- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
463

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struve - Struve, Georg Adam - Struve, Gustav v. - Struve, Gustav Wilhelm Ludwig - Struve, Otto Wilhelm - Struve, Peter Berngardovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kronometeroverførelse: Expedition chronométrique entre Poulkova
et Altona
(1844 og 1840). I sin Déscription de
l’observatoire astronomique central de Pulkova

(1845) har han indgaaende diskuteret de af
Datidens første Optikere og Mekanikere til
Observatoriet leverede Hovedinstrumenter, i hvis
Konstruktion S. har vist sig som sin Tids
største praktiske Astronom, ligesom de Resultater,
som de flg. Decenniers Benyttelse af disse
Instrumenter har givet, har været fundamentale
inden for Stellarastronomien. Det var denne
Gren, S. hovedsagelig tog Sigte paa som den,
man kunde have det meste Udbytte af at
arbejde med ved et Observatorium, som laa i en
Egn af Jorden, hvor største Delen af Vinteren
ikke kunde bruges paa Grund af streng Kulde
ell. vedvarende overskyet Vejr, og den bedste
Tid af Sommeren gik tabt p. Gr. a. de lyse
Nætter. Ved Siden af disse Arbejder har S. som
Geodæt ogsaa præsteret monumentale Arbejder.
Hans »Breitengradmessung in den
Ostseeprovinzen« (2 Bd, 1831), udført 1822—27, og hans
Meridiangradmaaling fra Donaus Munding til
Fuglenes ved Hammerfest udført sammen med
Chr. Hansteen og den sv. Astronom Selander
(1804—70): Arc du méridien de 25° 20′ entre le
Danube et la mer glaciale mesuré depuis 1816
jusqu’en 1856
(2 Bd, smst. 1857, 1860) hører til
de geodætiske Kildeskrifter. (Litt.: O.
Struve
, »Lebensskizze von W. S.« [Karlsruhe 1895]).
J. Fr. S.

Struve [’∫tru.və], Georg Adam, tysk
Jurist, f. 25. Septbr 1619 i Magdeburg, d. 15.
Decbr 1692 i Jena, 1646 Dr. jur., s. A. Prof. i
Jena, 1667 Kammerdirektør i Weimar, 1674
Prof. i Jena, 1680 Regeringspræsident smst.,
1691 Prof. smst. Som Forf. udøvede S. en
mægtig Indflydelse baade paa sin Samtid og paa
Eftertiden. At Retsvidenskaben havde med det
virkelige Liv og ikke med luftige Abstraktioner
at gøre, saa han klart. Hans berømte
jurisprudentia Romano-Germanico forensis (1670),
den saakaldte »lille S.«, var i lange Tider den
mest benyttede jur. Lærebog.
Fz. D.

Struve [’∫tru.və], Gustav v., tysk
Revolutionsmand (1805—70), var født i München som
Søn af en russ. Statsraad, men tidlig saa
yderlig radikal, at han opgav et Par Embeder, han
havde faaet, og 1832 blev Sagfører i Mannheim.
Her udgav han senere et Par frisindede Blade
(fik 1845 Fængselsstraf for et Angreb paa
Metternich) og skrev desuden rets- og statsvidensk.
Skrifter (»Das öffentliche Recht des deutschen
Bundes«, 2 Bd, 1846); desuden dyrkede han
ivrigt Frenologien (»Geschichte der Phrenologie«
[1843] og »Handbuch der Phrenologie« [1845]).
Apr. 1848 foreslog han i det tyske Forparlament
sammen med Hecker Kongedømmets og de
staaende Hæres Afskaffelse for at omdanne
Tyskland til en Forbundsrepublik, og da Forslaget
afvistes, gjorde de et Friskaretog til Baden,
hvad dog hurtig undertryktes. I Septbr
gentoges Forsøget; han blev fanget og dømt til
Tugthuset, men kom atter fri ved Opstanden Maj
1849 og var siden en af dens Ledere. Efter
Nederlaget undkom han til Schweiz og drog
1851 til Nordamerika, hvor han blev Journalist
i New York (skrev en yderlig radikal
»Weltgeschichte«, 9 Bd [1853-60], 7. Udg. [1866]);
han arbejdede 1856 for Fremont’s og 1860 for
Lincoln’s Valg til Præsident og førte under
Borgerkrigen 1861—62 et Kompagni Frivillige.
Efter Amnestien i Baden 1863 vendte han
tilbage til Tyskland. I sine sidste Aar sluttede
han sig til Vegetarianerne og skrev 1869 om
»Plantekost som Grundlag for en ny
Verdensopfattelse«. Han var kun en excentrisk og
fanatisk Principrytter.
E. E.

Struve [’struvi], Gustav Wilhelm
Ludwig
, Søn af nedenn. O. W. S., russ. Astronom,
f. 1. Novbr 1858 i Pulkovo, d. 4. Novbr 1920
paa Krim, studerede i Dorpat, Bonn, Milano og
Leipzig og ansattes 1880 ved Observatoriet i
Pulkovo. 1886 blev S. Observator i Dorpat og 1894
Prof. i Astronomi i Charkov, som han traadte
tilbage fra 1919, da han blev ansat ved det
nygrundede tauriske Univ. i Simferopol. I
Dorpat deltog S. i Observationer for Dorpat-Zonen
og har bearbejdet disse i »Beobachtungen auf
der Universitäts Sternwarte Dorpat« (Bd 18,
1891). Af S.’s øvrige Arbejder nævnes:
»Bestimmung der Constante der Præcession und der
eigenen Bewegung des Sonnensystems« (1887),
»Bestimmung des Mondhalbmessers an den
während der totalen Mondfinsternisse 4/10 1884
und 28/1 1888 beobachteten Sternbedeckungen«
(1889, 1893), hans Bearbejdelse af de 1818—22
i Dorpat anstillede Observationer (1910).
J. Fr. S.

Struve [’struvi], Otto Wilhelm, russisk
Astronom, ovenn. F. G. W. S.’s Søn, f. 7. Maj
1819 i Dorpat, d. 14. Apr. 1905 i Karlsruhe, blev
1839 ansat ved Observatoriet i Pulkovo og var
1863—90 dets Direktør, tillige 1847—62
konsultativ Astronom for den russ. Generalstab og
Marine, fra 1861 Medlem af Akademiet i
Petrograd og 1867—78 Præsident for »Astronomische
Gesellschaft«. Foruden talrige mindre Afh. i
Petrograd-Akademiet har han meddelt sine
Dobbeltstjernemaalinger i Observations de
Poulkova
(Bd 9 og 10, 1878, 1893). Som Direktør for
Observatoriet har S. udg. Observations de
Poulkova
(1—14, 1869—93), »Jahresbericht«
(1863—90), Tabulæ quantitatum Besselianarum
1750—1894
(1861—89), »Übersicht der Thätigkeit der
Nicolai-Hauptsternwarte während der ersten
25 Jahre ihres Bestehens« (1865), »Zum
50-jährigen Bestehen der Nicolai-Hauptsternwarte«
(1889) foruden enkelte mindre Publikationer.
J. Fr. S.

Struve [struvi], Peter Berngardovitsch,
russ. Forfatter og Politiker, f. 1870, fremtraadte
efter afsluttede juridiske Studier ved Petrograds
Univ. som jur. Forf. med en Række
Publikationer og Artikler i den russ. og udenlandske
Presse, bl. a. i »Archiv für socialistische
Gesetzgebung und Statistik«; særlig medvirkede
han henimod Slutn. af 1890’erne i det russiske
Tidsskrift »Novoje Stovo« og senere »Natjalo«.
I Beg. præsenterede han sig som Marx’s
Discipel og udfoldede ogsaa en ret doktrinær
Marxisme, saaledes fremfor alt i sit første mere
kendte Arbejde, »Viridiceskija zamjetki k
voprosu ob ekonomitjeskom razvitji Rossiji«
(Petrograd 1904, »Kritiske Anmærkninger til
Spørgsmaalet om Ruslands økonomiske
Udvikling«), et Standpunkt, som han imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free