Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ret, og Byen og Naturen tilsammen giver et
fortryllende Indtryk.
Bydelene. Siden gl Tid har S. været inddelt
i Bydele med den geogr. Beliggenhed som
Inddelingsgrund og med Grænser, der i Alm.
betinges af Naturforholdene. Denne Inddeling har
intet med den admin. Inddeling at gøre, men
anvendes i det daglige Liv — ogsaa af Post- og
Telegrafvæsenet. Bydelene er flg.: »Staden
mellan broarna« med Riddarholmen,
Helgeandsholmen og Strömsborg; Norrmalm med
Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen;
Östermalm (før Ladugårdslandet) med Djurgården
og Beckholmen; Kungsholmen med Lilla og
Stora Essingen; Södermalm med Långholmen,
Reimersholm og Årstaholmar. Staden mellan
broarna ligger i Mälarudløbet mellem
Riddarfjärden i V., Norrström i N., Saltsjön i Ø. og
Slussen i Syd. Norrmalm ligger paa Fastlandet
N. f. Norrström paa og omkr.
Brunkebergsåsen. Den sydøstlige Del af Norrmalm,
Blasieholmen ved Nybroviken og
Ladugårdslandsviken, er en tilleddet Ø, som ved
Skeppsholmbron staar i Forbindelse med Skeppsholmen, der
atter har Broforbindelse med Kastellholmen.
Til Norrmalm slutter sig i NV. de ny Kvarterer
Vasa- og Birkastaden. Ø. f. Norrmalm ligger
det ny Kvarter Östermalm, som er opstaaet
paa Ladugårdslandet og breder sig ned mod
Djurgårdsbrunns viken, over hvilken det ved
Djurgårdsbron staar i Forbindelse med
Djurgårdsstaden paa den vestlige Del af Øen
Djurgården. V. f. Staden mellan broarna ligger
Kungsholmen, der i N. skilles fra Norrmalm
ved Klara viken, Karlbergs sjön og Karlbergs
kanalen. Forbindelsen med Norrmalm sker
over Klara viken ved Stadshusbron, Kungsbron
og St Eriksbron. I Syd er der Broforbindelse
med Lilla og Stora Essingen. Södermalm er
opstaaet paa Åsön Syd f. Mälaren og er ved
Årsta viken, Hammarby sjön og Hammarby
leden skilt fra Södertörn. Liljeholmsbron og
Broen ved Skanstull fører over Årsta viken. I V.
er der Broer til Långsholmen og Reimersholm, i
Ø. over Danvikskanalen. — Staden mellan broarna
er S.’s ældste Kvarter. Terrainet er paa
Stadsholmen stærkt bestemmende for Bebyggelsen,
og navnlig spiller et Brudstykke af
Stockholmsåsen en stor Rolle. Paa Aasen laa sikkert den
ældste By i Nærheden af det nuv. Stortorget.
Öster- og Västerlånggatan langs Aasens Fod er
de gamle ydre Murgader, den sidste er tillige
identisk med den gamle Landevej over
Stadsholmen. Västerlånggatan er nu en betydelig
Trafikaare, som i N. fortsættes over
Helgeandsholmen i Drottninggatan i Norrmalm.
Vestligere fører Stora Nygatan mod N. over
Vasabron (115 m lang), medens den i Syd gaar til
Slussplan, der maaske er Nordeuropas stærkest
trafikerede Plads, idet hele Gadetrafikken
mellem Södermalm og den øvrige By maa passere
dette Sted. Mellem Österlånggatan og
Skeppsbron og mellem Västerlånggatan og Stora
Nygatan ligger S.’s mest middelalderlige Del,
nemlig de mange smaa, snævre Gyder (gränder
og brinker) fra 13.—14. Aarh. I Centrum af
Staden ligger Stortorget, hvor det stockholmske
Blodbad fandt Sted 1520. Nordligere ligger
Pladsen Slottsbacken med den 1800 rejste 30 m
høje Obelisk samt Gustav III’s Statue. Paa den
nordvestlige Del ligger Mynttorget og
Riddarhustorget med Gustav Vasa’s Statue. Paa den
sydvestlige Del ligger Munkbrotorget,
Kottorget, Mälartorget ved Fiskhamnen og
Kornhamnstorg, hvor der rører sig et stærkt
Handelsliv. — Paa den nordøstlige Del af
Stadsholmen hæver sig Kungliga slottets vældige
Masser. Det opførtes 1697—1760 i ital.
Renaissancestil efter Udkast af den fremragende sv.
Bygmester Nicodemus Tessin den Yngre og
fuldført af Sønnen Karl Gustav Tessin samt
Härleman, Cronstedt og C. F. Adelcrantz. Den
mægtige Bygning, der har en enestaaende smuk
Beliggenhed ved Saltsjön, hviler paa et
Granitfundament og danner et 123 m langt og 116 m
bredt Rektangel med en næsten kvadratisk
Gaard. Med Sidebygningerne er Nordfaçaden
ud mod Lejonbacken 217 m lang og præget af
en streng og retliniet Stil. Østfaçaden med det
lille Anlæg Logården gør et lysere og festligere
Indtryk. Sydfaçaden ud mod Slottsbacken er
den opr. Hovedfaçade. Midtpartiet er pompøst
udstyret med Søjler, Statuer og Relieffer.
Vestfaçaden er udsmykket med Portrætmedailloner
af Kongerne fra Gustav I til Karl XI. Foran
ligger Yttre borggården omsluttet i Halvkreds
af Högvaktsflygeln og Kommendantsflygeln.
Slottet, der absolut maa betegnes som et
fremragende arkitektonisk Værk, er Kongebolig, og
her findes bl. a. det saakaldte Karl XI’s galleri
(Stora galleriet), der er 48 m langt og 7 m
bredt og rummer betydelige Kunstsamlinger.
Den store Festsal har ital. Loftsmalerier fra
18. Aarh. og kaldes p. G. a. sine stukklædte
Vægge »vita havet«. Syd f. Slottet paa den anden
Side af Slottsbacken byggede Nicodemus
Tessin sin egen Gaard, der nu er S.’s
Överståthållarehus og kendt for sin smukke Gaardsplads.
Ved Riddarhustorget ligger Riddarhuset,
Perlen bl. S.’s Bygninger fra 17. Aarh. Det
opførtes 1641—74 af Simon de la Vallée og fuldførtes
efter dennes Død af J. de la Vallée, hvem den
ydre Udsmykning skyldes. Arkitekturen er
paavirket af holl. Renaissance, og Byggematerialet
er Sandsten og Teglsten. I den store Riddersal
holdt indtil 1866 Adelen sine Rigsdagsmøder.
Alle Salens Vægge dækkes af samtlige sv.
adelige friherrelige og grevelige Ætters
Vaabenskjolde. (Det sidst tilkomne er Sven Hedin’s).
Ved Siden af Riddarhuset ligger det gamle
Raadhus. Paa Stortorget ligger Børsen, opført
1767—76, som nu tilhører Svenska Akademien.
Den nedre Børssal er Centrum i S.’s
Handelsliv. Ved Munkbrotorget ligger Petersensska
huset (c. 1640), Fideikommis i Slægten av
Petersens, og et af de bedste Eksempler i S. paa et
Rigmandshus i den tyske Senrenaissances Smag.
Ved Slottsbacken ligger Storkyrkan ell. St.
Nikolaj, hvis Oprindelse gaar tilbage til S.’s
Grundlægger Birger Jarl og Aaret 1264. Fra
1736 til 1743 var den imidlertid Genstand for
en meget uheldig Ombygning og forsynedes da
med det uskønne, 56 m høje Taarn. 1892 blev
den grundig restaureret. Den er de sv. Kongers
Kroningskirke og rummer flere Gravminder, et
kostbart Alter af Ibenholt, Elfenben og Sølv fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
