Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sulla, Lucius Cornelius - Sullivan, Alexander Martin - Sullivan, Arthur Seymour - Sullivan, Edmund - Sully, Maximilien de Béthune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorimod han satte stor Pris paa Livets
Nydelser; litterært interesseret var han ogsaa.
Den Statsordning, han gennemførte,
forskaanede ikke Rom for flere Borgerkrige, men bragte
dog til en vis Grad Stabilitet i Forholdene. Det
lykkedes ham i ethvert Tilfælde at knytte de
italiske Folkeslag varig til Rom, ligesom han
ogsaa over for Udlandet i høj Grad fæstnede
Roms Magt og Anseelse.
H. H. R.
Sullivan [’sa£iv<sub></sub>n], Alexander Martin,
irsk Forf. og Politiker (1830—84), sluttede sig
allerede 1848 til »det unge Irland« og blev 1855
Medarbejder, 1858—76 Redaktør af Bladet The
Nation; skrev desuden Story of Ireland (1867)
og en Række Skildringer af irske Forhold, New
Ireland (2 Bd, 1877, 8. Udg. 1882). Han var en
Modstander af Feniernes Optræden, men
støttede 1870 J. Butt, da han rejste Kravet om
Home Rule. 1874—81 var han Medlem af
Underhuset; blev 1877 Sagfører i London. Han
var en ypperlig Taler og ivrig Talsmand for
Afholdssagen. — Hans Broder Timothy
Daniel S. (1827—1914) var ligeledes Forfatter og
Politiker og som Broderen Medarbejder og en
Tid Redaktør af The Nation, skrev desuden flere
Bd Irish songs (bl. a. God save the Ireland).
Han var 1880—1900 Underhusmedlem og
1886—87 Lordmayor i Dublin, desuden Næstformand
i Nationalligaen.
E. E.
Sullivan [’sa£iv<sub></sub>n], Arthur Seymour, Sir,
eng. Komponist (1842—1900), var Elev af Royal
Academy of Music i London og af
Konservatoriet i Leipzig. Han naaede gennem en
omfattende Kompositionsvirksomhed, der meget
behagede hans Landsmænd, en saadan Anseelse,
at han hurtig steg til at blive Direktør for
National Training School of Music, derefter
Leder af Royal College of Music, og ophøjedes
i Adelsstanden. Af hans talrige Kompositioner
er kun et forholdsvis ringe Tal naaet uden for
England (og Amerika), i første Række den
elegante, vittige og indtagende Operette The
Mikado (1885) og dernæst Kantaten The Golden
Legend (1887); andre Værker er: Musik til
Shakespeare’ske Dramaer, Ouverturer,
Oratorier, Tedeum, foruden Operaer (Ivanhoe, 1891)
samt adskillige Operetter og mindre Arbejder
Concertino for Violoncel, Klaverstykker og
Sange).
W. B.
Sullivan [’sa£iv<sub></sub>n], Edmund, eng. Tegner
og Maler, f. c. 1870 i Hastings. Han uddannedes
under sin Fader, »S. of Hastings«, der var en
meget søgt Lærer i Tegning og Maling,
knyttedes fra 1889 til Graphic i London og snart til
andre Tidsskrifter, Engl. Illustrat. Magazine etc.,
Pennell’s Pen Drawing m. v. og optraadte fra
1895 som Bogillustrator med Tegninger til
Borrow’s Lavengro i Macmillan’s Novelle-Serie. Det
blev ogsaa som Bogillustrator, at S. (der fra
sin Ungdom droges mod Watts’, Blake’s og
Michelangelo’s kunstneriske Syn) naaede
Berømmelsen, baade ved sin mægtige Produktion
og den fint forstaaende Indleven i
Digterverdenen og klare, omhyggelige kunstneriske Form:
Illustrationer til Carlyle’s Sartor resartus og
»Den franske Revolution«, Omar
Khayyam-Serien, The vicar of Wakefield etc.. Som Maler
har S. især dyrket Vandfarvebilledet.
A. Hk.
Sully [sy’li], Maximilien de
Béthune, Baron af Rosny, Hertug af S., f. 1559 i
Rosny ved Mantes, d. 1641, stammede fra den
gamle flanderske Slægt de Béthune og var
næstældste
Søn af
François de
Béthune, Baron af
Rosny, en
Tilhænger af
Condé, d. 1575.
Rosny, der var
Faderens
Yndlingssøn, fik en
god Opdragelse
i den
protestantiske Tro;
Faderen bragte ham
ogsaa i Berøring
med den 7 Aar
ældre Henrik af
Navarra. Han
blev
Kammerherre og
Statsraad hos ham; samtidig forstod han at
skaffe sig Magt og Rigdom; han ægtede
Anne de Courtenay, som bragte ham en stor
Formue, og denne øgede han ved dygtige
Forretninger. I Felten berigede han sig ved
Udplyndring og ved Løsepenge for Krigsfanger.
Som Henrik’s vigtigste Raadgiver havde
han vist den store Kløgt at raade ham
til at gaa over til Katolicismen, og han
støttede endog Regeringen over for sine
Trosfæller, naar disse gik for vidt — selv fastholdt
han til sin Død sin protestantiske Tro. Efter
1596, da Henrik IV ubestridt var Frankrigs
Konge, optog han Rosny i Finansraadet. 1599
blev han Overskatmester, 1601 Stormester for
Artilleriet, 1602 Markis, foruden at han var
Kommandant i Bastillen og Overinspektør
over Vejvæsenet. 1606 blev han Hertug
af S. Skønt altid meget graadig efter
Magt og Penge til sig selv, var han dog
Kongen en god og trofast Minister, og
Forholdet mellem dem var vedblivende godt, paa
nær et kortere Brud.
Som den ypperlige Finansstyrer han var, har
S. haft stor Andel i alle Henrik IV’s
Foretagender. Sammen med Kongen virkede
han for alle Næringsvejenes Fremgang. Især
arbejdede S. for Landbruget, »Frankrigs
Moderbryster og Perus sande Miner og
Skatte«, som han kaldte denne
Næringsvej. Han opmuntrede til Tørlæggelse af
sumpet Land, og i Médoc opstod saaledes »det
lille Flandern«; han tillod fremdeles
Kornudførsel, hvilket bragte mere Velstand bl.
Landboerne, lettede Samfærdselen meget ved
Anlæggelse af gode Veje. Ligesaa havde han Tanker
om et stort fr. Kanalsystem, fik dog kun anlagt
Briare-Kanalen mellem Seine og Loire.
Derimod delte han ikke Kongens stærke Interesse
for at fremme Industrien og for at skabe
Kolonier i Amerika. Efter Henrik IV’s Mord trak
han, der var meget lidet afholdt, sig ind i sin
Bopæl i Bastillen. 1611 forlangte Dronningen
hans Tilbagetræden. S. trak sig da tilbage,
 |
| M. de B. Sully. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
