Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stud - Stud (Stød) - Stud. - Studbook - Studel ell. Stol - Studeli Mile - Student - Studenterbevægelse, den kristelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En S. ligner nok saa meget en Ko som en Tyr.
Som en særlig Ejendommelighed kan nævnes, at
Hornene, der hos Tyren gerne er forholdsvis
korte og tykke, hos en S. opnaar en betydelig
Længde. Ligeledes udmærker S. sig ved, at
dens Kryds er forholdsvis smalt.
Saafremt Tyren er kastreret i en højere
Alder efter i kortere eller længere Tid at have
været anvendt som Avlsdyr, beholder den en
væsentlig Del af Hankønspræget. En saadan S.
kaldes undertiden en Bøl eller Bølle.
H. G.
Stud (Stød), egentlig Støtte, brugtes i det
gamle Retssprog i forskellige Forbindelser om
Bidrag, udredede til Understøttelse af andre,
særlig naar Understøttelsen tilvejebragtes ved
Sammenskud fra flere Personer, f. Eks. om de
Bidrag, Frænderne maatte yde en Manddraber
til Hjælp ved Udredelse af Mandeboden, eller
som Brandlidte kunde afkræve Herredets
Beboere til Dækning af Brandskaden (brænnæ
stuth, Brandstød). Særlig brugtes S. om
forskellige Afgifter af Befolkningen til Kongen
eller hans Embedsmænd, saaledes om den faste
Skat til Kongen, som vistnok ved Aar 1200
afløste Natholdspligten, d. v. s. Pligten til at
underholde ham paa hans Rejser omkring i
Riget (se Nathold).
P. J. J.
Stud., Forkortelse for lat. studiosus, Student,
studerende: Teologi (s. theol.), Jura (s. jur.),
Nationaløkonomi og Statsvidenskab (s. polit.),
polytekniske Videnskaber (s. polyt.) o. s. fr.
Studbook [’stad-’buk], se Stambogføring.
Studel ell. Stol, Benævnelse for Stege (se
Steg) i Laase.
Studeli Mile, d. s. s. Raabjerg Mile.
Student. Ved S. i Ordets snævrere
Betydning forstaas den, der efter at have taget
Adgangseksamen til Univ. (Examen artium) og
være indskrevet som akademisk Borger
studerer ved Univ. og forbereder sig til en
afsluttende Prøve — i Modsætning til Kandidaten,
der har afsluttet sine Kursus og lagt denne
Prøve bag sig. I videre Forstand bruges S. om
enhver, der har taget Examen artium, uden
Hensyn til senere Livsførelse.
J. Cl.
Studenterbevægelse, den kristelige
»Verdens kristelige Studenterforbund« (Worlds
Student Christian Federation) blev stiftet ved
et nordisk Studentermøde med kristeligt
Program paa Vadstena Slot (Sverige 1895. John Mott
(s. d.) blev Forbundets Sekretær; til Formand
valgtes Karl Fries; 1919 afløstes han af Mott.
Baggrunden for Verdensforbundets Dannelse
var de nationale Studenterbevægelser, fremfor
alt den amer. og eng. Studenterbevægelse, som
var præget af en stærk Interesse for
Missionsarbejdet. 1883 besøgte den amer. Prædikant
Dwight L. Moody England, talte bl. a. til
Studenterne i Cambridge, hvilket gav Anledning
til en stærk religiøs Bevægelse. 1884 meldte 7
Studenter sig til China Inland Mission. Før
deres Udrejse besøgte de en Del Univ., og søgte
at vække Interesse for Missionsarbejdet. Fra
1884 begyndte Prof. Henry Drummond sit
betydningsfulde Arbejde bl. Studenterne. 1886
indbød Moody til et Studentermøde i Northfield
(Nordamerika), som gav Anledning til Dannelse
af Frivilligbevægelsen (The Student Volunteer
Movement), idet 100 Studenter underskrev en
Frivilligerklæring, som lød: »Det er min
Hensigt, hvis Gud tillader det, at gaa ud som
Missionær«. Bevægelsens Motto: »Verdens
Evangelisation i dette Slægtled«, har været Genstand
for berettiget Kritik, bl. a. af Gustav Warneck
og Vilh. Sørensen. Frivilligbevægelsen kom til
England 1891 med Robert P. Wilder. I Beg.
holdt Englænderne sig noget tilbage; først 1896
paa den store Konference i Liverpool, som blev
ledet af Donald Fraser (senere Missionær i
Afrika), antog de officielt Frivilligbevægelsens
Motto. S. A. besøgte Fraser Danmark og bragte
Frivilligbevægelsen hertil. Paa Fastlandet har
den imidlertid aldrig faaet den Bet., som i
England og Amerika, hvor over 10000 Akademikere
er rejst ud som Missionærer fra de Frivilliges
Kreds, medens kun godt 150 er udgaaet fra
Frivilligbevægelsen paa Fastlandet. Stor Bet.
har de Konferencer haft, som efter
Liverpool-Konferencen er blevet afholdt hvert 4. Aar. Ved
Konferencen 1912 (i Liverpool) var det sociale
Spørgsmaal kommet stærkt frem og sidestillet
med Missionsspørgsmaal. Da Konferencen atter
blev taget op efter Verdenskrigen (Glasgow
1921, Manchester 1925), var de internationale
Spørgsmaal og Racespørgsmaal fremme i første
Række. I sidstnævnte Konference deltog
Studenter fra 37 Lande.
S. begyndte som en Missionsbevægelse, men
Udviklingen medførte snart, at man maatte
tage et alm. aandeligt Arbejde op bl. Studenterne;
thi uden en stærk religiøs Vækkelse kunde
Missionsarbejdet ikke udvikle sig til noget. Dette
førte til Dannelse af Bibelkredse, stærk
Betoning af daglig Bibellæsning og Bøn
(»Morgenvagten«) og i det hele taget aandeligt Arbejde
af Studenter bl. Studenter. Senere kom mange
andre Slags Studiekredse til, hvor Studenterne
i smaa Grupper gennemgik og diskuterede
Bøger, omhandlende vidt forsk. Emner: nationale,
sociale, moralske, filosofiske og efter Krigen
især internationale. Som Hjælp til dette
foreligger der en meget omfattende Litteratur, der
stadig forøges. Inden for Verdensforbundet er
de store Konferencer, som holdes hvert andet
Aar, og hvori Repræsentanter for de forsk.
nationale S. deltager, det faste Bindeled. Krigen
medførte en Afbrydelse af Samarbejdet, indtil
det atter realiseredes gennem Konferencen i
Beatberg 1920. Et betydeligt Arbejde er gjort
for at jævne de nationale Modsætninger efter
Krigen — et praktisk Udslag heraf var
Studenterhjælpen (European Student Relief), som
gik ud paa at hjælpe Studenterne i de
nødlidende Lande (med Klæder, Mad og Bøger).
I alt er indsamlet 12 Mill. Kr i 42 Lande, som
især er kommet Studenterne i Polen,
Tschekkoslovakiet, Randstaterne, Østerrig, Ungarn og
Tyskland til Gode.
En verdensomspændende Bevægelse som S.
staar over for mange Vanskeligheder, idet den
vil søge at naa alle Studenter uden Hensyn til
Nationalitet, Race og Denomination og faa dem
til at træde ind i et Samarbejde trods disse
Forskelle. Det er lykkedes i forbavsende Grad.
Ved Konferencerne mødes Repræsentanter for
næsten alle Nationer, alle Racer og næsten alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
