- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
240

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stemning - Stemning - Stemonitis - Stempel - Stempel - Stempelafgift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig. Arbejdsstemning er f. Eks. en Tilstand,
hvori man er særlig oplagt til at arbejde. Godt
Humør er en løftet S., hvori man tager lyst,
let og elskværdigt paa alt, hvad der møder en,
medens daarligt Humør er en nedtrykt,
deprimeret S., hvori man tager mørkt og tungt paa
alt. Da Ordet S. dækker over de mest
forskelligartede Tilstande, er det umuligt at give en
nærmere fælles Karakteristik for S., samt i
Korthed at sige noget om en S.’s Oprindelse.
Undertiden kan en S. være rent organisk
betinget, f. Eks. Morgengnavenhed, de organiske
Betingelser kan være daarlig Mave, intern
Sekretion, undertiden kan en S. være sjæleligt
betinget, de sjælelige Betingelser kan være, at
man modtager en god eller en daarlig
Efterretning. Undertiden er Individet sig S.’s
Aarsag bevidst, undertiden er han det ikke, og S.
kan da staa for ham som uforklarlig.
— II. Visse Emner er særligt egnede til
at betinge Oplevelser af visse Følelser hos
os, saaledes at noget til Følelsen
svarende synes at være til Stede i Emnet. Over
saadanne Emner siges der at være en vis S.
Der kan være en lys og munter eller en mørk
og dyster S. over et Landskab. Ved
stemningsfuld kan forstaas en Egenskab ved
Emner, der gør dem i Stand til at fremkalde
Følelser, særlig af æstetisk Art, hos os.
Edg. R.

Stemning, Fastsættelsen af Enhed i
Instrumenternes Tonehøjde, at bringe et
Klanglegemes Tonehøjde i Overensstemmelse med en
given Normaltone. Se Kammertone.
Strenge stemmer man ved at spænde dem
strammere ell. slappere, Rør (Orgelpiber,
Blæseinstrumenter etc.) ved at forlænge ell. forkorte
dem, Tungerne paa Harmonium ved Affiling
ell. Tilsætning af Metal. Til S. af Klaver
benyttes en Stemmehammer (s. d.), til S. af
Orgel et Stemmehorn (s. d.). Smlg.
Stemmegaffel.
S. L.

Stemonitis, se Støvkølle.

Stempel, 1) det arbejdende Organ i en
Cylinder, som bevæger sig tæt i denne og tjener
til enten at modtage Bevægelser af Vædsker
ell. Luftarter ell. at overføre Bevægelse paa
disse. I første Tilfælde indføres Vædsken ell.
Luftarten under Tryk bag S., som derved
skyder frem i Cylinderen og tager
Stempelstangen, som rager ud fra Cylinderen, med sig, i
andet Tilfælde føres S. frem af
Stempelstangen og sætter Vædsken ell. Luftarten i
Bevægelse foran sig. Efter Formen benævnes S.
Skivestempel, der har sin Tætning,
Pakning eller Ringe i Randen, og
Dykkerstempel (Cylinderstempel, Plunger), hvor
Pakningen sidder i Cylinderen, og som navnlig
anvendes ved hydrauliske Pumper. Man har
endvidere lukkede og gennembrudte eller
Ventilstempler; gennem de sidste kan
Cylinderindholdet kun strømme i een Retning. De
kendes f. Eks. fra Vandposte og Luftpumper.

2) Værktøj af Staal, Messing, Zink, Kautsjuk,
Læder o. s. v., der paa sin arbejdende Flade
er forsynet med Figurer, Bogstaver o. s. v.,
som enten ved paaført Farve overføres paa
Arbejdsstykket ell. ved et Tryk arbejdes ned
i dette, som f. Eks. ved Fabrikation af Mønter
og Medailler.

3) Af de forsk. andre forekommende S. skal
nævnes Brolæggerstemplet, ogsaa
bekendt under Navn af
Brolæggerjomfruen, som benyttes til at støde Brostene ned og
føres, de mindre S. af een, de større oftest af
fire Arbejdere.
(F. W.). D. H. B.

Stempel, d. s. s. Stempelmærke, se
Stempelafgift.

Stempelafgift betegner en særlig Form for
Opkrævning af de offentlige Afgifter.
Skatten skal være opfundet af en Hollænder i
Anledning af, at Generalstaterne havde udsat
en Præmie for Opfindelsen af en ny
hensigtsmæssig Beskatningsform. Den indførtes i
Holland 1624 og fandt hurtig Vej til andre europ.
Stater, til Frankrig 1654, til Danmark 1657
(som fast Skat 1660), til Storbritannien 1671 og
1682 til Preussen.

Stempelskatten opkræves under forsk. Former.
Som saadanne nævnes Paaklæbning af
Stempelmærker paa ell. Afstempling af
skattepligtige Dokumenter, Værdipapirer eller
Genstande eller sidstnævntes Indpakning i
stemplede Omslag eller Etiketter. Skattepligtige
Dokumenter kan enten skrives paa stemplet Papir
eller paaklæbes Stempelmærker. Med Hensyn til
S.’s Udmaaling skelnes der mellem 1) fast
Stempel, hvor Afgiften er ens for alle Skattetilfælde
af den paagældende Art, 2) Klassestempel, hvor
de skattepligtige Genstande eller Dokumenter
efter visse Kendemærker inddeles i Klasser,
saaledes at Afgiften er ens for alle Tilfælde
inden for samme Klasse, 3) Dimensionsstempel,
hvor Skatten retter sig efter Udstrækningen af
det skattepligtige Dokument, og 4)
Værdistempel, hvor S. er afhængig af den skattepligtige
Sum og enten kan være proportional med
denne (Proportional- eller Procentstempel) eller
progressiv.

S. betegner, som allerede nævnt, en bestemt
Opkrævningsform, der kan komme til
Anvendelse paa meget forsk. Arter af offentlige
Afgifter, f. Eks. Forbrugsskatter (paa Tobak og
Øl, Spillekort, Aviser), Transport- og
Omsætningsskatter (f. Eks. Skatter paa Skøder, Købe-
og Lejekontrakter, Gældsbreve, Veksler,
Kvitteringer) og paa Gebyrer, der i udstrakt
Maalestok opkræves under Stempelform og derfor
ikke sjælden identificeres med S., hvilket
imidlertid er urigtigt. Det, der binder de offentlige
Afgifter sammen, er deres indre Kendemærker,
ikke deres ydre Form.

I Danmark reguleredes S. ved Love af 19.
Febr 1861, 25. Marts 1872, 13. Maj 1911 og 1.
Apr. 1922. Der udredes som Hovedregel S. ved
alle Værdiomsætninger, der giver sig Udslag i
et Dokument, for saa vidt dette oprettes her i
Landet, fra hvilken sidstnævnte Betingelse der
dog gøres nogle Undtagelser. Desuden udredes
S. i en Række i Lovene særlig nævnte Tilfælde,
medens der omvendt gives en Række
Stempelfritagelser fra Lovens Hovedregel, f. Eks. for
Statsobligationer ell. til Gunst for særlige
Institutioner som Kredit- og Hypotekforeninger,
Sparekasser, Banker, Foreninger, der virker til
Fordel for de ubemidlede Klasser m. m. S.
beregnes enten som % af Omsætningsværdien (1
% i 1., 1/5 % i 2., og 1/5 ‰ i 3. Klasse),
eller ved særlige for visse Dokumenter
foreskrevne Takster. Som en særlig Form for S. kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free