Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strömgren, Svante Elis - Strømkvadranten - Strømkæntring - Strømm - Strømmaaler (se Hydrometer) - Strømmaaler, elektrisk - Strømmen (Forstad til Randers) - Strømmen (Station ved Oslo) - Strömming - Strømper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Astronomisk Selskab« er S. siden 1920 Formand, og
fra 1921 Medlem af Redaktionskomitéen for
Selskabets Tidsskrift, hvori han har offentliggjort
talrige Artikler om aktuelle astron. Problemer.
Fra Kbhvn leder han systematiske Observationer
i Norden af foranderlige Stjerner. Under
Verdenskrigen udførte S. et betydeligt Arbejde, idet
han formidlede de astron. Meddelelser mellem
de krigsførende Magter. Siden 1922 har
ogsaa paa en vis Maade det astron.
Telegrambureau sit Hovedsæde i Kbhvn. 1917 blev S.
Medlem af Bestyrelsen for »Astronomische
Gesellschaft« og er siden 1921 dets Formand. S. er
Danmarks Repræsentant i International
Astronomical Union.
J. Fr. S.
Strømkvadranten, se Hydrometer.
Strømkæntring betegner ved Kysterne den
Forandring i Strømmens Bevægelse, som
fremkommer ved Overgangen fra Ebbe til Flod og
omvendt.
C. A.
Strømm, Herred, Nord-Jarlsberg
Sorenskriveri, Nord-Jarlsberg Politidistrikt, Vestfold
Fylke, 55,6 km2 med (1920) 1628 Indb., altsaa
c. 29 Indb. pr km2 Land, udgør sammen med
Svelviken Ladested (s. d.) et eget Præstegæld
med Berger Kapel; det omgives af Herrederne
Sande, Skoger, Røken og Hurum. Herredet
ligger langs Vestsiden af den ydre Del af
Drammensfjorden; det udgøres af et lavt
Bjergplateau med en Højde af c. 150 m, paa hvilket
hæver sig enkelte mindre Fjeldtoppe, bl. hvilke
kan nævnes Oksnesvandsaas (289 m),
Bonstensaas (393 m). Mod V. adskilles Herredet
ved høje, skovbevoksede og ubeboede
Aaspartier fra Herrederne Skogers og Sandes beboede
Strøg; mod Ø., mod Drammensfjorden, findes
Distriktets dyrkbare Terrain. Særlig i
Distriktets sydlige Del træder Fjeldfoden længere
tilbage fra Kysten end i den nordlige Del, og her
findes derfor den tætteste Bebyggelse. —
Herredets Elve er smaa. Agerbrug, Fædrift og
Skovdrift er Hovednæringsveje; dog findes i dette
Herred et stort Antal Strandsiddere og Søfolk;
Frugtavlen er af Betydning. Af Arealet er 9,03
km2 Ager og Eng, 39,8 km2 Skov, 0,79 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld og Myr. Tillige
spiller Fabrikdriften en Rolle, idet her findes
de store Berger Bomulds- og Uldspinderier
m. v. — S. Kirke er opført i Slutn. af 13. Aarh.;
den hed da Skt Nicolai Kirke. — Af Herredets
Kommunikationer er den vigtigste Hovedvejen
mellem Drammen og Svelvik. Herredets Kyst
mod Drammensfjorden udgør 21 km;
Dampskibsanløbssted er Svelvik ved
Svelvikstrømmen (se Svelvik). Antagen Formue 1925 var
7,4 Mill. Kr og Indtægt 1645000 Kr.
(N. S.). M. H.
Strømmaaler, se Hydrometer.
Strømmaaler, elektrisk, se
elektriske Maaleinstrumenter og
Galvanometer.
Strømmen, Forstad til Randers (Vorup og
Kristrup Sogne), Syd f. Randers paa begge Sider
af Aarhus-Vejen, havde 1. Febr 1921 121 Gaarde
og Huse med 1581 Indb.; der er Biskole, flere
større industrielle Anlæg m. m. (se under
Randers) samt Jernbanestation paa
Ryomgaard—Randers-Banen og Telegrafstation.
(H. W.). M. S.
Strømmen, Station ved Norsk
Hovedjernbane, Skedsmo Herred, 12 km fra Oslo. I
Omegnen findes megen industriel Virksomhed,
særlig Forædling af Trælast. S. Trævarefabrik og
S. mekaniske Værksted. Her er tæt Bebyggelse.
(P. N.). M. H.
Strömming er et Navn for Silden (Clúpea
harengus) i de nordlige Dele af Østersøen og i
den bottniske Bugt.
Ad. J.
Strømper. Den ældste nu eksisterende S.
bevares i Délémonts Kirke i Savojen og har
været baaret af St Germanus, d. 677 som Abbed
i Moustier-Grandval i de bernske Jurabjerge.
Den er af Bombasin vævet cylindrisk som de
usyede Kjortler, og af Syning findes ikke andet
end en Løbegang foroven paa Skaftet og en
Søm forneden, der forbinder det med Foden.
Sidst i 15. Aarh. opstod Navnet, idet en ældre
Mode genoptoges: Brogene ell. Hoserne deltes
ved Knæet i to Stykker, paa Fransk haut- og
bas-de-chausses, hvoraf bas er blevet i Sproget
for S.; paa Dansk kom de til at hedde
Nederhoser ell. Strømphoser, paa Tysk
Hosenstrumpf (Strumpf i Bet. som et
Stykke af noget helt). Disse Nederhoser var
som Brogene syede, saa vidt muligt skaaret
efter Benets Form og, for at de ikke skulde
sidde i Hoseaal, af elastisk Tøj, der
yderligere fik Form, ved at man indsatte Kiler
(Zwickeln) ved Anklerne. Syede S. bares
endnu i Borgerstanden paa Holberg’s Tid.
Kandestøberens Datter saaler sine Hoser. Man
anvendte Klæde, Silketøj, Fløjl, Lærred og Læder
efter Aarstiden. De havde alle den Fejl, at de
sad mere eller mindre i Aal, og de strikkede
S. gjorde ved deres Fremkomst saa megen
Lykke, fordi de sad stramt. Deraf det eng. Navn
Stocking, stramt sluttende.
Man havde længe kendt Strikning baade til
Huer og Vanter, senest fandt man paa at
strikke S. I Italien omtales S. af Silke sikkert 1254,
og dertil anvendtes senere filet de Florence.
Derfra er Kunsten kommet til Spanien. Henrik
VIII af England fik sig et Par S. strikket af
Silke herfra. I Frankrig gik Kong Frants I endnu
med syede Hoser, men Henrik II bar efter 1547
silkestrikkede. I Helsingør kostede 1592 to Par
ny knyttede S. 3 Daler, 1 Par hvide
Silkestrømper 3 Daler, gule og purpur 4 Daler. Der
nævnes bundne Hoser à 8 ß, alt i Datidspenge.
Strikkede S. bredte sig hurtigt i Befolkningen
og blev anset for en Luksus. Kong Christian IV
udstedte 1626 et Paabud i Hertugdømmerne
angaaende Brugen af dem. Kun adelige Damer
maatte bære dem af Silke, fornemme
Borgerkoner kun af Uld, Menigmænd henvistes til de
syede. I 18. Aarh. begyndte strikkede S. at blive
brugt paa Landet. De hvide, uldne S., som
endnu af og til kan paatræffes hos gl. Folk paa
Landet, er med deres »Stads«, som bestaar af
»Ruder og Taarne«, en Efterligning af
Kavalerernes Silkestrømper i 18. Aarh.
I Beg. strikkede kun Mænd. Dronning
Elisabeth af England lod efter 1564 William Rider
aabne en Strikkeskole og støttede hans Virken
paa alle Maader, en Naade, der ikke blev
Præsten i Woodborough, William Lee, til Del,
da han opfandt Strømpevæven og 1589 satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
