- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
528

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Størkningskrystaller - Størkningstid - Størmer, Fredrik Carl Mülertz - Størmer, Henrik Christian Fredrik - Størrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altsaa Kornene i det kolde Metal; ved hurtig
Afkøling bevares de helt, ved langsom Afkøling
kan nogle af Kornene forene sig til større.
Disse Metaller bliver derfor storkornede ved
langsom, og finkornede ved hurtig Størkning.
Forholdene under den yderligere Afkøling har
dog ogsaa Bet., idet Krystallerne har
Tilbøjelighed til at slutte sig sammen og antage
samme Orientering som Nabokrystallerne, og disse
Sammenslutninger vil kunne foregaa, saa
længe Metallet endnu har en vis Temperatur. Ved
langsom Afkøling vil S. derfor vokse, medens
en hurtig Afkøling vil fiksere den øjeblikkelige
Størrelse. Et finkornet Metal bliver grovkornet,
naar det opvarmes til en høj Temp. under
Størkningspunktet; et grovkornet Metal kan
derimod kun gøres finkornet ved Smeltning og
hurtig Størkning.

Jernet og forsk. andre Metaller forholder sig
anderledes, idet der sker en Omkrystallisation
under Afkølingen; den sker, medens Jernet
endnu er glødende og inden for et
Temperaturinterval, hvis Beliggenhed afhænger af Jernets
Kulholdighed. Naar den paagældende Temp. er
naaet, forener S. sig til en homogen Masse, i
hvilken der danner sig ny Krystaller. Det er,
som om der skete en ny Størkning, idet der
rundt i Massen danner sig forsk. orienterede
Smaakrystaller, der vokser i Størrelse, indtil
de støder paa Nabokrystallerne. Det er disse
nydannede Krystaller, der danner Kornene i
det kolde Jern. Dettes Kornstørrelse er derfor
uafhængig af Størkningens Hastighed og alene
betinget af den Hastighed, hvormed Metallet
føres gennem det Temperaturinterval, inden for
hvilket Omkrystallisationen foregaar; holdes
Jernet længe paa den nævnte Temperatur,
bliver det storkornet, afkøles det hurtigt, bliver
det finkornet. Det samme gælder for andre
Metaller og Legeringer, i hvilke der foregaar
Omkrystallisation efter Størkningen, idet det er de
nydannede Krystaller, som man giver mere ell.
mindre Tid til at vokse.
E. Su.

Størkningstid, se Størkning.

Størmer, Fredrik Carl Mülertz,
norsk Matematiker, f. i Skien 3. Septbr 1874.
Allerede som Skoledreng viste S. udprægede
Evner for Matematik. 1892, kort før han blev
Student, optog Kria Videnskabsselskab hans
Arbejde »Summation af nogle trigonometriske
Rækker« i sine Skrifter. De Rækker, han her
behandlede, var trods deres ejendommelige
Enkelhed ikke tidligere paaagtede, og hans
smukke Opdagelse vakte ikke liden Opmærksomhed.
Da han 1898 blev Kandidat, havde han allerede
publiceret en Række Arbejder, fornemmelig
over Talteori. 1899 blev han
Universitetsstipendiat og 1903 Prof. i Matematik ved Oslo Univ.
S. har stor Fortjeneste af at have fremdraget en
Række Dokumenter til Belysning af Abel’s Liv.
Han har ligeledes nedlagt et betydeligt Arbejde
i Undersøgelsen af S. Lie’s efterladte
Manuskripter. I de senere Aar har S. hovedsagelig
været beskæftiget med matematisk at behandle
Problemet om Elektronernes Baner i Jordens
magnetiske Felt, forudsat at Jorden kan
betragtes som en Elementarmagnet, og det er
lykkedes ham ad rent teoretisk Vej at gøre
Rede for væsentlige Træk af Nordlysets og de
magnetiske Stormes Natur. Resultaterne af sine
Undersøgelser har han publiceret i
Afhandlingerne: Sur les trajectoires des corpuscules
électrisés dans l’espace sous l’action du magnétisme
terrestre avec application aux aurores boréales

(Genève 1907) og Sur un problème relatif au
mouvement des corpuscules électriques dans
l’éspace cosmique
[»Kria Vid. Skr«, 1907, 1913,
1916). 1910 foretog S. en Ekspedition til
Bosekop for at fotografere Nordlys, og ved
Fotografering samtidig fra to Stationer forbundne
med Telefon opnaaede han at bestemme
Nordlysets Højde med stor Nøjagtighed. Af hans
mere spec. mat. Arbejder nævnes: Sur quelques
résultats obtenus dans la théorie des intégrales
définies les plus générales à n dimensions
contenant des parametres
[Oslo 1903]).
(E. B. H.). Chr. C.

Størmer, Henrik Christian
Fredrik
, norsk Tekniker, Opfinder og Publicist, f.
i Trondhjem 19. Aug. 1839, d. i Oslo 29. Decbr
1900. Efter Studier ved den polytekniske Skole
i Karlsruhe 1857—60 gjorde S. sig i Hjemlandet
snart bemærket ved et usædvanlig tekn. Talent.
Han kastede sig over Spørgsmaalet om en
rationel Udnyttelse af Trævirkeindustriens
Affaldsprodukter og anlagde bl. a. i dette Øjemed
1862—65 et Par Træoliefabrikker; senere
anlagde han efter et fornyet Udenlandsophold
1868 en Trædestillationsfabrik i Tistedalen ved
Fredrikshald og byggede 1872 en Oxalsyrefabrik
i Fredrikstad. Gennem en Artikelrække i
»Morgenbladet« for 1876 (optrykt i Brochurerne »Om
vor Jernbanebygning«, I og II [Oslo 1876])
indlod S. sig i en stor og opsigtsvækkende
Diskussion om Principperne for Udviklingen af det
norske Jernbanevæsen. Han blev den lige saa
utrættelige som frygt- og hensynsløse
Hovedmand i den Opposition, der rejste sig mod det
af Jernbanedirektør C. A. Pihl forfægtede
»smalsporede System«. Striden endte med en
Injurieproces, der aabnedes 1877 og først fandt sin
Afslutning 1888 med S.’s Sejr i alle
væsentlige Punkter. Imidlertid var S. 1878 draget
til Verdensudstillingen i Paris. Han slog
sig ned i Paris, hvor han drev en
Træforkullingsfabrik efter eget Patent. 1884 drog han
atter hjem og forestod i de flg. Aar Bygning
og Begyndelsesdrift af store Cellulosefabrikker
ved Moss, i Bamble og paa Ranheim. Senere
boede han indtil sin Død i Oslo som
privatiserende Opfinder, særlig optaget af
elektrolytiske Undersøgelser, f. Eks. til Fremstilling af
Soda og Klor, hvorhos han drev en Forretning
med et af ham opfundet og efter ham benævnt
Apparat til Inhalation af Medikamenter,
beskrevet i hans Brochure »F. S.’s norske
Inhalator« (1891). S. havde Idealismens Tro paa
sit Fædrelands industrielle Udvikling gennem
dets talrige Vandfald; den bragte ham til selv
at sætte sin Formue i saadanne. Sine saaledes
anbragte Midler testamenterede han til
»Nansen-Fondet« og til »Det norske Samlaget«.
(K. V. H.). Wt. K.

Størrelse (mat.). I Matematikken tænkes
ved S. først og fremmest paa de reelle Tal, og
dernæst paa saadanne Ting, der gennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free