) For at opsamle et Vandløbs Vand i
Beholdere (Reservoirs) til Byers,
Fabrikkers ell. Kanalers Vandforsyning, ell. for at
opmagasinere Vand til Benyttelse til Vanding
af dyrkede Arealer, ell. for at regulere et
Vandløbs Vandføring, idet man i de vandrige
Perioder tilbageholder en Del af Vandløbets Vand
i Reservoirer, der da atter tømmes i den
vandknappe Tid, hvorved man opnaar, baade
at forringe Farerne for Oversvømmelser i den
vandrige Tid og at forøge den Tid, Vandløbet
kan besejles i de vandknappe Perioder.
2) For ved Vandspejlets Stigen at
frembringe et Fald (Niveaudifferens mellem
Vandspejlet oven og neden for S.), hvorved Vandløbets
Vandmasse bliver sat i Stand til at drive
Motorer (Vandhjul eller Turbiner) anvendte til
Drift af forsk. industrielle Anlæg (Kraftværker,
Vandmøller); det oven for S. dannede
Vandreservoir kaldes for Vandmøllers
Vedkommende ofte Mølledam.
3) For ved Vandspejlets Stigen oven for S.
at fremskaffe større Vanddybde for Sejlads
(Kanalisation). Skibene maa da bringes
gennem S. og over det ved dette fremkaldte
Fald ved Hjælp af et ved Siden anlagt
Bygningsværk, en Kammersluse.
4) For at give Vandløbets Vandspejl en saa
høj Stand, at dets Vand kan ledes hen til og
benyttes til Vanding af dyrkede Arealer i
Vandløbets Nærhed (Engvanding, Vanding af
Rismarker o. l.).
Det vil være klart, at S. maa indrettes
saaledes, at det saavel kan tilbageholde det af
Formaalet krævede Vandkvantum som tilstede, at
det overflødige Vand (Frivandet) afledes,
ligesom det ogsaa maa indrettes saaledes, at
det opstuvede Vand ikke faar en højere Stand
end tilladeligt af Hensyn til de til Vandløbets
Bredder stødende Arealer. Forud for ethvert
S.’s Opførelse maa derfor den højest tilladelige
Vandstand oven for S. (Flodemaalet)
fastsættes (hvilket i Danmark sker i Henhold til
L. af 28. Maj 1880 ved en Landvæsens-,
eventuelt Overlandvæsenskommission) og fikseres
ved faste Mærker, Pæle, Sten e. l.
Da den Vandmængde, et Vandløb fører, er
stærkt varierende med Aarstiden, ligesom der
ogsaa med det Formaal, S. skal tjene, kan
være forbundet varierende Forbrug, vil det let
indses, at der kan opstaa Tilfælde, hvor det
bliver nødvendigt, at den eller de Aabninger
i S., hvorigennem Frivandet afledes, kan gøres
større eller mindre efter Afløbsmængdens
Størrelse. Et S. vil derfor i Reglen bestaa af en
fast Dæmning (fast S.) forsynet med een eller
flere, hyppigst rektangulære
Gennemstrømsaabninger, som efter Behovet kan aabnes eller
lukkes helt eller delvis ved særegne Lukker
(bevægelige S.).
S.’s faste Del vil mellem
Gennemstrømsaabningerne indbyrdes og mellem disse og
Bredderne altid række et Stykke (mindst
0,3—0,5 m) over Flodemaalet og bygges af Jord,
Sten, Murværk, Beton, Jernbeton ell. Træ.
Gennemstrømningsaabningernes Bund dannes af et
fast S., udført af Træ ell. Murværk (Beton),
og hvis Overkant (Aabningens Underkant),
Tærskelen, Bundstokken, enten
ligger over det opr. Vandspejl
(Overfaldsdæmning) ell. under dette
(Grunddæmning). Gennemstrømsaabningernes Sider, der
i Reglen er lodrette, udføres som oftest af
samme Materiale som dens Bund og slutter sig til
den høje Del af S. (Stoppedæmningen),
hvis denne bestaar af Jord, ved Hjælp af Fløje.
Da S. fremkalder en Niveaudifferens, er der
Fare for, at Vandet skal bevæge sig under
Værket, hvilket søges forhindret ved
Anbringelse af Spunsvægge saavel oven for som
neden for Værket. Ligeledes vil der være Fare
for, at det gennem S.’s Aabninger strømmende
Vand skal udskære Grunden neden for S.,
hvorfor man maa beklæde den umiddelbart til
S. stødende Del af Vandløbets Bund med et
beskyttende Lag af Sten ell. Beton, hvilket
særlig faar Bet., hvor Gennemstrømsaabningens
Tærskel ligger over Vandløbets opr. Vandspejl,
i hvilket Tilfælde Vandet styrter ned i den
neden for Gennemstrømsaabningen liggende Del
af Vandløbet, hvis Bund derfor forsynes med
et særlig stærkt bygget beskyttende Lag af
Træ, Sten eller Beton (Styrteleje eller
Styrteseng).
De i Gennemstrømsaabningerne anvendte
Lukker (bevægelige S.) kan være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
