Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strasburger, Eduard - strascinando - Strass - Strassburg - Strasser, Arthur - Strategem - Strateger - Strategi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zelle seit 1875« (1907). S. kan betegnes som en
af den moderne Cytologis Grundlæggere. Og i
Forbindelse hermed var det naturligt, at han
stærkt optoges af Problemer om Forplantning
og Arvelighed i Planteriget, hvorover han lige
til 1911 offentliggjorde en Række Arbejder.
Desuden har han forfattet en udmærket Lærebog i
Histologi og praktisk Mikroskopi: »Das
botanische Practicum, Anleitung zum Selbststudium
der mikroskopischen Botanik« (1. Udg. 1884),
hvoraf flere Udg. foreligger, saavel store som
smaa. Og S. har sammen med Jost, Schenck og
Karsten udg. en meget benyttet »Lehrbuch der
Botanik für Hochschulen« (1. Udg. 1894), som
inden S.’s Død udkom i 11. Opl. Fra Høje Tatra
og Centralpyrenæerne har han leveret
Rejseskildringer og fra Rivieraen den meget
indtagende poulære »Streifzüge an der Riviera« (2.
Udg. 1904). (Litt: G. Karsten, »E. S.,
Berichte d. deutsch. botan. Gesellsch.«, 30. Bd
[1912]).
(V. A. P.). A. M.
strascinando [-∫i-] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: slæbende.
Strass benyttes til Imitation af Ædelsten og
bestaar af stærkt blyholdig Glas (se Glas,
S. 771).
Strassburg, den tyske Form for
Strasbourg (s. d.).
Strasser [’∫tra.sər], Arthur, østerr.
Billedhugger, f. 13. Febr 1854 i Adelsberg (Krain),
uddannedes paa Wiens Akademi samt under
Pilz og Kundmann og blev 1900 Prof. ved den
kunstindustrielle Skole i Wien. S. har vundet
Navn ved sin polykrome Skulptur, der
interesserer baade etnografisk (Skildringer af
orientalsk Liv) og kunstnerisk ved skarp og levende
Karakteristik: mange Lerstatuetter,
Bronzefigurer m. m. Bl. Værker: »Ægypt. Vandbærerske«
(Prags Rudolfinum), »Gravens Hemmelighed«,
»En Indiers Bøn«, »Gaasepige«, »Japaneserinde«
o. s. v. S. har mest arbejdet i lille Maalestok.
Til hans større Værker hører: »Løver og
Løvinder«, »Amazonedronningen Myrina« (siddende
mellem sine to Yndlingstigre) og Hovedværket
»Marcus Antonius’ Triumftog« (1895
Udmærkelse paa Secessionsudstillingen i Wien,
Æresmedaille 1900 i Paris).
A. Hk.
Strategem (gr.), Krigspuds, Krigslist.
Strateger (gr.), Hærførere, var i de fleste
gr. Stater tillige Betegnelsen for nogle af
Statens øverste Embedsmænd, som ogsaa havde
andre Funktioner ved Siden af de milit., og som
vedblev at udnævnes i de gr. Lande, selv efter
at der ikke mere var Tale om nogen
selvstændig Krigsførelse fra de enkelte Staters Side. I
Athen valgtes der aarlig 10 S. (ved virkeligt
Folkevalg, ikke, som de fleste andre
Embedsmænd, ved Lodkastning). De udgjorde et
samlet Kollegium, men havde dog ogsaa, især i
senere Tid, hver sit Forvaltningsomraade.
Foruden at anføre Hæren i Krigstilfælde havde de
Tilsyn med Udskrivningen, med
Vedligeholdelsen af Havnene og Fæstningsværkerne og med
Korntilførselen, fremdeles med Udrustning af
Krigsskibe, der sædvanlig betroedes til
Privatmænd, og med Paaligningen af den i
ekstraordinære Tilfælde udskrevne Indkomstskat. Endelig
havde S. ogsaa Ledelsen af Udenrigspolitikken
under sig og repræsenterede Staten over for
fremmede Magter.
H. H. R.
Strategi (gr.), Feltherrekunst, omfatter i
udvidet Forstand alt, hvad der vedrører
Forberedelse og Planlæggelse af en Hærs
Operationer og Ledelsen af disse, indtil Kampen
begynder. Fra dette Øjeblik træder Taktikken i
Virksomhed. S. sætter Opgaven i Ligning,
Taktikken løser den, har man ret træffende sagt.
Krigens Forberedelse sker nu til Dags for en
stor Del i Fredstid, hvor den er Generalstabens
Hovedopgave. Den vil strække sig over en lang
Aarrække, og Hærførerens personlige
Indflydelse paa denne Del af Forberedelsen vil derfor
som oftest have været mere ell. mindre
begrænset; naar Krigen staar for Døren, vil hans
Indflydelse paa Forberedelserne vokse, og under
alle Omstændigheder maa han have et grundigt
Kendskab til deres Resultater, der
repræsenterer selve de Midler og Vilkaar, hvormed og
hvorunder han skal virke.
Ved Planlæggelsen af Operationerne
maa egne Midler vejes i Forhold til Fjendens;
desuden maa ogsaa Krigsskuepladsens
Beskaffenhed og en Mængde andre Omstændigheder —
herunder politiske og økonomiske Forhold —
tages i Betragtning. Hele denne Planlæggelse
maa dog ikke opfattes, som om der lægges, et i
Enkeltheder gaaende Program for, hvorledes
man skal føre Operationerne frem fra Skridt til
Skridt, thi saa snart disse begynder, møder man
sin Modstanders uafhængige Vilje, der snart
vilde krydse ethvert Program. Planlæggelsen,
for Krigen ell. ved dennes Begyndelse,
udstrækker sig derfor kun til Hærens Sammendragning,
den »strategiske Opmarch« — i Reglen ved
Grænsen — og de første Operationer indtil det
første store Sammenstød. Hvad der derefter
skal ske, vil først og fremmest være afhængigt
af, om og i hvilken Grad man besejrer sin
Modstander; det kan og maa vel altid være draget
med ind under Hærførerens Overvejelser, men
dog paa en helt anden og langt mere ubestemt
Maade, end hvor det drejer sig om de første
Overvejelser, der under alle Omstændigheder
maa give sig Udslag i positive Beslutninger fra
Hærledelsens Side. Disse Beslutninger, der
fører Hæren frem til et bestemt Opmarchrum og
derfra videre frem til det første Sammenstød
med Fjenden, er af skæbnesvanger
Rækkevidde. Fejl i det første Anlæg af Operationerne
er vanskelige at bøde paa.
Er alle disse Opgaver, som S. har at løse,
omfattende og ofte af ret sammensat og
indviklet Natur, saa gælder dette i ikke mindre
Grad om Ledelsen af Operationerne.
Hærførerens Beslutninger maa saa at sige altid
træffes paa et vagt og usikkert Grundlag, og
det gælder her som ved den første Planlæggelse,
at Fejl er skæbnesvangre; det er i Reglen
endnu farligere at blive overrasket af sin
Modstander paa det strategiske Omraade end paa det
taktiske; navnlig er Overraskelsens Følger langt
mere vidtrækkende. Lige saa simple de
strategiske Kombinationer tilsyneladende er, lige saa
vanskelige er de i Virkeligheden.
Den moderne S.’s Hovedprincip
er: snarest at samle den størst mulige Styrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
