Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stonehaven - Stonehenge - Stonewall - Stonington - Stonyhurst College - Stoop - Stoopendal - Stooss, Carl - Stop - Stop-Anker - Stophane - Stophorn - Stoppebom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fabrikation af Tovværk, Fiskenet og Uldvarer og
er blevet et yndet Badested, men er overvejende
en Søfarts- og Fiskerby med en lille, god Havn.
(1921) 4614 Indb. — S. f. Byen ligger Slottet
Dunnottar Castle (13. Aarh.).
(M. Kr.). M. H-n.
Stonehenge [’stounhendз], ved Salisbury i
det engelske Grevskab Wiltshire, er et af de
berømteste jordfaste Mindesmærker fra
Oldtiden. Det ligger paa en Hedeslette, omgivet af
en lav Jordvold; i Tidernes Løb er det dog
blevet stærkt ødelagt, saaledes at nu en Del
mangler. Det bestaar af en cirkelrund Kreds
af c. 30 indtil 7 m høje, delvis 4-sidet tilhugne
Sten, paa hvis Top der har hvilet en
sammenhængende Række af liggende Sten. Inden for
denne Kreds, som har et Tværmaal af c. 100
engelske Fod, synes at være tre nu dog mere
eller mindre ufuldstændige koncentriske
Stenkredse, af hvilke de to dannes af forholdsvis
lave Sten (af Mandshøjde), medens den tredie,
der næppe nogen Sinde har været helt sluttet,
indeholder lignende store Sten som i den
yderste Kreds og ogsaa har baaret svære
Overliggersten. Omtrent i Midten af Monumentet
findes en større, flad Sten, almindelig kaldet
Alterstenen. Om S.’s Alder og Bestemmelse har
der været fremsat forskellige Anskuelser. Man
har snart villet henføre det til Perioden
nærmest efter Romernes Indtrængen i England,
snart til endnu fjernere Tider, den ældre
Bronzealder; til denne sidste Antagelse hælder
nyere Forskere. Ikke usandsynligt har S. været
et helligt Sted, mulig et Tempel, hvor Solguden
dyrkedes. — Større eller mindre Stenkredse af
noget lignende Art træffes flere Steder i
England, saaledes bl. a. ved Avebury (s. d.) og i
øvrigt ogsaa i andre Lande.
C. Ngd.
Stonewall [’stounwå£], se Jackson, J.
Stonington [’ståniŋtən], By i U. S. A.,
Connecticut, ligger 80 km SØ. f. Hartford ved Long
Island Sound og ved Kystbanen fra New York
til Boston. (1910) 9154 Indb. S. har en
udmærket Havn, men ikke megen Handel. Der
drives Fiskeri og Skibsbyggeri.
G. Ht.
Stonyhurst College [’stounihəst-’kå£idz],
Lancashire, England, et af Jesuitterne 1794
grundlagt Kollegium i en af Ribbles Sidedale,
10 km N. f. Blackburn. Det omfatter et
Seminarium for teologiske Studenter og en
Drengeskole med 500 Elever. Til Kollegiet hører et
Bibliotek med 30000 Bind og et Observatorium.
M. H-n.
Stoop [sto.p], Dirck (Roderigo), hollandsk
Maler og Raderer, f. i Utrecht c. 1610, d. smst.
1686, var Søn og Elev af Glasmaleren Willem
Jansz S., uddannede sig under Indflydelse af
Esajas van de Velde og Jan Martsen de Jonge.
Virkede i sin Fødeby og længere Tid som
Hofmaler i Lissabon og kom derfra (1662) med
Infantinden Katharina, den vordende Dronning af
England, til London; 1678 vendte han tilbage til
Utrecht. S. malede Jagtscener, Bataillestykker og
enkelte Landskaber. De bedste af hans Billeder
med Heste og Hunde staar i deres fortræffelige
Tegning og varme klare Kolorit Wouwerman’s
Kunst nær. Her skal nævnes Jagtbilleder i
Amsterdam, Rast paa Jagten og Lejrscene
(Dresden), Jagthunde (Berlin) og i Kunstmuseet i
Kbhvn: Hvilepladsen efter Jagten. — Af hans
sjældent forekommende Raderinger fremhæves
en Række Blade med Heste, 8 Stik med
Prospekter fra Lissabon og en Suite paa 7 Blade
med Fremstillinger af Katharina af Portugals
Rejse til London. Kobberstiksamlingen i Kbhvn
ejer en fyldig og meget smuk Repræsentation
af hans Blade.
(A. R.). A. Hk.
Stoopendal [’sto.-], se
Nyström-Stoopendal.
Stooss [∫to.s], Carl, schweizisk-østerrigsk
Retslærd, f. 13. Oktbr 1849 i Bern, 1873
Advokat, 1876 Retspræsident i Bern, 1879
Privatdocent smst., 1882 Prof. ord. smst., 1885
Overdommer smst., 1887 Honorarprofessor smst.,
1890 Prof. ord. smst., 1896—1923 i Wien.
Særlig Fortjeneste har S. indlagt sig ved sine
Arbejder for og Udkast til en Straffelovbog for
Schweiz, »Die schweizerischen
Strafgesetzbücher« (1890), »Die Grundzüge des
schweizerischen Strafrechts« (I, 1892, II, 1893),
»Vorentwurf zu einem schweizerischen Strafgesetzbuch,
Allgemeiner Teil« (1893) med »Motive« (1893),
»Schweizerisches Strafgesetzbuch« (1894) med
»Motive« (1894) o. a. Af S.’s øvrige Skr skal,
foruden en Række Afh. i »Der Gerichtssaal«,
»Schweizerische Zeitschrift für Strafrecht« o.
a., nævnes: »Der Kampf gegen das Verbrechen«
(1894), »Der Geist der modernen
Strafgesetzgebung« (1896), »Chirurgische Operation und
ärztliche Behandlung« (1898), »Strafrechtsfälle
für Studierende« (1906, 2. Oplag 1915),
»Lehrbuch des österreichischen Strafrechts« (I—II,
1909, 2. Opl. 1912—13), »Allgemeine
Bestimmungen österreichischer Strafgesetzbücher
1768—1852« (1909; sammen med Eberhard Frh. v.
Künssberg). 1888 grundede S. »Schweizerische
Zeitschrift für Strafrecht«. (Litt.: Selvbiografi
i Hans Planitz: »Die Rechtswissenschaft
der Gegenwart in Selbstdarstellungen« [Leipzig
1925], S. 204-30. Bibliografi, S. 230-35).
Fz. D.
Stop, Kommando til Maskinen i et Skib. Den
bruges, naar Maskinen er i Gang (enten
fremad ell. bak) og den skal standses.
C. B-h.
Stop-Anker (Søv.), et mindre Anker,
forsynet med et Tov (Stoptov), der dels kan
bruges under rolige Forhold, naar Sejlskibe vil
»stoppe op« p. Gr. a. Vindstille e. l., dels til
at stoppe Skibet i Fartretningen; i saa Fald
kastes Ankeret agter, og der fires paa Tovet,
indtil Stedet er naaet, hvor Bovankeret skal
falde. Skibet ligger da mellem begge Ankre,
saa det undgaar at svaje.
C. B-h.
Stophane kaldes den Hane, der anvendes til
at lukke for Strømmen i en Ledning (Damp-,
Gas-, Vand-).
A. Bj.
Stophorn, Stoptoner, stoppede
Toner, se Horn.
Stoppebom, en over et Jernbanespor anbragt
fast ell. bevægelig Træbom, der har det
Formaal at danne en Spærring tværs over Sporet
for Lokomotiver og Vogne, der er i Bevægelse
paa dette. Faste S. anbringes gerne for Enden
af blinde Spor for at forebygge, at et
Jernbanekøretøj ved at løbe for langt skulde gaa
ud over denne. Bevægelige S. bruges mest som
en Spærring for underordnede Sidespor ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
