Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sublimat (d. s. s. Merkuriklorid) - Sublimat (Kviksølvklorid) - Sublimatbad - Sublimatforgiftning - Sublimation - Sublimitet - Subluksation - sublunarisk - Submandat - submarin - submergere - submers - Submultiplum - Subnormal - Subordination - Subotica - Subov, Platon - sub poena - sub prætextu - Subreption - subrogere - sub rosa - sub rubrica - subsecutiv - Subsekvens - Subsemitonium - Subsidier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sublimat, d. s. s. Merkuriklorid.
Sublimat, Kviksølvklorid, anvendes i
Fotografien til Forstærkning af Negativer.
C. E. A.
Sublimatbad, et Bad, hvori der i
helbredende Øjemed er opløst Sublimat.
Sublimatforgiftning. Dens Symptomer er
de samme som ved de andre
Kvægsølvforbindelser (se Hydrargyriasis).
H. I. B.
Sublimation (lat.), en Proces, som staar i
nær Forbindelse med Destillation, men medens
Produktet ved den sidstnævnte er flydende, er
det ved S. fast (sublimare, at hæve i Vejret).
Det flygtige Stofs Dampe gaar her
umiddelbart fra den dampformige Tilstand over i fast
Form. De Apparater, der anvendes ved S., er
ofte meget simpelt indrettede. Til S. af større
Mængde anvendes hyppig Jernkar med
tætsluttende, rummelige Laag; ved S. af mindre
Mængder benyttes Retorter, Kolber ell. Flasker.
S. anvendes f. Eks. ved Fremstilling af
Svovlblomster, Salmiak, Ammoniumkarbonat,
Kvægsølvklorid, Cinnober o. a.
(O. C.). S. P.
Sublimitet (lat.), Ophøjethed.
Subluksation, en ufuldstændig Luksation
(s. d.), idet den udtraadte Knogle er bleven
staaende paa Kanten af den Ledflade, den har
forladt. S. hæves undertiden af sig selv, og i
saa Tilfælde opstaar der, synligt, kun en
Forstuvning (Distorsion). S. plejer let at lade
sig bringe i Orden, medens Efterbehandlingen
kan blive lige saa langvarig som efter en
virkelig Luksation.
(E. A. T.). V. Sch.
sublunarisk (lat.), værende under Maanen.
Submandat (lat.), Undermandat ell.
Overladelse af et Hvervs Udførelse til en anden end
den, med hvem Hvervgiveren, Mandanten, har
truffet Aftale, er i Reglen ikke tilladt, da
Hvervgiveren som Regel maa antages at have taget
Hensyn til Mandatarens personlige Egenskaber
ved Valget af netop ham til at udføre Hvervet.
Hvor S. imidlertid iflg. Forholdets særlige
Natur maa anses tilladelig, hæfter Mandataren kun
for Uforsvarlighed, begaaet ved Valget af
Submandataren. At S. i Alm. ikke er tilladt,
udelukker dog naturligvis ikke, at Mandataren i
vidt Omfang kan benytte Medhjælp ved
Udførelsen af sit Hverv, men da paa eget Ansvar.
K. B.
submarin (lat.), undersøisk.
submergere (lat.), dykke under, sætte under
Vand; Submersion, Dykken.
submers (bot.) kaldes en Vandplante, hvis
vegetative Dele i Alm. er nedsænkede under
Vandets Overflade, medens Blomsterne oftest
paa lange Stilke bringes oven for Vandfladen. Eks.:
mange Vandaks, Vandpest, Tusindbald o. a.
A. M.
Submultiplum (mat). Et helt Tal a siges
at være et S. for et andet helt Tal b, hvis det
gaar op i b, hvis altsaa b er et Multiplum af a.
S. er følgelig ensbetydende med Faktor og
Maal.
Chr. C.
Subnormal (mat.). Naar en Kurve er
henført til et retvinklet Koordinatsystem, forstaas
ved S. for et givet Punkt paa Kurven Stykket
paa Abscisseaksen fra Punktets Projektion til
Skæringspunktet med Normalen i Punktet. I
Polarkoordinater er Polarsubnormalen Stykket
fra Polen til Normalens Skæringspunkt med den
vinkelrette paa Radius vektor i Polen.
Chr. C.
Subordination (lat.) er Betegnelsen for det
Underordnelses- og Lydighedsforhold, hvori den
undergivne staar til sin foresatte i Tjenesten,
og som gælder om al Tjeneste baade af
offentlig og privat Natur, men dog fortrinsvis finder
Anvendelse og bliver af praktisk Bet. i
Militæretaten. Medens den militære Respekt ɔ:
Forpligtelsen til at iagttage ydre Ærbødighed og
Sømmelighed — derunder Hilsepligten — skal
udvises lige over for alle militære Overmænd
(Superiører), saaledes at Tilsidesættelsen heraf
medfører større ell. mindre Straffeansvar,
gælder Lydighedspligten i streng Forstand kun
lige over for den foresatte, overalt hvor han
maatte optræde og udstede Befalinger i
Tjenestens Medfør, og hævdes overalt i Krigsloven
med stor Strenghed af Hensyn til dens høje
Vigtighed for Hæren. Til Gengæld bliver den
undergivne ogsaa uden Ansvar for Følgerne,
naar han efterkommer den til ham rettede
Befaling, medmindre han har indset, ell. det paa
anden Maade har været ham bekendt, at der
ved samme tilsigtedes en Forbrydelse.
A. Gl.
Subotica, se Marie-Theresiopel.
Subov [’subåf], Platon, russisk General
(167—1822), var 1789 kun Løjtnant, da han
først tiltrak sig Kejserinde Katharina II’s
Opmærksomhed og blev hendes sidste Elsker. Han
blev straks Oberst og 1791 General; vandt efter
Potemkin’s Død s. A. stor Indflydelse, især paa
de udenrigske Anliggender, og samlede store
Godser, især i Litauen; blev 1796 tysk
Rigsfyrste. Med Katharina’s Død s. A. ophørte hans
Magt; han blev forvist til sine Godser og senere
sendt paa Udenlandsrejser. Ved Pahlen’s
Indflydelse kom han tilbage 1801 og deltog i
Mord-sammensværgelsen mod Kejser Paul; var
derefter en kort Tid tillige med Pahlen og
Bennigsen en af det Tremandsraad, der styrede
Rusland, men faldt snart i Unaade og døde
forglemt. — Han fik ogsaa begge sine Brødre
trukne frem; den ældste, Nikolaj S., blev
Generalmajor og vandt umaadelige Rigdomme samt
ægtede Suvorov’s eneste Datter; den yngre,
Valerian, viste stor Grusomhed 1794 mod
Polakkerne og førte 1796 Krigen mod Persien,
indtil han tilbagekaldtes af Kejser Paul. Begge
deltog 1801 i Sammensværgelsen og døde 1804.
E. E.
sub poena [-’pö.-] (lat.), under (Trusel om)
Straf.
sub prætextu (lat.), under Paaskud af.
Subreption (lat.), Tilsnigelse.
subrogere (lat.), forandre, føje Tillæg til Love.
sub rosa (lat.), under Rosen, ɔ: i
Fortrolighed. Rosen var nemlig hos Romerne et Symbol
paa Tavshed, hvorfor man brugte at hænge en
Rose under Loftet i Spisesalen for at minde om,
at det, som der taltes om ved Bordet, var sagt
i Fortrolighed.
H. H. R.
sub rubrica (lat.), under den og den
Rubrik ell. Paragraf.
subsecutiv (lat.), efterfølgende.
Subsekvens (lat.), det efterfølgende.
Subsemitonium (lat.), se Ledetone.
Subsidier (lat.), den Understøttelse, navnlig
af pekuniær Natur, som en Trediemagt under
to Staters Krig yder den ene. S., der ofte ydes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>